Uklar husdyrlov skaber trængel i miljøklagenævn

DEBAT: Fordi der er mange uklarheder i husdyrloven, vil for mange af landmændenes miljøgodkendelser lande i Miljøklagenævnet. Det er urimeligt over for landmanden, siger kommunal miljømedarbejder.

Knud Suhr,
Hjørring Kommune, Teamleder for TeamLandbrug

Hvordan går det med sagsbehandlingen af ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug? Jo, tak. Vi glæder os over, at ansøgningerne nu er ved at nå frem til kommunen. Det har som bekendt holdt hårdt bl.a. p.g.a. en langt række problemer med det elektroniske ansøgnings- og beregningssystem.

Indkomne ansøgninger til Hjørring Kommune fordeler sig sådan:

Måned

Miljøtilladelser

(< 75 DE, §10)

Miljøgodkendelser

(75 - "250" DE, §11)

Miljøgodkendelser

(> "250" DE, §12)

Januar

1

0

0

Februar

10

0

0

Marts

1

0

0

April

3

1

3

Maj

2

0

3

Juni

0

0

7

Juli

0

0

9

August (Indtil 09.08.)

0

0

1

Ansøgninger pr. 09.08.

17

1

23

Antal brug i kommunen

640

320

35

Desuden indkom 2 ansøgninger i marts, som var næsten færdige sager fra det gamle amt og den gamle kommune. De blev håndteret uden for det elektroniske system.

Landbrugskonsulenterne fortæller os, at de p.t. har ca. 50 uekspederede ansøgninger om miljøgodkendelse liggende til vores kommune. Sagspuklerne på deres skriveborde er derfor nu ved at flytte sig til vores.


Vi er ikke op i fulde omdrejninger
Vi er godt i gang med at behandle de indkomne ansøgninger. Det går godt, men vi er ikke oppe på fulde omdrejninger endnu.

Der er sagsgange, vurderinger og skabeloner, der skal skabes, øves og justeres, før vi når det. Værre er det, at en række uklarheder i loven endnu ikke er blevet præciseret.

Vi vil jo helst ramme nogenlunde rigtigt med det samme. Det vil sige der, hvor kun få af vores afgørelser bliver påklaget af enten landmanden, naboer, naturinteresserede organisationer eller miljøcentret.

De største uklarheder drejer sig, for mig at se, fortsat om belastninger af §3-natur uden for de centralt udpegede bufferzoner og af habitat-natur. Og i sammenhæng med det:

Hvor meget teknologi skal vi forlange?
Hvor meget BAT skal kommunen forlange? Hvor meget skal landmandens omkostninger vægtes? Her er lov og vejledning ret så tåget.

Som et resultat heraf er en af vores første miljøgodkendelser blevet påklaget af foreningen Det økologiske Råd. Det ansøgte projekt overholder naturligvis de grænseværdier for ammoniakfordampning, som loven og vejledningen fastsætter.

Men foreningen er utilfreds med, at kommunen ikke forlanger ammoniakfordampningen nedsat yderligere af hensyn til naturbelastningen.

Kommunen kan godt stille krav om mere BAT, der kunne reducere fordampningen med 50 pct., hævdes det. (Se klagen på http://www.ecocouncil.dk).

Landmænd bliver gidsler i juridisk slagsmål
En klage har ikke (normalt) opsættende virkning, men mon landmanden tør påbegynde en udvidelse til et sekscifret beløb med risiko for at blive bremset af Miljøklagenævnet?

Det er grundlæggende for dårligt, at myndighederne ikke formår eller ikke har mod til at trække linierne klarere op, men i stedet overlader det til Miljøklagenævnet. Det er heller ikke rimeligt, at de enkelte landmænd som følge heraf bliver gidsler i disse interessekonflikter.

Forrige artikel Træimportør afviser kritik Næste artikel Hormonstoffer - frygt eller forbud?