Revolution efterlyses?
DEBAT: Formand for KTC's faggruppe for miljø og grundvand Ebbe Møller Olesen peger her på guldkorn og mangler i den nye rapport fra virksomhedsudvalg II.
Af Ebbe Møller Olesen
Chef for Miljø & Udvikling, Næstved Kommune og formand for KTC's faggruppe Miljø & Grundvand
Jeg har som formand for KTC's faggruppe om Miljø & Grundvand gennemlæst rapporten fra Virksomhedsudvalg II og fundet følgende guldkorn og mangler. Virksomhedsudvalget har især beskæftiget sig med 3 hovedemner: Miljøgodkendelser, tilsyn og digitalisering. Overordnet vil anbefalingerne betyde en række ændringer omkring miljøreguleringen af vore virksomheder, hvoraf nogle vil presse sig på.
Man kan således i værket se, at der i den i april ændrede udgave af Miljøbeskyttelsesloven er skaffet hjemmel til at kræve obligatorisk digital indsendelse af miljøansøgninger, mens udvalget anbefaler, at man først forbedrer funktionerne i ansøgningsmodulet samtidigt med, at miljøministeren skal fremlægge et nyt lovforslag allerede i december 2011 på grund af IED EU-direktivets kommende implementering. Kort sagt kommer nogle dele til at gå stærkt, mens andre af ressourcemæssige årsager vil trække ud!
Digitalisering
Hvis jeg skal vende rapporten objektivt, tror jeg, at kapitlet om digitalisering er det væsentligste. Heri anbefaler et enigt udvalg en øget digitalisering af virksomhedsområdet for at smidiggøre sagsbehandling og tilsyn af virksomhederne og understøtte kvalitet og ensartet praksis på tværs af myndighedsskel. Der skal stilles krav om digitale standarder og snitflader, så integration mellem systemer muliggøres, og fremtidige løsninger kan understøtte integration med eksisterende systemer og it-integration af myndighedernes arbejde.
Forslagene bygger samlet på, at ansøgningerne gøres digitale, dialogen mellem myndighed og ansøger gøres digital, afgørelserne gøres digitale, tilsynet understøttes ved digitale it-løsninger, indberetningerne gøres digitale, og ikke fortrolige miljødata (herunder emissionsoplysninger) gøres tilgængelige for offentligheden på en central hjemmeside.
Kort sagt skal fremtidige it-løsninger tage afsæt i en samlet digital platform, der også giver mulighed for videndeling på tværs af alle parter. Selv Miljøstyrelsen skal udarbejde digitaliserede vejledninger for området. Men men men ... det vil tage en krig at få løsningerne på plads, herunder at få oprettet et indberetningssystem for virksomhedernes egenkontroloplysninger i samlede system-til-system løsninger, samt konstruktionen af it-platformen.
I april-udgaven af Miljøbeskyttelsesloven er som sagt skaffet hjemmel til at kræve obligatorisk digital indsendelse af miljøansøgninger, men man skal først forbedre funktionerne i ansøgningsmodulet, inden det kan gå i luften. Som sagt kommer visse dele at gå stærkt, mens andre af ressourcemæssige og tekniske årsager vil trække ud! Amanda har jo givet erfaringer til os alle.
Miljøtilsyn
Angående kapitlet om miljøtilsyn synes det som om, at man har haft godt med medvind på cykelstien. Den hidtidige ordning med minimumsfrekvens (fra 2005) og differentieret tilsyn foreslås afløst af en tilsynsmodel, der bygger på en såkaldt risikobaseret metode til fastlæggelse af tilsynsindsatsen med et basistilsyn, tilsynskampagner og et prioriteret tilsyn, baseret på baggrund af en helt ny risikovurdering.
Samtidigt skal bestemmelserne i IED-direktivet på plads. IED har nemlig også bestemmelser om tilsyn, og alt skal være færdig til januar 2013. Myndighederne skal oprette et system for tilsyn af anlæggene, der omfatter en vurdering af alle relevante miljø-påvirkninger fra de pågældende anlæg m.m. Med udgangspunkt i tilsynsplanerne skal myndigheden fastsætte tilsynsfrekvensen. Risikovurderingen er omfattende, og tilsynsrapporten skal offentliggøres.
Udvalget anbefaler, at tilsynet fremover prioriteres, og alle virksomheder udsættes for et samlet tilsyn inden for en årrække, samt at tilsynsmodellen kvantificeres og implementeres i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og KL. Der gennemføres risikovurderinger af (næsten) alle, og ud fra risikovurderingen fastlægges, hvilke virksomheder der skal have tilsyn og hvor ofte. Tilsynskampagner fastlægges i fællesskab mellem Miljøstyrelsen, KL og berørte interessenter. Der udvikles en metode til risikovurdering af IED-virksomheder såvel som alle øvrige virksomheder, der er omfattet af regelmæssigt tilsyn. Tilsynene tilrettelægges efter devisen mest miljø for pengene, og miljømyndigheden skal senest 2 måneder efter tilsynet fremsende tilsynsrapporten. Da det har vist sig, at reguleringen bliver mest effektiv, når miljøtilsynet foregår i åben dialog og samarbejde anbefales det endeligt, at der udføres et udviklingsprojekt omkring miljømyndighedernes kompetencer desangående.
Angående de administrative og økonomiske konsekvenser stiller "udvalget ikke forslag om et ændret ressourceforbrug, men forventer en mere målrettet og dermed bedre udnyttelse af ressourcerne". I skrivende stund kan det være vanskeligt at udtale sig om værdien af dette udsagn, men det umiddelbare indtryk af afrapporteringen er, at der lægges op til et højere ambitionsniveau, samt at man lægger megen vægt på den førte dialog ved tilsynene, samt en ensartet og effektiv håndhævelsesindsats. Problemet her kan vise sig at blive den såkaldte gebyrbetaling, der i dag kører på timebasis i.f.t. tilsynsmyndighedens opkrævninger. Jeg tror personligt, at man ikke kan få det foreslåede, nødvendige løft i kvaliteten med en ressourceneutral indsats, samtidigt med at den nuværende rigide gebyrordning fastholdes. Her bør der sammentænkes og måske ses på gode gamle ordninger. Tilsynsmodellen derimod, den er lige i øjet.
Miljøgodkendelser
Endelig er der miljøgodkendelserne, og her kan man godt mærke, at enigheden har stået sin prøve på mange områder. Man har simpelthen måtte sende mange vitale spørgsmål til hjørnespark. Lad os tage anbefalingerne fra en ende: "Udvalget anbefaler, at store og komplekse aktiviteter, hvor der er væsentlige miljøpåvirkninger for mere end én parameter, eller hvor der kan være en betydelig forurening eller væsentlige gener, selv om der kun er én betydende parameter, fortsat bør have en integreret miljøgodkendelse." Man kan næsten mærke spændingerne blive udløst, selvom konklusionen er meget konservativ. Man er gået efter konsensus, og derfor kan de fleste parter bagefter konkludere, at der ikke blev nogen revolution, eller "man kunne gøre mere".
KTC har i denne forbindelse offentligt udtalt, at vi er villige til at se fordomsfrit på arbejdsdelingen, og at kommuner "ikke vil holde krampagtigt fast i bestemte opgaver". Vi er altså med på holdet, der gerne ville have gået videre, så debatten ikke hele tiden skal dreje sig om flere enheder på mindre tid, men også på om områder kan skæres helt væk, eller opgaver rationelt flyttes mellem myndigheder.
Den videre gennemgang afslører en lang række tekniske ændringsforslag og ting, der skal undersøges eller analyseres yderligere. Dette gælder f.eks. listepunktsformuleringen i bilag 1, reviewet af bilag 2, fordelingen af virksomheder mellem bilagene, standardvilkårenes formulering, rækkevidden af bestemmelserne om at indhente yderligere oplysninger, reglerne om energieffektivitet, mulighederne for at fremme de rummelige miljøgodkendelser, samt at der bør arbejdes på en løsning, der sikrer det bedst mulige samspil mellem miljøgodkendelsen og VVM- og risikoreglerne. Endelig anbefaler udvalget, "at miljømyndigheden efter at have modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse, der ikke kan færdigbehandles inden for få uger, tager kontakt til virksomheden med henblik på udarbejdelse af en for begge parter forpligtende tids- og handlingsplan".
En helt særlig problematik er selvfølgelig IED og BAT, hvor Danmark inden 6. januar 2013 skal have implementeret EU-direktivet. Her anbefaler virksomhedsudvalget som en helt særlig afrapportering, at Danmark prioriterer deltagelsen i den såkaldte Sevilla-proces højt, så der kan opnås gode BAT-konklusioner, der er til fordel for Danmarks interesser, at der udarbejdes BAT-tjeklister for både i-mærkede og ikke-i-mærkede listepunkter, at der nedsættes en national følgegruppe for BREF-arbejdet, samt at der for udvalgte BREF-dokumenter nedsættes baggrundsgrupper for at sikre leverance af kvalificerede danske input. Kort sagt en klar dansk opprioritering af EU-miljøarbejdet.
Gennemførelsen af de foreslåede tiltag vil kræve mange ressourcer til opgaverne i Miljøstyrelsen og vil på sigt føre til nedsættelse af sagsbehandlingstider i forbindelse med miljø-godkendelser, herunder flere rummelige miljøgodkendelser og vil derfor have en positiv effekt på virksomhedernes konkurrenceevne og vækst. Lettelserne for kommunerne vil være minimal, og der udestår et vanskeligt problem omkring synkroniseringen af bestemmelserne om den danske 8-års retsbeskyttelse og IED-reglerne om, at godkendelserne skal revideres inden for 4 år efter, at Kommissionen har vedtaget nye BAT-konklusioner. Samlet set må implementeringen af IED således være det mest revolutionerende i den netop fremkomne afrapportering fra virksomhedsudvalget.
Det bliver spændende at følge, hvordan den nye danske regering og miljøminister Ida Auken får rullet alle de gode hensigter på plads. Revolution eller ej ....
