Vandselskaber: Paradigmeskift skal sikre rent drikkevand til danskerne
Kvaliteten af rent drikkevand falder. I stedet for at lede efter skurken bag, bør der i stedet foretages et paradigmeskift, hvor vandværkerne får kontrol over aktiviteterne på de arealer, hvor drikkevandet bliver dannet, mener bestyrelsesformænd Daniel Vestergaard og Per Clausen.
Af Daniel Vestergaard (K) og Per Clausen (EL)
Hhv. bestyrelsesformand Hjørring Vandselskab A/S og bestyrelsesformand Aalborg Vand A/S
Det går ikke godt med grundvandet.
De sidste 40 år har beskyttelsen af grundvandet været baseret på, at fysisk planlægning, myndighedsudøvelse og kemikaliekontrol var de redskaber, der skulle sikre det rene grundvand.
I dag må vi konstatere, at indsatsen ikke har virket efter hensigten. Derfor er det godt, at der få dage før Folketingsvalget kom flere politiske udspil om at sikre rent drikkevand til danskerne.
Det ene udspil går ud på at foretage et paradigmeskift i den måde, vi tænker beskyttelse af drikkevandet. Det nye paradigme er, at vandværkerne skal have kontrol over aktiviteterne på de arealer, hvor drikkevandet bliver dannet.
Hvem bærer skylden?
Debatten om forurening af drikkevandet kommer som regel til at dreje sig om skyld. Hvis skyld er det, at det grundvand, som skal bruges til produktion af drikkevand, bliver forurenet?
Det triste er, at mens vi skændes om årsagen til sygdommen, så dør patienten. I stedet for at skændes om årsagen, kan vi gå direkte efter løsningen, nemlig at lade vandværkerne få kontrol med de områder, hvor det rene drikkevand kan blive dannet.
Landbruget er ofte udpeget som skurken i forureningen af grundvandet.
Sandheden er, at det er den samlede samfundsaktivitet, som er årsagen til problemet. Det er rigtigt, at der findes landbrugskemikalier i grundvandet, som vel at mærke var lovlige, da de blev anvendt. Men der er også rigtig mange eksempler på, at byer har fået lov til at vokse hen over vandværkernes kildepladser, og at forureningen herfra nu findes i grundvandet.
Hvis vi ønsker at fastholde produktion af drikkevand ud fra uforurenet grundvand, er løsningen at reservere arealer, hvor grundvandsdannelsen finder sted - og altså friholde kildepladserne fra samfundsmæssige aktiviteter, der udgør en risiko for grundvandet.
Ingen tid at spilde
Det er rigtigt, at det kommer til at koste mange penge, at opkøbe eller på anden måde erhverve de arealer, hvor drikkevandet bliver dannet. Men alternativet vil i stigende omfang blive, at drikkevandet skal renses, før det sendes ud til forbrugerne.
Set i det lys er der nærmest overvældende god, langsigtet samfundsøkonomi i at beskytte drikkevandsdannelsen. Hvis man tænker efter, er det ikke overraskende, at det er billigere for samfundet at undlade at blande kemikalier og grundvand og så skille kemikalier fra drikkevand igen.
I Nordjylland haster det.
Vi har brug for de redskaber, der skal til for at sikre dannelsen af drikkevandet.
Det er givet nødvendigt, at processen med at få udpeget arealerne bliver slået i gang af staten med et landsplandirektiv og udført i samarbejde mellem vandværker og kommuner. Og det er nødvendigt, at mulighederne for at vandværkerne kan erhverve jord bliver forbedret.
Men paradigmeskiftet skal ikke forsinkes af krav om yderligere kortlægning. Kortlægningsarbejdet, der er udført gennem de sidste 40 år, er massivt. Der er tilstrækkelig viden til, at vandværkerne kan afgrænse deres kildepladser med stor sikkerhed.
Sidegevinsten ved at reservere jord til sikker drikkevandsdannelse er plads til biodiversiteten, CO2 fjernelse og rekreative områder, elle hvad der ellers er foreneligt med dannelse af rent grundvand. Det har vi i denne kommentar set bort fra.
Afgørende er det, at paradigmeskiftet skal til, hvis vi fortsat skal producere drikkevand uden at rense.
Afgørende er det, at vi kommer i gang. Og det skal være nu.
KL: Her er vores grønne ønsker til en ny regering
Sportsfiskerforbund: Udnyt ådalene til at løse klimaudfordringer
