Reform gik op i hat og briller
Koncentrat af lederen "Hjemløs reform" i dk-nyt den 3/6 2005. De sidste brikker er faldet på plads i det store puslespil. Men det har været skuffende at se, at kommunalreformen er gået op i politisk spil i stedet for en sober debat. Men vælgerne er utilfredse med forløbet og derfor må politikerne tage sig sammen og komme videre.
Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærede i går officielt forhandlingerne om opgave- og strukturreformen for afsluttet. 24 af de i alt 50 lovforslag er indgået med brede forlig. Alligevel er SF, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ikke med i de centrale dele af reformen.
(...)
Men Folketinget kunne ikke enes om skatteområdet, beskæftigelsesområdet, socialområdet, miljøområdet, borgerserviceområdet og dele af sundhedsområdet. Der er også helt grundlæggende uenighed om de nye regioners rolle.
(...)
Som general for regeringens hidtil største projekt står Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen, med en stor del af ansvaret for det tragikomiske forløb. Han har gang på gang lukket oppositionen ind i forhandlingerne igen, hvorefter det forventede sammenbrud kunne gentages. Men meget tyder på, at han selv har ønsket at sige stop og køre reformen igennem som et rent V-K-DF projekt. Det lader til, at regeringstoppen har sendt ham i byen gang på gang. Hvad enten det skyldes et oprigtigt ønske fra statsministeren om at skabe et så bredt forlig som muligt, eller det skyldes christiansborgske valgstrategier og spin, som skulle udstille modparten, herunder en nyvalgt formand for Socialdemokraterne, som useriøse.
Så dumme er vælgerne ikke.
Den strategi er faldet til jorden. Både vælgere, kommunalpolitikere og kommunalt ansatte er blevet grundigt trætte af at blive udsat for et mediestunt, hvor modparten svines så meget til som muligt. Det er forstemmende, at landspolitikerne har tænkt mere på sig selv end på deres barn, nemlig reformen af Danmarks største arbejdsplads, borgernes indgang til den offentlige sektor, den lokale basis for det danske demokrati.(...)
Sagen er, at reformen allerede var handlet af internt i regeringen før strukturkommissionen blev nedsat i eftersommeren 2002. Konservative og støttepartiet Dansk Folkepart VIL bare ikke have amter eller noget der ligner amter. Det synspunkt lyste igennen strukturkommissionens betænkning og blev endeligt fastslået i den politiske aftale mellem regeringen og DF.
I oppositionen var Socialdemokraterne og de radikales valg af en yderst defensiv strategi i reformforhandlingerne lige så skæbnesvanger. Især Socialdemokraterne var mere optagede af at sige nej og argumentere imod regeringens udspil, i stedet for at fremlægge og reklamere for sit eget reformforslag. (...)
Et splittet hjem
Hvis det så bare var slut nu. Men nej, i de næste mange år skal vi høre landspolitikerne beskylde hinanden for svaghederne i opgave- og strukturreformen, den vil blive inddraget i en kommende valgkamp, den vil blive justeret af et nyt folketingsflertal. Den er kort sagt blevet født med forældre, som ønsker at rive hovedet af hinanden.
Man kan diskutere, om en ren borgerlig kommunalreform uden brede forlig ville have været bedre. Der er jo intet galt i at benytte sig af sit parlametariske flertal. Problemet er bare, at reformen skal føres ud i livet af politikere fra hele det politiske landskab, og at man ikke kan kræve af vælgerne, at de skal have indsigten eller interessen i, hvordan det politiske system indretter sine institutioner.
Vi har netop valgt politikerne for, at de skal køre forretningen. De må selv finde ud af, hvordan den skal drives i det daglige. Hvis den fungerer dårligt, fyrer vi ledelsen. Men vi vil ikke tages som gidsler i valgtaktiske spørgsmål. Ligesom stridens kerne er blevet et gidsel i en strid mellem fornærmede landspolitikere.
Find dog ud af det og kom videre, er vælgernes beskedne opfordring. Den er ikke blevet hørt på Christiansborg.
