Ros til modigt projekt i nationalpark
DEBAT: Nationalpark Mols Bjerge har sat penge af til et modigt biodiversitets-projekt, mener biolog Lars Bruun.
Af Lars Bruun
Biolog i Syddjurs Kommune*
Efter at vi er mange, der i flere år har kritiseret nationalparker i dansk forstand for at være for uambitiøse og for fokuserede på friluftsliv, skete der noget på Mols i efteråret: Bestyrelsen i Nationalpark Mols Bjerge har et årligt millionbeløb at fordele på projekter, som dækker alle parkens formål.
Vi var mange, der var spændte på, om det blev populære, letforståelige valg, der støttede turismen og formidlingen, mens man fravalgte den svære biodiversitet. Og hvad skete der: Bestyrelsen lyttede til de biologfaglige argumenter og støttede et projekt, der er lige så grimt, som det er målrettet: På ca. 8 hektar ryddet plantage i Mols Bjerge nulstilles arealet med 2 gange grenknusning fulgt op med en fræsning af jorden i 20 cms dybde, så der efterlades et ørkenlandskab.
Formålet er at sikre levested for en række af de arter, der lever på sandmarkerne, de forstyrrede arealer, der er skrevet ud af vores naturbeskyttelse, og som forsvandt med brakmarkerne i 2009. Syddjurs har for flere af arternes vedkommende de sidste større bestande, og har stadig forudsætningerne for at sikre dem på længere sigt, hvis vi bare vil det, der skal til.
Det larmer, der ser forfærdeligt ud, og klimamæssigt er det en dødssynd at bruge en maskine, der bruger 700 liter diesel om dagen. Men situationen er ikke til kompromiser!
Et kynisk naturprojekt
Formålet er at sikre truede arter. Ikke et tilfældigt udvalg af arter, som lige så godt eller bedre kan sikres på Sjælland, men dem, som der er de bedste forudsætninger for på netop den lokalitet i netop den del af landet. Ikke med skånsomme midler, der tager holistiske hensyn til fred og ro, historiske driftsformer, æstetik og klimaet, men med midler, der virker. Det er noget så sjældent som et kynisk naturprojekt uden undskyldende hændervridning og konsensussøgning, men hvor man går efter struben.
Det er modigt af en bestyrelse, som der forventes alt af, så hatten af for det, og vi er mange, der indrømmer at have taget fejl af ambitionsniveauet. Det er selvsagt ikke gået ubemærket hen, at man i et fredet område laver den slags ravage, og diskussionen er ganske legitim og interessant. Men med en udelt politisk vilje til at sikre biodiversiteten, er det altså den slags enøjede projekter, vi skal vænne os til, hvis vi vil have, at indsatsten skal virke og ikke bare være til pynt.
* Obs: Synspunkter og vurderinger, der fremføres i dette indlæg, er Lars Bruuns private og ikke nødvendigvis Syddjurs Kommunes.
