WWF: Gode takter i Naturplan Danmark
DEBAT: Regeringens naturplan virker lovende, men den naturnære skovdrift må revurderes, og en genopretning af havnaturen kræver mere ambitiøse mål. Det skriver Mette Blæsbjerg og Thor Hjarsen, havbiolog og biolog i WWF Verdensnaturfonden.
Af Mette Blæsbjerg & Thor Hjarsen
Havbiolog & Biolog, WWF Verdensnaturfonden
I forrige uge lancerede regeringen under stor bevågenhed den længe ventede Naturplan Danmark. Forventningen har været stor, for med denne plan er der mulighed for at sikre fremgang for og mere plads til den trængte danske natur.
Det er en omfattende naturplan, der er blevet fremlagt. I WWF er vi glade for de mange gode intentioner og indsatser, der er at finde i naturplanen, eksempelvis når det kommer til at skabe sammenhæng mellem naturområder og indsatser for truede arter.
Men der ligger også et stort arbejde forude, og betydelige indsatser skal føres ud i livet. På nogle områder havde mere langsigtede og ambitiøse mål derfor også været ønskværdige.
Livet i havet skal genoprettes
I WWF har vi især set frem til, hvilken rolle vores marinenatur ville få i denne nye, store naturplan. På trods af et stigende behov for beskyttelse er havet nemlig igen og igen blevet tilsidesat i den danske naturpolitik.
Heldigvis blev havnaturen heller ikke helt forbigået: Der lægges op til at udpege beskyttede områder i Kattegat, som en del af EU’s havstrategi – et længe ventet tiltag, omend vi stadig afventer det konkrete udspil.
Beskyttede havområder vil nemlig være et vigtigt skridt hen mod genetablering af den danske havnatur, og WWF har længe arbejdet for, at der etableres beskyttede havområder i Kattegat, Øresund og Lillebælt. Det er også positivt, at der er afsat 10 millioner kroner til oprettelsen af et stenrev, og at man undersøger muligheden for oprettelsen af en marine-nationalpark.
Det er den danske implementering af EU’s direktiver, der fremstår som de væsentligste havindsatser. Her havde det været ønskværdigt med mere langsigtede mål, og en vision, der tager udgangspunkt i netop de danske havområders natur og mangfoldighed. For spørgsmålet er, hvilken fremtid vi ønsker for vores danske havområder, og hvordan vi vil sikre bevarelsen af havets mangfoldighed? At sikre genopretningen af havnaturen i alle vores farvande vil nemlig kræve ambitiøse mål og indsatser og vil også række ind i de mange maritime erhverv.
Mere naturskov
Også på land er der vigtige ting at tage fat på, og heldigvis lægger regeringen op til mere natur og skov i Danmark. Naturplan Danmark udlægger kun en lille del af vores fælles skove, statsskovene, til naturskov, hvor der ikke drives skovdrift. Arealet er bare alt for lille; blot 0,2 procent eller 2,5 km2. Der må være råd til meget mere, og faktisk er det ganske nemt: Skovdrift og dræningen skal stoppes. Så vil døde træer få lov til at blive i skovbunden til glæde for blandt andet svampe og insekter. Når dræningen stopper, vil skovenes små, men vigtige moser og skovsøer genopstå.
Den naturnære skovdrift, som man vil indføre i 7.000 hektar statsskov, er et skridt i den rigtige retning, men Danmarks hidtidige naturskovsstrategi har ikke kunnet vende den generelle, negative udvikling i de danske skove. Det fortæller os, at naturnær skovdrift som metode må revurderes.
Samarbejde og velvilje afgørende
Andre naturtyper på land er også stærkt truede i Danmark, især de tørre, græsklædte overdrev. Her lever i dag nogle af vores sjældneste dyr og planter. En af de største trusler er her de luftbårne næringsstoffer fra især svinelandbrugets gyllespredning.
Der er altså gode takter i Naturplan Danmark, men der vil i årene fremover være meget, der skal udbygges – både når det gælder livet i havet og i skoven. Helt afgørende vil det også være, om der er nok velvilje og penge at hente i Folketinget.
Skal nogle af de vigtige indsatser, eksempelvis det Grønne Danmarkskort, kunne realiseres, ja, så kræver det en bred aftale i Folketinget, inklusiv en finansiering.
Kan vi få et bredt naturforlig frem mod 2050?
Friluftsrådet: Helhedstænkning er Naturplan Danmarks styrke
