Advokaterne har entydigt placeret aben hos Nordic Waste. Men regeringen kan næppe ignorere presset for et politisk efterspil
Randers Kommune kunne ånde lettet op, da kommunens egen advokatvurdering tirsdag placerede ansvaret for jordskredet ved Ølst hos Nordic Waste. Men samtidig stod det tindrende klart, at der er politisk rum for at stramme miljølovgivningen. Kan regeringen ignorere det? Næppe.
Overordnet set var tirsdag en god dag for Randers Kommune.
Efter uger med voldsom kritik af tilsynet med Nordic Waste var der pludselig lidt bedre nyheder.
På et pressemøde fremlagde kommunen nemlig en ny advokatvurdering, som konkluderer, at kommunens tilsyn og miljøgodkendelse af Nordic Waste har været inden for skiven.
Vurderingen er bestilt af Randers Kommune selv og er udarbejdet af advokatfirmaet Codex. Jacob Brandt, der er advokat hos Codex, præsenterede konklusionerne og lod undervejs forstå, at den udskældte kommune ikke engang er tæt på dumpe.
"Det er et stort 7-tal," sagde han, som svar på et spørgsmål om, hvor skrapt han mener, at tilsynet har været.
Den største umiddelbare konsekvens ved den juridiske vurdering er uden tvivl, at Randers Kommune nu politianmelder Nordic Waste.
Det sker, fordi advokaterne vurderer, at virksomheden har overtrådt kravene i miljøgodkendelsen til jordbunkens hældning. Få timer efter har Nordic Wastes daværende bestyrelsesformand dog afvist anklagen og slået fast, at man fortsat mener at have overholdt kommunens miljøgodkendelse.
Men tager man tirsdagens juridiske vurdering for gode varer, så er der fortsat politiske spørgsmål at tage fat på.
Plads til strengere krav
Advokat Jacob Brandt pegede på flere ting, der kan forbedres. Det gælder selve miljøgodkendelsen, som godt kunne have indeholdt flere krav til Nordic Waste – blandt andet om at overvåge jordbunkens bevægelser. Og så var tilsynet som nævnt kun at beskrive som "et stort 7-tal".
{{toplink}}
Jacob Brandt understregede under pressemødet, at der "er vide rammer" for, hvordan man fører et tilsyn:
"Der er overladt et bredt skøn hos kommunerne i forhold til, hvad der skal føres tilsyn med. Og der kunne godt være mere detaljerede krav til det," sagde han.
Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt deltog også ved pressemødet. Han beskrev en kløft i forventningen til tilsynet fra omverdenen og det, der rent faktisk er krævet af lovgivningen. Det er svært at tolke som andet end en opfordring til Christiansborg om at overveje lovændringer.
Altinget bad da også på den baggrund om en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S), men han ønsker indtil videre ikke at forholde sig til, om der skal stilles skrappere krav til den kommunale miljøforvaltning.
Flere regler og mindre tillid?
Det er imidlertid svært at forestille sig, at en regering, hvor landets statsminister selv har stået med gul vest ved den truende miljøkatastrofe, kan acceptere et tilsyn som af en ellers positivt indstillet advokat blot kan få en middelgod karakter.
Det er altså ikke bare landets miljøminister, der har engageret sig i jordskredet. Det er store dele af toppen af det største regeringsparti, som har kastet sig fuldblods ind i sagen, og som indtil videre har signaleret klart, at man vil gå meget langt for at forhindre en tilsvarende situation i fremtiden.
Spørgsmålet er derfor, om man vil rokke grundlæggende på den nuværende danske miljøregulering, hvor tilsyn og miljøgodkendelse ifølge kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt tager udgangspunkt i tillid og dialog mellem kommune og virksomhed.
Det er ikke mindst interessant, da regeringen har som mål at afbureaukratisere den offentlige sektor, hvilket pudsigt nok også var hovedtemaet, da regeringstoppen tirsdag – næsten samtidig med pressemødet i Randers – præsenterede sit stort anlagte ældreudspil med løfter om færre regler og mere tillid til gavn for borgerne.
Det er en nærliggende tanke, at regeringen på bagkant af Nordic Waste-sagen måske ender med det modsatte: Med flere regler og mindre tillid.
{{toplink}}
Løkke kom med profetisk advarsel i 2019. Nu skal Troels Lund vælge mellem landbruget og vælgerne
Med kritik af frivillighed angriber Løkke et helt centralt V-aftryk i landbrugsaftalen
