Vigtig landbrugsaftale på plads i Rio

RIO+20: Rio-teksten anerkender landbrugets rolle i den grønne økonomi. Det glæder chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Anette Engelund Friis, der dog ærgrer sig over en svag aftaletekst.

Af Anette Engelund Friis
Chefkonsulent, Klima, Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer er i Rio, fordi vi sammen med landbrugsorganisationer fra blandt andet Malawi, Nepal og Rwanda er medlemmer af World Farmers Organization. I Rio forhandler vi således på vegne af både i- og ulande i det, der hedder farmers Constituency. For os har opmærksomheden således været fokuseret på afsnittet om fødevareforsyningssikkerhed.

I det første udkast til slutdokument havde fødevareforsyningssikkerhed fået plads i sølle tre paragraffer, som til gengæld overså den helt afgørende sammenhæng mellem fødevareforsyningssikkerhed og landbrug, ligesom man ikke forholdte sig til, hvad der faktisk skal til for at brødføde en stærkt voksende befolkning. Takket være blandt andet vores arbejde har embedsmændene indset, at det er vigtigt at styrke landbrugssektoren, der er en forudsætning for en styrkelse af fødevareforsyningen til verden. I den nuværende sluterklæring har landbruget fået 10 paragraffer, der viser, at der er en klar sammenhæng mellem fødevareforsyningssikkerhed og landbrug, at der er behov for en bæredygtig intensivering af fødevareproduktionen og ikke mindst, hvad der skal til for, at dette kan realiseres.

Der er i stigende grad en tendens til, at vi i den vestlige del af verden har glemt sammenhængen mellem den mad, vi spiser, og den landbrugsproduktion der skal til for at få den mad på bordet. Det er derfor positivt, at Rio+20 har formået at genskabe den sammenhæng og sætter fokus på, hvad landbruget har brug for.

Danmark skal levere til resten af verden
Og der er et åbenlyst behov for løsninger på fødevareforsyningen til verdens voksende befolkning. Ifølge FN's Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) skal fødevareproduktionen stige med 70 procent frem mod 2050 for at imødekomme den stigende efterspørgsel på mad fra den voksende globale middelklasse. Hvis det skal være muligt, er vi nødt til at øge fødevareproduktionen på eksisterende arealer. Det betyder også, at vi i Danmark fortsat skal levere fødevarer af høj kvalitet til resten af verden.

Der er en milliard mennesker i verden, der sulter. Ofte på grund af dårlig udnyttelse af naturressourcer og mangel på viden. Landbrug & Fødevarer kan lære ulande fra hele verden, hvordan de kan få større udbytte af deres landbrugsjorde. Hvor vi i Danmark gennemsnitligt får 6 tons korn ud af en hektar jord, så er der steder i Afrika, hvor man kun får 500 kg ud af et areal på samme størrelse.

Rådgivning er alfa omega
Udkastet til en sluttekst anerkender behovet for et effektivt rådgivningssystem - blandt andet til at uddanne kvinder i at dyrke landbrug. Især i landene syd for Sahara tyder meget på, at det netop er kvinderne, der skal bære landbruget ind i fremtiden. I disse områder søger mændene mod andre erhverv, og derfor skal kvinderne have bedre muligheder for selv at drive landbrug. Globalt forum for landbrugsrådgivning (GFRAS) har sammen med World Farmers Organization sat fokus på udfordringerne ved forhandlingerne. Samtidig er Landbrug & Fødevarer medarrangør af Agriculture and Rural Development Day, som sætter fokus på landbrugets rolle i en bæredygtig udvikling.

Inden afgangen mod Rio bad vi i et brev til en række ministre om, at landbruget blev anerkendt for den rolle, erhvervet spiller i en grøn økonomi: De er producenter af fødevarer, foder og energi, de er naturforvaltere, og de er forretningsfolk. Landbruget bidrager med vækst og beskæftigelse i både landbruget, i fødevareindustrien og i de agro-industrielle sektorer. Uden bæredygtigt, intensivt landbrug kan overgangen til en grøn økonomi ikke lykkes.

Dette er blevet anerkendt, og vi ser frem til et fortsat samarbejde om, hvordan de gode hensigter kan omsættes i praksis.

Embedsmændene i Rio har netop afsluttet deres forhandlinger, og et udkast til slutdokument blevet sendt videre til topmødet til endelig vedtagelse. Det er desværre et ganske svagt dokument, der måske nok sætter målsætninger op, men ingen konkrete mål eller datoer. Ingen ser ud til at være rigtigt glade for erklæringen, men der breder sig en erkendelse af, at det ikke er muligt at blive enige om noget mere ambitiøst. Det politiske og økonomiske landskab er ikke klar til bindende og dyre aftaler på nuværende tidspunkt. Det så vi til COP15 i København og nu igen i Rio.

Forrige artikel Ny verdensorden viser sig i Rio Næste artikel Hvorfor mødes, hvis man ikke vil noget? Hvorfor mødes, hvis man ikke vil noget?