Sådan kommer valgdeltagelsen op

FIK DU LÆST: Kun hver anden vælger møder op, når der skal stemmes til Europa-Parlamentet. Til næste valg vil Socialdemokraterne forsøge med målrettede kampagner, der skal få folk op af sofaen. Valgforsker har alternativt forslag. (Bragt første gang i juni)

Under 60 procent i 2009. Og kun 47,9 procent i 2004.

Når der skal stemmes til Europa-Parlamentet, vælger mange at blive hjemme i stedet. Særligt de unge og de lavest uddannede vælger valghandlingen fra, når det drejer sig om EU.

"Det er i stor udstrækning de samme vælgere, som bliver hjemme, som ved folketingsvalget. Ved valget til Europa-Parlamentet viser det sig bare i endnu højere grad," siger Yosef Bhatti, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

EU ikke interessant
Ifølge Venstres kampagnechef Claus Horsted skyldes den lave valgdeltagelse, at vælgerne bliver væk, fordi EU ikke har deres interesse.

"Hvis man ser på målinger af, hvad vælgerne interesserer sig for, så er EU helt i bund sammen med udviklingsbistand. Det gør det til en særlig stor udfordring at mobilisere sine vælgere for at få dem til at stemme," siger Claus Horsted.

Skal den lave valgdeltagelse vendes, kræver det et langt sejt træk, vurderer Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby. Han fortæller, at særligt klassiske socialdemokratiske vælgere - ofte i landets større almene boligområder - bliver hjemme på valgdagen.

"Vi har tidligt fået foretaget målinger, der viste, at vi har haft flest sofavælgere. Så foruden at det er en demokratisk kamp at få flere ud at stemme, så kan vi forhåbentlig også få flere socialdemokratiske stemmer," siger Lars Midtiby.

Tiltag skal øge deltagelse
Derfor vil Socialdemokraterne frem mod næste års Europa-Parlamentsvalg arrangere "lytte-møder", hvor der skal sættes ord på, hvad der optager vælgerne omkring EU. I selve valgkampen vil partiet også forsøge med en dør-til-dør-kampagne, hvor socialdemokrater besøger vælgerne privat for at få dem til at stemme på Socialdemokraterne.

"Særligt i boligområder med lav valgdeltagelse tror jeg, vi kan komme til at gøre en forskel," siger Lars Midtby.

Valgforsker Yosef Bhatti peger på, at EU mange gange deler et partis vælgere. En vælger, som plejer at stemme på det samme parti ved hvert folketingsvalg, kan derfor godt føle sig "forældreløs", hvis partiet står for noget andet end vælgeren i EU-spørgsmålet.

"Og i stedet for at finde et andet parti at stemme på, så vælger mange at blive hjemme," siger Yosef Bhatti.

"Ekstra" valg gør forskel
Han tror ikke, valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet pludselig når op på en højde med folketingsvalget, hvor næsten 90 procent af danskerne stemmer. Men historien har dog vist, at der er en konkret mulighed, der har vist sig at virke, når valgdeltagelsen skal op.

"Eneste måde at få valgdeltagelsen meget op på er, hvis der ligger et andet valg samtidig. Det så vi sidste gang, hvor vælgerne også skulle stemme om tronfølgerloven. Det gav en lidt højere valgdeltagelse. Så hvis eksempelvis en afstemning om EU-patentdomstolen eller måske særligt en afstemning om de danske EU-forbehold lå samtidig, så ville flere møde op for at stemme," vurderer Yosef Bhatti.

Et "ekstra" valg oven i valget til Europa-Parlamentet vil dog også have en bagside.

"Der er jo den fare, at valget til Europa-Parlamentet dog vil miste opmærksomhed. Vælgerne tænker måske mere på det andet valg. Men ønsker man at få stemmeprocenten op, så er det helt klart en måde," siger Yosef Bhatti.

Artiklen er tidligere bragt i Altinget.dk's magasin om Europa-Parlamentet 

Forrige artikel Hillary - åh Hillary Hillary - åh Hillary Næste artikel Partisoldaten, der blev rebel Partisoldaten, der blev rebel