17 kommuner har sendt penge til flere voksne i dagtilbud retur til Christiansborg

4,7 millioner kroner tiltænkt mere pædagogisk personale i landets dagtilbud røg i 2020 tilbage til Børne- og Undervisningsministeriet. 

Det viser en ny opgørelse sendt til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. 

I alt har 17 kommuner sendt uforbrugte midler retur til statskassen, og det ærgrer Enhedslistens børneordfører, Jakob Sølvhøj.

"Det er værd at undersøge nærmere, hvad årsagen er. For pengene skal bruges til mere personale i stedet for at ryge tilbage i statskassen,” siger han. 

Hos Radikale mener børneordfører Lotte Rod, at tallene understreger behovet for at udarbejde en strategi, der skal sikre, at der bliver uddannet nok pædagoger, som kommunerne kan ansætte i løbet af de kommende år.

Derfor har hun kaldt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd, for at få ministerens svar på, hvad hun vil gøre for at forøge andelen af pædagogisk personale i børnehaver og vuggestuer.

“Vi lykkes ikke med det, hvis vi bare venter og lader tiden gå. Der er brug for at tage ansvar politisk for at ansætte flere og uddanne flere pædagoger,” siger hun.

Selvom der er 17 kommuner, der ikke har brugt alle pengene, viser tallene også, at der er 63 kommuner, der har brugt flere penge, end de har fået tildelt fra puljen til minimumsnormeringer. 

Det skyldes, at kommunerne i deres afrapportering har kunnet notere i regnskabet, hvis de har prioriteret yderligere midler til at ansætte flere voksne, end dem de har fået fra puljen til minimumsnormeringer.

Her udmærker København sig på listen ved at have brugt tæt på 100 millioner kroner mere, end de har fået tildelt i 2020. Hovedstadskommunen har besluttet at indføre minimumsnormeringer allerede i 2022.

Ærgrelse i Faxe og Assens
Oversigten, der får støttepartierne til at reagere, viser, hvordan kommunerne har brugt de første 500 millioner kroner fra aftalen om minimumsnormeringer. Et beløb der stiger til 1,6 milliarder kroner fra 2024, når aftalen er endeligt indfaset. 

To af de kommuner, der har haft sværest ved at få afløb for pengene, er Assens og Faxe Kommune.

Sidstnævnte kommune har sendt 767.740 kroner tilbage til statskassen ud af de 2,7 millioner kroner, som kommunen har fået til at ansætte flere voksne.

"Det virker helt uforståeligt, at en kommune som Faxe har undladt at bruge en fjerdedel af de midler, de har fået tildelt. Lolland har undladt at bruge mere end en tredjedel. Det virker helt tåbeligt," lyder kritikken fra Jakob Sølvhøj.

I Faxe Kommune peger centerchef for Børn og Undervisning, Henrik Reumert, på, at historien er mere nuanceret, end tallene viser. På grund af økonomiske stramninger af budgetterne i kommunen i 2019, endte lønbudgettet på dagtilbudsområdet med at blive reduceret med 6,3 millioner.

Derfor skulle kommunen ud og ansætte for 6,3 millioner plus de 2,7 millioner kroner, de fik til minimumsnormeringer, i 2020. Kommunen har tilført området 19-20 nye årsværk i løbet af det forgangne år, og har i skrivende stund en normering på 2,9 børn per voksen i vuggestuen og 5,8 børn per voksen i børnehaven.

“Det er ærgerligt, at vi ikke har muligheden for at bruge det fulde beløb. Men jeg er ikke enig i, at det er tåbeligt," siger Henrik Reumert.

I Assens er direktøren for børneområdet, Jan Præstholm, slet og ret ærgerlig over, at kommunen ved udgangen af sidste år fortsat havde lidt mere end 813.000 kroner stående tilbage på kontoen tiltænkt flere voksne i den fynske kommunes daginstitutioner. 

Han peger blandt andet på coronasituationen som en af flere mulige forklaringer på, at der fortsat var penge tilbage ved årsskiftet, men vil ikke bruge det som undskyldning.

"Jeg vil lægge mig fladt ned som direktør og sige ja, vi burde have anvendt pengene, når de var så præcist udmøntet, som de er," siger han.

Faxe mærker konkurrencen
I Politiken har man for nylig kunne læse flere borgmestre i hovedstadskommunerne give udtryk for, at de har haft svært ved at ansætte uddannede pædagoger for pengene.

"Vi mangler professionelle pædagoger, og udfordringen vokser i de kommende år, fordi en del pædagoger går på pension, børnetallet stiger, og de dygtige pædagoger kan vælge og vrage mellem stillingerne i hovedstadsområdet," forklarede Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen, til avisen.

I Faxe Kommune fremhæver centerchef Henrik Reumert, at de uden for hovedstaden også godt kan mærke, at der er blevet endnu mere rift om at tiltrække dygtige pædagoger, efter pengene til minimumsnormeringer er begyndt at tilflyde kommunerne.

"Der er konkurrence mellem kommunerne, fordi der kommer flere penge ud. Det er jo skønt. Men der er i forvejen få færdiguddannede dygtige pædagoger på jobmarkedet, og nu bliver efterspørgslen bare større. Når du samtidig skal ansætte for seks millioner oveni, så skal man stå tidligt op,” siger han.

Overskydende penge kan komme i spil igen
Ifølge aftalen om fordelingen af de første 500 millioner, skal eventuelt overskydende midler betales tilbage til Børne- og Undervisningsministeriet efter afrapporteringen til ministeriet.

Men både i Assens og Faxe håber drømmer de om, at de kan få lov til at bruge de overskydende penge i 2021 i stedet for.

Og det ønske er både Enhedslisten og Radikale klar til at imødekomme.

"For os er det vigtigt, at børnene får flere voksne og pædagoger. Pengene skal ud i institutionerne," siger Lotte Rod.

Tal giver skyts til forhandlinger med KL
I kommunernes afrapportering er de også blevet bedt om at vise, hvor mange penge de har brugt til "relaterede udgifter" i forbindelse med ansættelserne.

I alt 23 kommuner har benyttet sig af muligheden for at bruge op til 20 procent i såkaldt overhead på efteruddannelse, it og administration forbundet med ansættelsen af nye medarbejdere. 

Beløbene varierer i størrelse fra nogle få tusinde kroner i eksempelvis Skive til lidt mere end en million kroner i Aalborg. 

Kun to kommuner - Faxe og Ballerup - ligger i nærheden af at bruge 15 procent af pengene til flere voksne på relaterede udgifter. I Faxe er pengene blevet brugt på efteruddannelse af de nye medarbejdere målrettet samarbejdet mellem dagtilbud og skoleområdet.

Størstedelen af kommunerne har dog ikke har brugt pengene på relaterede udgifter, og Enhedslistens Jakob Sølvhøj ser det blandt andet som et resultat af det pres, som hans eget parti og SF har lagt på politikerne gennem medierne for at få de relaterede udgifter bragt så langt ned som muligt. 

Han mener, at finansminister Nicolai Wammen (S) kan tage opgørelsen med til økonomiforhandlingerne med KL og bruge den som argument for, at overheadsatsen bør være markant lavere i fremtiden end de nuværende 20 procent. 

"Det kunne være fornuftigt at klargøre i aftalen, at en langt større del af pengene til minimumsnormeringer helt formelt bør bruges direkte på børnene og ikke kan indgå som overheadomkostninger," siger han.

les@altinget.dk