Man kan ikke vide Alting …

VELKOMST: Klima- og energiminister Connie Hedegaard siger goddag og velkommen til Altinget.dks nye portal om energi og klima.

Af Connie Hedegaard (K),
Klima- og energiminister

Klima hører til en af de allerstørste udfordringer, vi står over for.

Overalt, hvor jeg kommer frem i landet, hører jeg om nye ideer, nye visioner, nye konkrete projekter, der handler om de endog meget store opgaver, vi står over for de kommende år: Ikke blot en global klima-aftale i København, men i særdeleshed hele omstillingen af det danske samfund til et moderne samfund med lave udledninger af drivhusgasser.

Fra alle fronter tager gode kræfter livtag med opgaven. Alle gode projekter og stemmer tæller.

Derfor er det også så vigtigt, at de gode erfaringer bliver delt. Man kan ikke vide alting selv. Derfor synes jeg, at det er så glimrende, at et sted som Altinget nu fokuserer på klima og energi: Her kan viden spredes og meninger brydes.

På den måde undgår vi, at den ene kommune genopfinder en løsning, som nabokommunen fandt allerede sidste år.

Og vi politikere på Christiansborg bliver oplyst, så vi kan træffe de rette beslutninger på et godt grundlag. Jeg vil i hvert fald følge nyhedsstrømmen tæt.

Forrige artikel Lille næse til miljøministeren Lille næse til miljøministeren Næste artikel Aviser: Valgkampen er i gang Aviser: Valgkampen er i gang