Smittefarligt skønmaleri fra Naturstyrelsen
DEBAT: Det er et skønmaleri, når Naturstyrelsen fremstiller det, som om at driften af statsskovene har forbedret biodiversiteten markant, mener tre private skovforvaltere.
Af Niels Bjerg, Niels Lundstedt og Jens Kristian Poulsen
Private skovforvaltere
I de senere år har Naturstyrelsen valgt at forfølge andre metoder i driften af de statsejede skov- og naturarealer end mange af kollegerne i det private skovbrug. Det er der sådan set ikke noget galt i.
En af begrundelserne for et statsligt arealejerskab er, at man med baggrund i vores alles skattebetaling kan tage andre hensyn end de rent privatøkonomiske - hvis det da er det, de folkevalgte ønsker.
Men når Naturstyrelsen - venligt formuleret - forholder sig uforpligtende til fakta (og specielt mangel på samme) og de resultater, man opnår, ja så er der i høj grad noget galt. Med fornøden sproglig snilde kan læseren gives en opfattelse, som afviger fra de faktiske forhold. Og så kan vi pludselig ikke længere være ligeglade - hverken som skatteborgere eller som arealforvaltningskolleger. Vi risikerer, at politikerne når til forkerte konklusioner om, hvordan vores skov- og naturarealer bedst forvaltes.
Mangler fokus
Denne fremgangsmåde kommer slående til udtryk i en pressemeddelelse fra den 22. marts, hvor Naturstyrelsen gør status over sit mere end 20-årige arbejde med at forbedre forholdene for dyr og planter. Med en legitimerende henvisning til en rapport fra Københavns Universitet (Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet) bibringes læserne opfattelsen, at styrelsens arbejde med sagen har betydet et kæmpe skridt i den rigtige retning.
Problemet er bare, at det ikke er rapportens konklusion. Ganske vist har Naturstyrelsen gennemført en række tiltag. Men ifølge rapporten kan man ikke vurdere effekten af de seneste 20 års biodiversitetsvirkemidler. Man kan derimod læse, at en egentlig trendanalyse for de truede arter ikke er mulig, og ”at indsatsen de sidste 20 år for den truede biodiversitet har savnet fokus”. Og det er jo noget ganske andet end det, pressemeddelelsen lader læseren forstå.
Ikke i orden
I talbeskrivelsen af, hvor meget urørt skov og gamle driftsformer Naturstyrelsen har udlagt, inkluderer man uden blusel de arealer, der er udlagt af private jordejere.
Videre hedder det i pressemeddelelsen, at værdien af statsskovenes træproduktion er steget i samme periode. Det er direkte forkert! Ganske vist kan man vise, at driftsresultatet er steget i perioden. Men man ”glemmer” behændigt at gøre opmærksom på, at et driftsresultat uden informationer om forskydninger i formuen er mere vildledende end informativt. Naturstyrelsen går således på listefødder omkring den kapitalhævning, som er sket efter statsskovenes overgang til nye driftsmetoder. Hvorfor må denne kapitalhævning ikke komme frem?
Ovennævnte tre eksempler viser, at Naturstyrelsen ofrer sagligheden for at score hurtige og lette kommunikationspoint. Det synes vi er trist. Miljø- og naturspørgsmål er vigtige, og befolkningen har krav på en faglig uangribelig information – ikke mindst fra statens egen udøver på området.
Naturstyrelsens pressemeddelelse er simpelt hen ikke i orden, og den medvirker til at forringe politikernes beslutningsgrundlag med risiko for politiske indgreb baseret på spin og ikke på fakta.
Gør vand til vækst og velfærd
Fra lineær til cirkulær økonomi – fra affald til ressourcer
