Behandlingsgaranti slår rekord

NYE TAL: Aldrig før har så mange patienter benyttet sig af regeringens behandlingsgaranti som i 2010. Men det har ikke kostet det offentlige flere penge.

30 dages ventetid og så af sted til privathospitalet. Sådan har forløbet været for 116.000 danskere på de offentliges sygehuses ventelister i 2010.

Det er det højeste antal danskere, der har benyttet sig af regeringens 30-dages behandlingsgaranti nogensinde, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

I de to foregående år var det kun henholdsvis 97.000 og 63.000 danskere, som blev behandlet på privathospital på det offentliges regning via behandlingsgarantien. I årene før 2008 var antallet under 50.000 årligt.

Hos Danske Regioner glæder man sig over, at privathospitalerne har måttet operere til langt lavere priser end hidtil. Trods at 20.000 flere kom under kniven på privathospitalerne i 2010 i forhold til året før, var den samlede regning fra privathospitalerne nemlig den samme som året før: 1,2 mia. kroner.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), kalder den udvikling for helt naturlig og forventelig.

"Privathospitalerne har ingen grund til at pive. De har fået flere patienter end nogensinde før. De må bare lave mere for at få den samme indtægt. Der sker en opbremsning i hele sundhedsvæsnet i disse år, og her må privathospitalerne også holde for," siger Bent Hansen.

Formand for Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker, Bent Wulff Jakobsen, beklager, at en del privathospitaler har måtte lukke som følge af, at priserne er faldet.

"Men skatteyderne kan glæde sig, de har fået mere for pengene. At man kan få flere operationer til samme pris skyldes jo, at vi i dag opererer langt flere end for år tilbage. Dermed vil den enkelte operation også blive billige," siger Bent Wulff Jakobsen.

Professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen peger på, at de lavere priser betyder, at det er blevet langt mindre lukrativt at drive privathospital end tidligere.

"Ud over at privathospitalernes takster nu er lavere, så har regionerne fået priserne endnu længere ned ved at samle en del operationer og ladet privathospitalerne underbyde hinanden ved udbudsrunder. Det har presset økonomien hos privathospitalerne, men det er god fornuft set fra et offentligt synspunkt," siger Kjeld Møller Pedersen.

Han er dog overrasket over, at antallet af patienter, der udnytter behandlingsgarantien, er steget så meget.

"De offentlige sygehuse har jo knoklet for at undgå, at patienterne har haft behov for at tage på privathospital. Men alligevel er tallet større end nogensinde. Regionerne kan så bare glæde sig over, at prisen er lavere," siger Kjeld Møller Pedersen.

Seniorprojektleder Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI) hæfter sig ved, at det offentliges udgifter til privathospitalerne via behandlingsgarantien nu efter en årrække med stigninger fra 2002 til 2008 ser ud til at have stabiliseret sig på et leje mellem én og halvanden mia. kroner.

"Det var jo noget andet i 2006 til 2007, hvor udgiften steg fra 480 til 810 millioner kroner, og hvor udgiften året efter steg til hele 1,4 mia. Det var jo en himmelflugt, som nu er stilnet af," siger Jakob Kjellberg.

Ekspert: Advarsler var relevante
Han peger på, at udgifterne til privathospitalerne kan ændre sig væsentligt, hvis politikerne vil øge eller mindske adgangen til at benytte sig til behandlingsgarantien.

At regionerne har fået langt flere opereret på privathospitalerne i 2010 uden at betale mere, og at udgifterne til privathospitalerne ikke ser ud til at stige længere, mener han må betyde, at skræmmebillederne af privathospitalerne ikke længere er reelle.

"Det var fair, at advarselslamperne blinkede, da udgiftene til privathospitalerne steg voldsomt fra år til år. Men det må være slut med at tale om A- og B-hold og amerikanske tilstande i sundhedsvæsnet. På nogle områder, så begynder det at være næsten økonomisk underordnet, om det er offentlige eller private, der foretager operationerne," siger han og fortsætter:

"Hvis privathospitalerne fortsætter denne kurs, så kan privathospitalerne ende med at være en økonomisk ret attraktiv løsning, når de offentlige sygehuse skal have ekstra behandlingskapacitet i baghånden," siger Jakob Kjellberg.

Bent Hansen erkender, at privathospitalerne ikke længere med stormskridt bliver en større del af sundhedsvæsnet.

"Nej, det er klart, når du kun ser på udgifterne i 2010. Men antallet af behandlinger hos de private stiger år for år. Dermed overtager de en stadig større del af sundhedsvæsnet, det er bare med mindre skridt end hidtil," siger Bent Hansen.

Forrige artikel Ny analyse: Lettelse af selskabsskat ikke vigtigst Ny analyse: Lettelse af selskabsskat ikke vigtigst Næste artikel Folketinget får flere sikkerheds-sluser