Snyd med naturdirektiver
DEBAT: Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger skal sikre, at Danmark lever op til EU's naturdirektiver. Men der er slet ikke fokus på fuglene, mener Kaj Robert Svendsen.
Af Kaj Robert Svendsen
Journalist
Dansk natur beskyttes ikke i det omfang, som EUs naturlovgivning kræver. Mest forsømt er fugle og deres tilholdssteder. Et typisk eksempel er de mange trækfuglearter, der vender regelmæssigt tilbage. At beskytte netop dem som fælleseuropæisk eje turde være et hovedsigte med fugledirektivet fra 1979. Særligt udpegede fristeder i hvert land skal dels sikre, at trækfuglene kan overleve, dels mere præcist værne dem mod forringelser og forstyrrelser. Danmark udlagde i 1983 henved 80 våde beskyttelsesområder for rastende og overvintrende vandfugle, men har lige siden forvaltet dem på en måde, der direkte modarbejder direktivet.
Mindskes fuglearten, fratages beskyttelsen
Hvis fugle er mange nok, flyver de i flok, siger digteren Benny Andersen. Naturstyrelsen har en alvorligt ment version: Hvis fugle er mange nok, bliver de beskyttet, ellers ikke. Og mange nok kan være virkelig mange. Der skal for eksempel være henholdsvis 2500 knopsvaner, 12.000 troldænder eller 17.500 blishøns i et beskyttelsesområde, før en af arterne er beskyttet dér. For hver art bruges et tal, der svarer til én procent af den internationale bestand. Er fuglene blevet færre efter at have været mange nok, fratages de beskyttelsen. Da få arter (ud af 30) optræder så talrigt, er der gevinst i form af forenklet forvaltning. Talspærringer tillades ikke i direktivet, der tværtimod særbeskytter alle trækfuglearter uanset forekomstens størrelse.
Forsømmende praksis fortsætter
Hvordan kan fejl og forsømmelser, ikke alle lige graverende, fastholdes i årtier uden effektiv indgriben? Der er nylig iværksat 246 Natura 2000-planer for de EU-beskyttede fristeder dels til fugle, dels til anden fauna samt naturtyper og flora (habitatdirektivet). Planerne skal forsøge at standse biodiversitetens tilbagegang. Men praksis med eksempelvis at snyde titusinder af fugle fordelt på mange arter for lovfæstet beskyttelse fortsætter. I sommer er ænder, skalleslugere og svaner på 15 fristeder blevet “ekskluderet" for ikke at være mange nok.
Naturstyrelsen har nærmest monopol på den overordnede forvaltning af EUs naturlovgivning. De to direktiver er især indarbejdet, ofte ukorrekt og altid indviklet, i love om naturbeskyttelse, skove, miljømål samt jagt- og vildtforvaltning. Styrelsen administrerer dem alle på statsligt og til dels også lokalt niveau. Den formulerer selv relevante lovforslag og bekendtgørelser, også magtbeføjelserne, som den udøver på ministerens vegne. Styrelsens afgørelser kan typisk ikke appelleres. Tilmed er EU-Kommissionens serier af kritiske påtaler og styrelsens svar på dem hemmelige. End ikke Folketinget har adgang til andet end dunkle resumeer.
Nu skal Danmark til at efterleve EU-lovgivningen. En bestemmelse herom i regeringsgrundlaget går igen i kommissoriet for Natur- og Landbrugskommissionen som forudsætning for dens anbefalinger. “FN- og EU-beslutninger om at standse naturens tilbagegang inden år 2020 gør det nødvendigt at sikre fuld gennemførelse af direktiverne i Danmark”, hedder det. Et opgør med den hidtil halvhjertede efterlevelse og Naturstyrelsens monopol synes forestående.
Mangel på overblik og status for implementering
Men i det omfang, Natur- og Landbrugskommissionen eller andre instanser skal bidrage hertil, har de et problem: Der findes ingen pålidelig oversigt over, nøjagtigt hvordan direktiverne er implementeret og håndhæves herhjemme. Få, ja måske ingen, i Miljøministeriet eller uden for har overblik over, hvor lang afstanden til “fuld gennemførelse” er. Det hænger sammen med, at Naturstyrelsen mere eller mindre forsætligt har forvandlet naturforvaltning til en juridisk jungle. EU har modtaget sådanne oversigter, men fundet dem ubrugelige.
Natur- og Landbrugskommissionens nylige statusrapport, præsenteret som et fagligt fundament for det videre arbejde, hævder i indholdsfortegnelsen at bringe en “status for implementeringen af EU-forpligtelser”, hvad naturtilstanden angår. Det gør den ikke. De pågældende afsnits 72 sider, som Naturstyrelsen har bidraget kraftigt til, gør rede for EU-forpligtelserne, mens implementering og håndhævelse berøres fragmentarisk. Den helt centrale forpligtelse til at beskytte trækfugle nævnes overhovedet ikke, “mange nok”-narrestregerne følgelig heller ikke.
Pluk de lavthængende frugter
Hvad sker der med fagligheden?
