Per Ørum forlader Kristendemokraterne

EXIT: Per Ørum Jørgensen forlader Kristendemokraterne med øjeblikkelig virkning, meddeler han onsdag.

Kristendemokraternes formand, Per Ørum Jørgensen, forlader partiet med øjeblikkelig virkning. Det meddeler han onsdag på facebook. 

"Jeg har noteret mig, at der i Vestjyllands Storkreds er delt opbakning til mig som formand for Kristendemokraterne. Partiet kan i den nuværende situation ikke tåle nye personkampe om formandsposten, og på den baggrund har jeg valgt at forlade partiet," skriver Per Ørum Jørgensen.

Ørum Jørgensen blev formand for partiet i 2010. Forinden sad han i Folketinget for Konservative. Ved valget i 2011 lykkedes det ikke Kristendemokraterne at blive valgt til Folketinget.

Per Ørum Jørgensen understreger, at han ikke mener, at han er færdig med politik.

Forrige artikel Rød blok: Ok med krav til velfærdsteknologi Rød blok: Ok med krav til velfærdsteknologi Næste artikel Arnfeldt sigtet for læk Arnfeldt sigtet for læk