Spildevandsanlæg kritiserer slamafgift

DEBAT: Direktørerne fra to af Danmarks store spildevandsanlæg kritiserer afgiften på afbrænding af spildevandsslam: Den er uretfærdig og hæmmer teknisk udvikling.

Jens M. Prisum, direktør Spildevandscenter Avedøre I/S og Torben Knudsen, direktør Lynettefælleskabet I/S   

Når de to storkøbenhavnske selskaber Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S afbrænder spildevandsslam i egne anlæg, betales der dobbelt op i affaldsafgift i forhold hvad andre betaler for samme behandlingsmetoder andre steder i landet.

Den seneste tids debat om det rimelige i at køre spildevandsslam til forbrænding i Tyskland viser derfor kun ét aspekt i den måde, den gældende afgiftsstruktur skævvrider de forskellige behandlingsløsninger.

13 mio. kr. Så meget kostede det Lynettefællesskabet og Spildevandscentret ekstra at behandle og brænde i alt 21.000 t/TS slam alene i 2006. En merpris som i sidste ende havner hos vandforbrugerne.

Det giver ingen mening, at vi betaler dobbelt afgift for at afbrænde det CO2 neutrale slam på egen grund i forhold hvad andre rundt omkring i landet skal betale.

Eksempler på afgiftssatser

Sted

Proces

Kr./ton tørstof

Eksternt anlæg

Tørring/forbrænding i cementovn

655

Eget anlæg

Tørring/forbrænding

 

 

- Aske deponeres

1.320

 

- Aske genanvendes

1.170

Tyskland

Forbrænding

0


Årsagen hertil er alene en uheldig udformning af den bekendtgørelse, der angiver metoder til beregning af affaldsafgiften, når renseanlæg og forbrændingsanlæg er beliggende på samme ejendom.

Driftsikkerhed ved slamafbrænding
Når Lynettefællesskabet og Spildevandscentret brænder slammet på eget anlæg på renseanlægget, er det bl.a., fordi det sikrer bedre håndtering af storbyens store slammængder samt stor driftssikkerhed.

For at øge bæredygtigheden af forbrændingsløsningen har de to selskaber etableret samarbejde om genanvendelse af aske fra forbrændingsprocessen.

Der gennemføres således med EU-støtte et stort udviklingsprojekt med henblik på at anvende slamaske i beton, på samme måde som man anvender flyveaske fra kraftværkerne.

Alene i 2006 genanvendtes således 60 pct. af Spildevandscentrets slamaske til betonproduktion. Tilsvarende blev 84 pct. af Lynettefællesskabets slamaske sendt til det nu lukkede RGS.

Skæv beregning
Som det fremgår af nedenstående eksempler, er affaldsafgiften enten ingenting eller det halve af, hvad de to selskaber betaler, selv ved 100% genanvendelse af asken.

Vi mener det er et politisk valg, om der skal være afgift på forbrænding af slam eller ej, men der bør være ligestilling mellem sammenlignelige metoder, så borgerne i én del af landet ikke straffes, blot fordi afgiften tilfældigvis beregnes anderledes. Helt grelt bliver det, når en 100 pct. genanvendelse af asken kun giver 10 pct. nedsættelse af afgiften.

Genanvendelse af slamaske medfører omkostninger til udvikling og undersøgelser, men det er tvivlsomt, om disse står mål med det, vi efterfølgende kan spare i affaldsafgift. Vi må konkludere, at den gældende affaldsafgift kan blive en hindring for bæredygtig håndtering spildevandslam.

Slamkvaliteten er vigtig - også ved forbrænding
Vi skal understrege, at forbrændingen af slam på ingen måde har fået os til at slække på indsatsen med at forbedre kvaliteten af slam.

Det er vigtigt for os, at f.eks. indholdet af tungmetaller er så lille som muligt, for at reducere omkostninger til vores røggasrensning og - endnu vigtigere - betyder det meget for genanvendelse af asken.

En stor aktivitet i vort udviklingsprojekt handler således om, hvorvidt der er risiko for udvaskning af tungmetaller fra beton med slamaske

Forrige artikel Bilisterne betaler skattelettelser Næste artikel RenoSam lider af dårlig hukommelse