Teknikchef: Rent drikkevand bliver spildt
DEBAT: Den nyværende praksis på drikkevandsområdet betyder, at vandværker renser svagt forurenet drikkevand til prima drikkavandskvlaitet for at smide det ud.
Mikael Jentsch,
Formand for Kommunalteknisk Chefforening.
Vi bliver stadig klogere og dygtigere og godt for det. Vi kan i stadig stigende grad fokusere på konkrete problemstillinger og formulere enkle og målbare løsninger, nogle endda i lovform.
Og ser man på mængden af love og bekendtgørelser, kan man jo nok konkludere, at vi også i år er blevet stadig klogere.
Nu skulle man jo så tro, at den stadig stigende mængde formaliseret viden også har skabt mere enkelhed og klarhed i håndteringen af virkelighedens problemer, men det er ligesom ikke helt faldet sådan ud. Faktisk vil jeg påstå, at mængden af dilemmaer er steget tilsvarende.
En løsning, der fokuserer entydigt på det ene forhold kan virke negativt på andre forhold, der så også har sine fokuserede løsninger, hvorefter lavinen ruller.
Populært sagt har vores forøgede viden bevirket, at vi næppe får løst et problem endeligt, men stadigt bevæger os ud af en lang række af problemløsninger. Der er altså ikke mange punktummer mere;
Tværtom er der i stedet sat en række kommaer.
Der rejser et dagligt krav om at kunne kommunikere til borgerne om, at de løsninger vi arbejder med, sagtens kan være dyre og omfattende, men at de så til gengæld heller ikke løser noget endeligt. Sagde nogen Sisyfos!
Pesticider på vej ned i grundvandet
Jeg har et konkret eksempel fra den virkelige verden.
Et vandværk har en række boringer, som nu begynder at blive belastet af fortidens synder for så vidt angår pesticider osv.
Denne forurening er dog ikke større i det samlede billede end at det forurenede vand kan spædes op i det rene vand, således at man samlet kan holde sig under grænseværdierne. Der er altså en forurening, men den er fortyndet.
Men vandværket beslutter, at man ikke vil levere forurenet men fortyndet drikkevand til sine forbrugere.
I stedet etablerer man en række afværgeboringer, hvor det forurenede vand tages ud af kredsløbet og ledes tilbage til naturen via en bæk. En dyr, men forståelig løsning for borgerne.
Men nu rammer denne løsning imod en anden velargumenteret lovbestemmelse, nemlig at dette vand skal renses med aktivt kul inden at det ledes til bækken. Recipientkvalitetskravene til bækken er nemlig skrappere, end kravene til drikkevandet.
Rent renset drikkevand - spildes
Vandværket etablerer så rensning med aktivt kul og står dermed med helt rent drikkevand, som man nu smider i bækken, for det må ikke leveres til borgerne. Vi har jo et forståeligt krav om at man i Danmark skal kunne drikke vandet urenset, og det er det jo ikke i dette tilfælde.
Så nu står vandværket i den vanskelige kommunikationsopgave at skulle forklare dine forbrugere, at man bruger rigtigt mange penge på at rense noget vand til drikkevandskvalitet, for derefter at smide det ud.
Vel at mærke i en situation, hvor vandværket bare havde kunnet lade vandet gå urenset ind i den samlede drikkevandsmængde uden at komme i karambolage med nogen lovbestemmelse.
Sådanne dilemmaer er vanskelige at kommunikere. Men løsningen er næppe en ny bestemmelse. Måske vil en smule sund fornuft være mere opportunt.
