Cordua: Alt andet end løftebrud
Kommentar
Jarl Cordua | |
Print
KLUMME: Det er naturligvis helt legitimt, at de, som er uenige med Venstres politik, opponerer imod den. Det er deres demokratiske opgave. Men det ændrer ikke ved, at regeringen har den politik på hylderne, som man også lovede i valgkampen, skriver Jarl Cordua.
Hvis man drister sig til at læse centrum-venstres hoforgan Politikens debatsider, så er der ikke grænser for, hvor meget nationen stander i våde, efter den smalle Venstre-regering er kommet til.
Ulykkerne vælter ned over det hårdt plagede folk i form af grønthøsterbesparelser på blandt andet (kornfede) uddannelser, tidligere øremærkede fødeafdelinger og ikke mindst klimamålene, der nu reduceres en smule.
Samtidig er kommunerne i sommerens økonomiaftale med staten blevet pålagt såkaldte "omprioriteringsbidrag". Læs: besparelser/ effektiviseringsgevinster (George Orwell ville have nikket anerkendende), som i øvrigt nu får en borgerligt-ledet kommune som Lyngby-Taarbæk til at true med at melde sig ud af KL.
Ingen løftebrud
Det eneste, man ikke rigtig kan klandre Venstre-regeringen for, er løftebrud. For Løkke har før og under hele valgkampen klart og tydeligt sagt, at han gik til valg på en nulvækstpolitik mht. de offentlige udgifter samt bl.a. en 16-punktsplan for miljøet og landbruget, som de nyfundne miljøforkæmpere - Konservative – i øvrigt også har tilsluttet sig. Kan være, at ”gylle-Venstre” på ministerbænkene nu i Roald Als’ tegninger i Politiken får landet til at sejle i ammoniak, men vælgerne var i al fald advaret.
På andre områder er V-regeringens politiske profil også krystalklar. Skatteminister Karsten Lauritzen har afskaffet Skats adgang til folks haver uden dommerkendelse, og Skats stikkerlinje er nu også nedlagt.
Det kan heller ikke komme som en overraskelse, da de borgerlige var lodret imod disse tiltag, som kom til under en SF-skatteminister.
Klassisk borgerlig politik
Justitsminister Søren Pind har afskaffet Irak-kommissionen, som den borgerlige blok sagde før valget. I regeringen ser man kommissionens tilblivelse som en politisk handling. Det er det så også at nedlægge den igen. Et løftebrud er det i al fald ikke.
Samme justitsminister lufter idéer om at straffe Syriens-krigere og sætte straffene for voldtægt op. Det lyder grangiveligt som klassisk borgerlig politik, så de færreste falder næppe ned ad stolen, hvis det sker.
Et af de helt store slagnumre for Venstre i valgkampen var, at man ville genindføre starthjælpen/fattigdomsydelserne for flygtninge og familiesammenførte. Og senest skal bunken med ansøgere, der har fået dispensation for ikke at opfylde kravene til at opnå statsborgerskab, vendes igen, for at man kan sortere dem fra, som den tidligere regering muligvis har været for flinke ved, da de gav dem tilsagn om statsborgerskab. Også det var Venstre inden valget helt åbne om ville ske.
Venstres kontrast-strategi
Det er naturligvis fuldstændig legitimt at dem, der er modstandere af Venstres politik, opponerer alt det de vil. Det er deres demokratiske opgave. Men det ændrer ikke ved, at denne regering har en klar politik, som man kan være enig eller uenig i, og som den gik til valg på.
Venstre fik et rædselsfuldt dårligt valg - ikke mindst på grund af formanden Lars Løkke Rasmussens uhyggeligt svækkede troværdighed.
Skal de vælgere komme tilbage, er vejen frem tilsyneladende at fremstå som dem, der rent faktisk foreslår politik, som de gik til valg på. I Venstre er man naturligvis fuldt bevist om kontrasten til den tidligere regerings politik før og efter valget 2011, som den blev oplevet hos de vælgere, der ved dette valg skiftede S ud med DF.
Denne ”kontrast-strategi” holder V tilsyneladende fast i, selv om vælgerne endnu ikke i målingerne ser ud til at være på vej tilbage.
Noget andet er, om alt det, som Venstre-regeringen så foreslår, rent faktisk ender med at blive omsat i egentlig politik. Det er naturligvis op til et flertal af Folketingets partier og en forhandling.
Lars Løkke og finansminister Claus Hjort Frederiksen skal dog nok sørge for at gøre det klart for dem, der skulle have glemt det, at der er tale om en mindretalsregering. Man skal derfor nok holde sig for øje, at foreslåede besparelser under en forhandling om finansloven altid kan konverteres til indrømmelser, som bestemt er en gangbar valuta på Christiansborg.
----
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Trads: Løkke er Danmarks dygtigste politiker
Trads: Statskvinden Merkel, provinspigen Støjberg
