Brugen af sprøjtemidler stiger

PESTICIDER: Landbrugets forbrug af sprøjtemidler steg igen sidste år. Til gengæld viser den nye belastningsindikator et lille fald. Miljøministeren lover flere initiativer for at sænke forbruget.

Nye tal for landbrugets brug af sprøjtemidler rummer både en god og en dårlig nyhed.

Den dårlige først: I 2011 steg behandlingshyppighed igen og landede på 3,18. Det er en stigning på 13 procent i forhold til 2010, og markant over den politiske målsætning fra den tidligere pesticidhandlingsplan, hvor målet var at nedbringe behandlingshyppigheden til 1,7. Ifølge Miljøstyrelsen skyldes stigningen især et markant øget salg af Glyphosat.

Miljøminister Ida Auken (SF) ser med bekymring på udviklingen:

"Det seneste årti er brugen af sprøjtemidler galoperet derudad. Den udvikling skal vi have vendt nu," siger hun.

Nyt indeks
For første gang indeholder årets bekæmpelsesmiddelstatistik ikke kun en opgørelse over behandlingshyppigheden, men også over den nye belastningsindikator, der i stedet for at vise, hvor meget der bliver sprøjtet, viser, hvad der sprøjtes med, og hvor meget det belaster miljø og sundhed.

Og her gemmer der sig en lille positiv udvikling. Belastningsindikatoren viser nemlig et lille fald fra 3,55 i 2010 til 3,27 i 2011.

Miljøstyrelsen forklarer faldet med, at et mindre skadeligt insektmiddel i 2011 blev brugt mere på grund af en lavere pris. Hvis den forklaring er rigtig, kan omlægningen af pesticidafgiften vise sig at blive en succes. Tankegangen bag afgiften, som blev vedtaget i juni er nemlig at gøre de mindst skadelige produkter billigere.

Der er endnu ikke fastsat et politisk mål for, hvor langt belastningsindikatoren skal ned. Det mål ventes at blive en del af en kommende pesticid-strategi.

Stigning over fem år 
Den nye statistik viser, at belastningen over en fem-årig periode fra 2007-2011 er steget med 35 procent. Det bekymrer Ida Auken.

"Danskernes sundhed og vores natur bliver markant mere belastet af sprøjtemidler end for blot fem år siden. Det er den helt forkerte vej, og derfor stopper det nu," siger hun og fortsætter:

"Denne regering har allerede indført en afgift på de mest belastede sprøjtemidler, der skal tvinge brugen ned, og vi kommer snart med endnu flere initiativer. Rent drikkevand er en af vores mest værdifulde ressourcer og en hovedprioritet for mig som miljøminister."

L&F: Unormal situation
I Landbrug & Fødevarer understreger formand for planteavl, Torben Hansen, at behandlingshyppigheden bygger på salget af pesticider.

"Tallene er ikke et udtryk for, hvor mange af de solgte midler, der er brugt på markerne. Og tallene siger slet ikke noget om miljøbelastningen. Der er ingen landmænd, der bruger de her midler for sjov. Det er jo ikke saftevand, og en tur med sprøjten koster rigtig mange penge," siger han.

Han peger på, at politikerne længe har talt om den omlægning af pesticidafgiften, som nu er vedtaget. Snakken om afgiftsomlægning har fået landmænd til at opbygge lagre af blandt andet Roundup.

"Hvis man har brug for en bil, som man ved, bliver pålagt en afgift inden længe, så ville det da være dumt ikke at købe den, mens der er penge at spare. Det er samme logik, der gør sig gældende blandt landmænd lige nu," siger han og understreger, at tallene fra 2011 afspejler en unormal situation.

"Miljøministeriet har været undervejs med en pesticidafgift længe, og usikkerheden har luret. Derfor synes jeg, det er logisk, at landmændene har bygget deres lagre op, mens priserne har været lave. Vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får," siger han.

Torben Hansen pointerer, at rådgivning og godkendelsessystemet også spiller en rolle for det danske forbrug, som er lavere end i mange andre lande.

"I Danmark har vi et uafhængigt rådgivningssystem. Det betyder, at ingen tjener penge på at få landmænd til at bruge et bestemt middel. Det system er en af grundene til, at vi i Danmark bruger allerfærrest pesticider i forhold til dem, vi sammenligner os med. Det skal vi værne om. Vi skal blive ved med at have et restriktivt godkendelsessystem, der sikrer, at de midler, landmændene kan købe, er godkendt af myndighederne og sikkert kan bruges i det moderne danske landbrug," siger han.

DN raser over nye tal
Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er rystet over de nye tal.

"Det er slet og ret skandaløst, at vi har ladet det gå så vidt. Det har stået på nu i 25 år på grund af manglende politisk vilje. Ansvaret ligger hos skiftende ministre og et embedsmandsværk, der har ladet stå til," siger hun og fortsætter:

"De nye tal er et håndfast bevis på, at landbruget ikke selv magter at løse udfordringerne med erhvervets alt for store forbrug af sprøjtegift. Det enorme overforbrug risikerer at påføre vore fælles natur og drikkevand skader, som vi som samfund simpelthen ikke kan acceptere. Det, vi er vidner til i dag, er afmagt over for et erhverv, der ellers kunne være gavne Danmark ved at respektere og følge de regler og ønsker, vi som samfund har."

Danmarks Naturfredningsforening mener, at regeringen nu blandt andet bør indføre boringsnære beskyttelsesområder, lave sprøjtefrie zoner langs hegn og skove, samt indføre forbud mod brug af Roundup før høst.

 

 

 

Forrige artikel Martin Merrild ny formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild ny formand for Landbrug & Fødevarer Næste artikel Måling: Sparekrav må ikke forringe hjemmehjælp Måling: Sparekrav må ikke forringe hjemmehjælp