Det handler om, hvad vi skal leve af i fremtiden

KRONIK: Der står meget på spil i Kommissionens nye udspil "Europa 2020". EU skal enes om en ambitiøs og fokuseret vækststrategi til gavn for EU's langsigtede konkurrenceevne, skriver Lene Espersen.

Af Lene Espersen (K)
Udenrigsminister

EU har behov for en ambitiøs vækststrategi for det kommende årti. Det drejer sig ikke kun om at få EU helskindet ud af den aktuelle krise, men om, hvad EU skal leve af i fremtiden.

Derfor står der meget på spil i Kommissionens nye udspil "Europa 2020". Bag overskriften gemmer sig en ny EU-strategi for vækst og beskæftigelse, der skal afløse den såkaldte Lissabon-strategi. Lissabon-strategien fik skabt gode resultater bl.a. i form af øget beskæftigelse, et styrket indre marked og flere midler til forskning og udvikling til gavn for vækst og beskæftigelse i EU, men det lykkedes langtfra at nå den oprindelige målsætning om, at EU i 2010 skulle være den mest konkurrencedygtige region i verden.

I dag er EU under pres fra flere sider. Det gælder bl.a. den stigende konkurrence fra de nye vækstøkonomier, klimaforandringer og en aldrende befolkning. Oveni kæmper EU-landene med store offentlige underskud og stigende arbejdsløshed i kølvandet på krisen. Sådan ser det noget triste baggrundstæppe ud for Kommissionens nye udspil, som medlemslandene nu tager under kærlig behandling med henblik på, at Europa får en ny vækststrategi, der kan give et langsigtet og sammenhængende svar på de store politiske og økonomiske udfordringer, vi står over for. Sagen er i en nøddeskal, at hvis vi tackler udfordringerne offensivt, kan vi omsætte dem til nye muligheder. Og nye muligheder skaber nye jobs.

Kommissionen lægger op til en omstilling af den europæiske økonomi til en grøn og vidensbaseret økonomi. Hvad betyder det i praksis?

Det betyder, at vi skal udnytte det enorme potentiale for grøn vækst. Den grønne økonomi er allerede et af verdens mest dynamiske markeder, og det vil vokse markant i det kommende årti. EU har allerede en stærk udgangsposition, og vi skal arbejde henimod at skabe verdens største grønne indre marked, bl.a. gennem fælles grønne standarder og mærkningsordninger, så virksomheder og forbrugere kan træffe grønne forbrugsvalg. Vi skal udbygge vores konkurrenceevne gennem forskning, innovation og uddannelse i verdensklasse, så europæiske virksomheder kan udvikle innovative produkter til det globale marked.

Dernæst skal vi modernisere det indre marked bl.a. ved at udnytte mulighederne fra den rivende teknologiske udvikling, som har fundet sted, siden det indre marked blev skabt for snart tyve år siden. Det gælder f.eks. nye e-handelsløsninger, som skal styrke forbrugernes tillid til handel over internettet på tværs af grænserne. Vi skal skabe bedre og smartere lovgivning, der samtidig sikrer et højt beskyttelsesniveau og reducerer byrderne, især for små og mellemstore virksomheder.

Det vil alt sammen kræve koordineret handling på både EU-niveau og nationalt. Alle EU-politikker og medlemslandenes indsatser skal målrettes med sigte på at omstille EU til en grøn og vidensbaseret økonomi. Vi gør klogt i at huske på, at Danmark som et lille land med en åben økonomi ikke kan blive en vindernation i en taberregion. Det lader sig simpelthen ikke gøre, når de europæiske nærmarkeder tager knap 70 procent af vores eksport.

På mandag i Bruxelles skal jeg sammen med mine EU-kollegaer have en første drøftelse af Kommissionens udspil forud for stats- og regeringschefernes møde i Det Europæiske Råd senere samme uge. Jeg håber, at vi i EU kan enes om en ambitiøs og fokuseret vækststrategi til gavn for EU's langsigtede konkurrenceevne. Det vil jeg arbejde for.

Kronikken er også bragt i Erhvervsbladet 19. marts 2010.

Forrige artikel Politik er ikke længere et kald Politik er ikke længere et kald Næste artikel 60.000 elever har været 60.000 elever har været "Politiker for en Dag"