Cordua: Flygtningekrisen skaber en mulighed for Løkke

Dansk politik er på grund af flygtningestrømmene ind i EU kastet op i luften af udenrigspolitiske begivenheder. Det er sket før – bl.a. under Muhammed-krisen – at de færreste er sikre på, hvor sagen ender.

For statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er politiske kriser en mulighed, der også indebærer en risiko. På den ene side slås han med, at store dele af befolkningen har det svært med mandens fortid. På den anden side indebærer situationen også en mulighed for at træde i karakter som politisk lederskikkelse, som i al fald flertallet af danskere kan følge. 

I Danmark har der længe været et politisk flertal, der i meningsmålinger har udtrykt opbakning til en stram indvandrerpolitik. Rent teknisk er flygtninge og asylansøgere ikke indvandrere, men alle erfaringer viser, at de bliver det med tiden. 

Efter 40 år med flygtninge fra Mellemøsten og Afrika, der har vist sig svære at integrere, er store dele af befolkningen – især uden for storbyerne – meget skeptiske over for, om flere indvandrere til Danmark er til gavn for landet på langt sigt. Er man i tvivl om det, så kan man betragte stigningen i Dansk Folkepartis politiske opbakning. 

Medier fokuserer på den enkelte
Indvandringsskeptiske synspunkter er dog ikke ligefrem overrepræsenterede i medierne, hvor journalister fra København – ofte er præget af de holdninger, der findes i København – finder vinkler, der kredser om den enkelte flygtnings skæbne og vilkår. 

Det kan man også se i dækningen. Det handler om konsekvenser for den enkelte, og mindre om de konsekvenser, det har for Danmark på langt sigt: Er man hjerteløs her og nu versus integrationsproblemer og forsørgerbyrde på længere sigt som følge af, at flygtninge fra Mellemøsten og Afrika har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Der er heller ingen tvivl om, at et stort mindretal er skarpe modstandere af den førte stramme udlændingepolitik, som nogle håber på, er brudt sammen.

Lavere ydelser virker
Der er ingen tvivl om, at udlændingepolitik, der handler om indvandring, er brudt sammen. For mennesker strømmer ind i EU, og der lægges nu op til, at landene skal tage deres andel af flygtningene. Det har Danmark i øvrigt hele tiden gjort.

En anden ting er, at den stramme politik og udsigten til lavere ydelser og dårlige muligheder for familiesammenføringer rent faktisk virker. For flygtningene siger selv til medierne, at de ikke er interesseret i at søge asyl i Danmark. De vil til Sverige.

For dem, der er meget imod politikken herhjemme, som et flertal af befolkningen længe har bakket op om, så er det ”skammeligt”. Ligesom Inger Støjbergs annoncer i libanesiske aviser er det. Der er dog ingen, der ved, om annoncerne rent faktisk virker.

Det eneste vi ved er, at flygtninge er ret godt informeret om, hvor det er bedst at søge asyl. Og der har de så fravalgt vores paradis. Det bør man vel være tilfreds med, hvis det er den politik, man har ønsket? 

Spørgsmålet er, hvordan det massive bombardement fra medierne, der alle viser ”den personlige historie” om familien med de små børn, påvirker den danske opinion. Det har i al fald aktiveret dem, der er modstandere af udlændingepolitikken, som nu kaster sig ud i aktiviteter, der kan være kriminelle, og risiko for tiltale om menneskesmugleri. Vil danskerne pludselig se anderledes på sagen?

Danmarks anseelse
Det vil i så fald være et nybrud, for indtil videre har befolkningen været yderst skeptisk over for mere indvandring, hvilket naturligvis bliver konsekvensen med flere asylansøgere fra Syrien. 

Og hvad så med Danmarks anseelse ude omkring? Ja, hvad med den? Der skal nok være dem, der er meget enige med kritikerne af dansk udlændingepolitik. Men der findes jo også mange ude omkring, som er helt enige i den danske politik og forstår stramningerne. Men dem hører man næsten aldrig om. 

Der er dele af erhvervslivet, som er bekymret for Danmarks renommé. Men mon ikke der findes dele af erhvervslivet, som faktisk er enige i, at vores velfærdsamfund bryder sammen, hvis vi åbner grænserne og påtager os yderligere byrder?  Men de ved godt, at det ikke betaler sig at råbe op.

Det samme erhvervsliv vil meget gerne have skattelettelser for at lette deres byrder. Det bliver jo svært, hvis det offentlige skal forsøge titusindvis af flygtninge i de kommende mange år frem. Og nej, de er ikke raketvidenskabsfolk alle sammen, selv om nogle forsøger at fremstille sagen som det.

Der findes i øvrigt fjolser i det danske samfund, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentlig og eksempelvis spytter på andre mennesker, som er flygtninge. For nogen bliver det sindbilledet på den forbandende højrefløj og dens udlændingepolitik.

Og alle dem, der har ytret skepsis over for mere indvandring i medierne i årenes løb, ligefrem har næret ”lamaerne” i Rødbyhavn og omegn. Det siger lidt om det skingre debatniveau, som følger af disse begivenheder.

"Den Store Løftebryder"
Den slags polarisering skal Lars Løkke styre uden om. Han skal forsøge at lande sagen på en måde, hvor Danmark tager sin andel og medvirker til stabiliseringen af situationen i EU. Det kan være, at han så må udskriges som "Den Store Løftebryder".

De fleste kan nok se, at situationen i dag er noget anderledes end under valget i juni, hvor Løkke lovede, at der blev dæmmet op for asylsøgerne til Danmark. Nu skal der tages beslutninger, der sikrer, at vi hjælper til, men stadigvæk bevarer det Danmark Du Kender. Det var det, S gik til valg på. Og det er det, de allerfleste af os gerne ser fremover.

Løkke er udfordret, men han har også fået en stor chance for at skabe et nyt og mere positivt billede af sig selv. Og man kan roligt regne med, at den politiske håndværker er godt i gang i maskinrummet.

Er der så en trussel fra Dansk Folkeparti? Kun hvis partiet har tænkt sig at vælte Løkke og trække tæppet væk under en borgerlig regering. Måske tager jeg fejl, men Kristian Thulesen Dahl er ikke kamikaze-pilot. Han tager også bestik af situationen for at se, hvor det hele lander. For i krisesituationer skal man aldrig handle i panik.
---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.