L&F: Vores vurdering af vandplanernes konsekvenser er realistisk

DEBAT: Debatten om konsekvenserne af vandplanerne fortsætter. Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer, fastholder, at vandplanerne kan medføre, at en fjerdedel af landbrugsarealet forsumper.

Af Flemming Nør-Pedersen
Vand- og naturchef, Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F)

De 30.000 ha., som myndighederne vurderer vil blive effekten af vandløbsindsatsen, er desværre intet andet end et "groft skøn" over de arealer, der skal udtages for at nå det ønskede miljømål i vandløbet. Der er tale om en "gennemsnitsantagelse", hvor myndighederne ikke har indregnet effekten af tilstopning af dræn, stuvning uden for de indsatsudpegede strækninger m.v.

Dokumentation for ovenstående:

De 30.000 ha er fundet således (citat): "DMU har foretaget et groft skøn over omfanget af de arealer, der skal udtages med henblik på opnåelse af DVFI≥5 i vandløb (Tabel 4). Det er ved beregningerne forudsat, at der udtages arealer svarende til 10 gange vandløbsbredden, dvs. henholdsvis 3, 8 og 20 ha pr. løbende km vandløb for vandløb med bredder < 2 m, 2-8 m og > 8 m. Der er betydelige forskelle mellem landsdelene. De 10 gange bredden i arealudtag er en gennemsnitsantagelse" ((DMU 2007, Udredning for Udvalget vedr. "Langsigtet indsats for bedre vandmiljø"). 

* L&F finder ikke, at "grove skøn" og "gennemsnitsantagelser" er et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at opgøre en påvirkning, der potentielt er meget tabsgivende for samfundet, sommerhusejere, grundejere, landmænd, kreditforeninger, forsikringsselskaber m.fl.

* I mangel af bedre faglige undersøgelser fra myndighederne har L&F gennemgået nyere tilgængelige faglige undersøgelser, herunder undersøgelser, der viser, at drænanlæg ikke tåler at være vandfyldte i længere perioder, fordi drænene så slemmer til af indtrængende jordpartikler, der til sidst stopper drænene. Det er en dynamisk proces, der vil ske inden for en kortere årrække, og som vil medføre forsumpning af meget store arealer.

* Undersøgelserne viser, at mange drænudløb findes lige omkring vandløbets vandspejl. Det er ingen tilfældighed. Sådan er det samlede drænsystem etableret. Og da drænsystemet ikke tåler vandstuvning, vil selv små vandspejlsstigninger i vandløbet være kritiske for hele drænsystemets funktionsevne.

* Om sin undersøgelse omtalt på Altinget onsdag skriver Szilas selv: "Problematikken vil være gældende i mange andre landskabeligt og jordbundsmæssigt set lignende områder i Danmark, herunder store dele af Sjælland, Fyn, Jylland øst for hovedopholdslinjen og Vendsyssel og "at problematikken er gældende for de 7300 km. vandløbsstrækning i Danmark, der er udpeget til indsats, men er ligeledes gældende for arealer opstrøms disse strækninger, idet ringere afstrømningsmuligheder på én strækning oftest påvirker afstrømningen længere oppe i vandløbssystemet pga. vandstuvning."

* Szilas konkrete casestudium på NV Lolland viser påvirkning af arealer, der er 36,5 gange større end den påvirkning, myndighedernes "grove skøn" og "gennemsnitsantagelser" viser. Hvis Szilas casestudium er korrekt - hvad ingen har betvivlet - har myndighederne et kæmpeproblem med deres konsekvensvurderinger, som hverken er fyldestgørende, retvisende eller i overensstemmelse med myndigheders undersøgelsesforpligtelse.

* Landbrug & Fødevarer henleder desuden opmærksomheden på, at de aktuelle vandplaner omfatter en række vandløb, hvor indsatsen først vil komme i næste planperiode, selv om den vandløbsklassifikation, der vil begrunde indsatskravene, gennemføres og indmeldes i de nu aktuelle vandplaner. Dette gælder alle de vandløb, der er omfattet af undtagelsesbestemmelser eller fristudskydelse. Ud over den nu planlagte indsats er det derfor sandsynligt, at de nuværende vandplaners vandløbsklassifikation vil føre til yderligere indsatskrav i en tilsvarende størrelsesorden.

* Landbrug & Fødevarer bemærker, at påvirkning af en lille del af et dyrkningsareal, nemlig lavningerne, kan totalskade hele arealet i landbrugsmæssig sammenhæng, ved at dele det op i en mosaik af ubrugelige markstumper.

* Samlet konkluderer L&F, at det er sandsynligt, at L&F's aktuelle arealskøn er realistisk. Desværre har myndighederne hverken foretaget tilbundsgående, udtømmende eller fagligt forsvarlige analyser af den forventede arealpåvirkning.

* L&F håber, at resten af processen frem mod endelige vandplaner bliver præget af ægte dialog med Naturstyrelsen og reel aktørinddragelse, som også Vandrammedirektivet og de tilknyttede vejledninger lægger op til.

 

Forrige artikel Klimatilpasningsplaner: Godt begyndt er (kun) halvt fuldendt Næste artikel Revolution efterlyses?