Kommuner lades i stikken på kloakområdet
DEBAT: Kommunerne har alt for dårlige muligheder for at låne penge til kloakrenovering. Derfor stiger problemet med ødelagte kloaker.
Mikael Jentsch,
Formand for Kommunalteknisk Chefforening.
Det har været et ganske usædvanligt vådt efterår. Når man fra en flyvemaskine tager et kig ud over markerne, kan man betragte et landskab, der mere minder om et sumpområde end et dyrkbart agerland.
Og samtidig har mange af byernes indbyggere i løbet af året oplevet, at deres kælder er blevet oversvømmet fordi kloakkerne ganske enkelt ikke har kunnet tage fra i fornødent omfang.
Svaret på agerlandets problemer har ofte være dræning, men det er måske ikke mere vejen frem, for hvor skal man dræne til, når vandet står så højt som det gør.
Problemet er ikke dog ikke så højt profileret i den offentlige debat, for det er dels et afgrænset erhvervs, der er ramt, og dels har problemet traditionelt set været betragtet som en privatøkonomisk opgave. Her skal det offentlige bare påse, at afledningerne ikke rammer miljømæssigt uheldigt i vandløbene.
Massivt genopretningsbehov
Anderledes højtprofileret er problemerne, når vi kommer ind i byerne. Her har vi gentagne gange set billeder af oversvømmede kældre, biler der sejler rundt og folk, der må redde deres indbo iført waders.
Når man har stået i situationen, er det mest hyppige spørgsmål, hvem der har skylden, og hvad man vil gøre for at løse problemet, og det er vel helt naturligt. Lige så forudseeligt er svaret. Kloaknettet står for skud, og der må rettes op på miseren ved en omlægning af hele nettet.
Nu er problemerne jo altid mere komplekse, end man umiddelbart vil ane, og ligeså er svarene. Men uanset hvad man lægger op til af tekniske løsninger, render man ind i helt banale økonomiske problemstillinger - nemlig, hvorledes skaffes finansieringen af genopretningen.
For der er tale om et massivt genopretningsproblem i hele landet. På en måde kan man sammenligne situationen på dette område med status på baneområdet. Vi bliver nu præsenteret for efterslæbet af en manglende renovering af kloaknettene, og den regning skal jo betales.
Genopretning svær at finansiere
Når det drejer sig om jernbanenettet, er der tale om statslige penge, og staten har den meget store fordel, at man har en ganske nem adgang til penge. Her er der mere tale om et politisk problem end et finansielt.
Helt anderledes i de kommunale spildevandsforsyninger. Her skal de massive investeringer betales enten kontant eller ved et låneoptag, der skal afdrages med en anden og kortere profil end investeringernes levetid.
Det vil i en gennemsnitskommune give anledning til en meget voldsom stigning i taksterne, hvis man både skal foretage en genopretning af efterslæbet og samtidig gøre det med de finansieringsmuligheder sektoren har i dag.
Man kan derfor frygte, at mange vil vige tilbage for at gøre det nødvendige, for man kan ikke se sig ud af de finansielle problemer. Måske venter man endda til klimaforskernes forudsigelser om vandstandsstigninger er blevet virkeliggjort.
Behov for andre finansieringsmuligheder
En af nøglerne til at åbne denne fastlåste situation ligger i en revurdering af de finansieringsinstrumenter, som er til rådighed for sektoren. Her er der en fællesinteresse mellem de offentlige myndigheder.
Staten fordi det ud fra et miljømæssigt perspektiv er kritisk, at kloaknettet ikke er i en stand, der garanterer en lydefri behandling af spildevandet. Og kommunerne, fordi deres borgere ellers vil komme til at opleve dels meget store udsving i priserne i opadgående retning og dels vil opleve meget store forskelle områderne imellem.
Her er der også tale om en meget vigtig del af erhvervspolitikken, for også industrien vil komme til at mærke disse problemer i økonomisk henseende. Akkurat som landbruget i dag gør på sine marker.
