Overblik: Her er det vigtigste fra debatten om EU's nye klimapakke

Fra "en monstrøsitet", "et socialistisk komplot" og en "forbrydelse mod den europæiske befolkning" til "historisk" og "vores eneste chance".

Det var vendinger, som Europa-Parlamentets medlemmer benyttede onsdag under en høring i udvalget for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed (Envi). EU-Kommissionen havde forinden præsenteret klimaudspillet Fit for 55, og derfor skulle udvalgets medlemmer have mulighed for at udspørge Frans Timmermans, som har været hovedarkitekten bag klimaudspillet, der skal vise vejen til EU-landenes nye klimamål om mindst 55 procents drivhusgasreduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Vi tager jer med ind i maskinrummet og giver et uddrag fra debatten:

Kvoter, kvoter og atter kvoter 
Der blev slået en munter tone an i starten af mødet.

"Uanset om man er til højre, venstre eller i midten, må man give applaus for det massive arbejde, der er lagt i det her forslag. Jeg er dog en del af dem, der stadigvæk skal overbevises om flere dele af pakken," sagde udvalgets formand, Pascal Canfin.

"Vi skal nok komme dertil" afbrød Frans Timmermans. Salen brød ud i latter.

"Det skal vi nok, men bliv nu ikke for optimistisk," svarede Pascal Canfin med et smil.

Frans Timmermans påbegyndte sin åbningstale. Han stoppede hurtigt op og kiggede udover salen.

"I min åbningstale står der, at "dette i sandhed er en historisk dag", men jeg er ikke enig. Hvad end Kommissionen havde fremlagt i dag, vil det kun have betydning, hvis I og rådet gør det til lovgivning," sagde Timmermans.

En af de store knaster bliver de gratis kvoter, som bliver uddelt til dele af industrien for at sikre deres konkurrencedygtighed. Kvoterne er en del af ETS-systemet, som du kan læse mere om ovenfor.

Forventeligt var det Bas Eickhout, næstformand for De Grønne, der lagde ud.

"Det her er historisk og et enormt stykke arbejde, I har lagt. Det er sjældent, at der kommer ros fra vores side. Det fortjener I denne omgang, men vi vil aggressivt kritisere de gratis kvoter, og vi vil gå i kødet på det, fordi de mindsker den indtjening, vi kan bruge på innovation senere, og hæmmer den grønne omstilling," sagde Bas Eickhout.

Frans Timmermans svarede:

"Problematikken med de gratis kvoter og den systematiske reduktion af dem skal i vores optik også ses i konteksten af industriens omstillingsmuligheder. Selvfølgelig ville en reduktion af gratis kvoter sætte fart på den grønne omstilling, men faktum er, at vi også gerne vil have, at industrisektoren har mulighed for at omstille sig, fordi vi ikke ønsker, at de forsvinder eller flytter produktionen ud af EU".

Selvom mødet ikke gav de enkelte parlamentsmedlemmer mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, fik Frans Timmermans ikke lov til at slippe helt uden om, da slovakiske Martin Hojsík fra Renew Europe-gruppen fik ordet.

"Vi bevæger os fra en klimakrise til en klimakatastrofe, og det må vi indse. Det her skal handle om social retfærdighed. Vi kan ikke sidde her og snakke om at sende en større regning ud til borgerne og med den anden hånd give gratis CO2-kvoter til dem, der forurener mest," sagde Martin Hojsík.

CBAM må ikke ende med protektionisme
De gratis kvoter og ETS-systemet er en kompleks omgang, der rejser ét tydeligt spørgsmål: Hvordan undgår vi, at industrien flytter sin produktion til lande med slappere klimakrav, og derefter importerer det til Europa?

Det bliver i udspillet løst af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), som du kan læse mere om ovenfor. CBAM har ellers tidligere været forvist til den handelsteoretiske skuffe.

Under debatten konstaterede nogle parlamentsmedlemmer, at CBAM lugtede af protektionisme. Det var Frans Timmermans uenig i.

"Det er ikke et protektionistisk instrument, det er ikke en ny skat, det er udelukkende for at undgå karbonlækage. Hvis vi tager Europa i den her retning, og vi ikke beskytter os mod karbonlækage, så vinder klimaet ikke. Det er dog et værktøj, der kan buges til protektionisme, og det skal vi være meget påpasselige med, ikke sker," sagde Frans Timmermans.

Som flere parlamentsmedlemmer påpegede, så hænger de gratis kvoter, som Frans Timmermans forsvarede, og CBAM som instrument, sammen. De påpegede, at Frans Timmermans ikke kunne retfærdiggøre CBAM og på samme tid fritage indre aktører for at betale til ETS-systemet gennem gratis kvoter.

CBAM's eksistensberettigelse som et ikke-protektionistisk instrument er netop ETS-systemets byrde på de europæiske virksomheder. Det hul i Frans Timmermans' argumentation påpegede den spanske løsgænger og parlamentsmedlem Antoni Oliveres.

"Vi bliver også nødt til at se på legitimiteten af CBAM, og det betyder, at vi bliver nødt til at være mere ambitiøse i forhold til fjernelsen af de gratis kvoter," sagde Antoni Oliveres.

Han var dog ikke modstander af CBAM som instrument, men mente, at det skulle designes rigtigt.

"CBAM bliver absolut nødt til at virke, også så det ikke bliver en hindring for handel mellem lav- og højindkomstlande. Vi ønsker ikke, at Europa bliver en grøn ø omgivet af højemissionslande. Vi skal være ledere af den grønne omstilling globalt, og CBAM skal være et værktøj til netop det og give incitament til udviklingslandes grønne omstilling," sagde Antoni Oliveres.

Energifattigdom, Socialisme, og Gule veste
På trods af, at mødet begyndte i en munter tone, så gik bølgerne til tider højt.

"Det her er et socialistisk projekt. Det er en monstrøsitet. Det kommer aldrig til at gå godt," sagde Hermann Tertsch fra ECR.

Han blev bakket op af det polske medlem fra samme gruppe Anna Zalewska:

"I gør folk bange. Det eneste, I byder dem, er dyrere varer og højere skatter. Det her er socialisme".

Frans Timmermans svarede:

"Jeg vil opfordre alle til ikke at se det her som et kommunistisk eller socialistisk komplot. Omfordeling er i en ombrydningstid det eneste værktøj, vi som autoriteter har til at afbøde de negative konsekvenser af omvæltningen. Det handler ikke om højre, venstre eller midten".

En lidt mere moderat kritikker var den franske Catherine Griset, som frygtede, at det især kom til at gå ud over de svageste borgere i EU, og det ville skabe "energifattige". Hun sammenlignede situationen med en velkendt én fra hendes hjemland.

"Det her kommer til at skabe social uro, det er den samme slags tiltag, der skabte "de gule veste" i Frankrig," sagde hun.

Frans Timmermans virkede ikke til at købe kritikken. Han påpegede, at i alle diskussioner om forslaget bør man anerkende, at dét ikke at gøre noget også har konsekvenser.

"Klimaretfærdighed er social retfærdighed, fordi klimauretfærdighed rammer de svageste i samfundet langt hårdere end de velbemidlede, som har muligheden for at rejse væk fra de problemer, der er blevet skabt. Den største trussel for vores projekt er en falsk modsætning mellem klimaretfærdighed og socialretfærdighed".

Han kiggede udover salen, mens hans tone skiftede:

"Hvis vi skaber en diskurs, hvor klimakampen underminerer socialretfærdighed, og jeg kan forsikre jer om, at der er kræfter, både i lokalet og udenfor Parlamentet, som vil forsøge at sælge dét til deres borgere, bliver nødt til at overbevise vores befolkninger om, at der er en vej, hvor vi kan balancere mellem socialretfærdighed og klimaretfærdighed".

Pernille Weiss: "Hvorfor er vi ikke mere ambitiøse om energieffektivisering?"
Det eneste danske medlem, der kom til orde, var Konservatives Pernille Weiss. I tråd med partiets nationale politik så hun gerne, at forslaget var mere ambitiøst i forhold til energieffektiviserings krav.

"Jeg vil gerne have en forklaring på, hvorfor I har valgt at bibeholde ambitionen for energieffektiviseringer på 36 procent? Jeg tænker, at der er et enormt uforløst potentiale dér, og vi har jo haft snakke med alle medlemsstaterne om det her i mange år," sagde hun.

Til det svarede Frans Timmermans:

"Hvorfor valgte vi et mål på 36 procent og ikke 40 procent i energieffektivitetsdirektivet? Vi vurderede, at det var så langt, vi kunne få medlemslandene til at gå".

Pernille Weiss fik ikke mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, men en af hendes kollegaer i Parlamentet satte ord på det tidligere:

"Energieffektivisering er det mest omkostningseffektive værktøj, vi har. Hvorfor er I så bange for medlemsstaterne, at I ikke tør at sætte barren højere," sagde Jutta Paulus fra De Grønne.

Forslaget er ikke nok til at nå Parisaftalens mål
Et af de sidste punkter var, hvorvidt forslaget ville sikre, at EU's medlemslande opnår de mål, som er blevet fastsat i Paris-aftalen.

"Vi bliver nødt til at huske på, at den her pakke er ikke nok til at holde os på sporet i for hold til at opfylde målene i Paris-aftalen. Så selvom det her tager os til en reduktion på 55 procent, så er der stadigvæk meget arbejde forude," sagde Silvia Modig.

Frans Timmermans svarede:

"I forhold til, hvorvidt klimaloven sætter os på sporet for at opfylde målene i Paris-aftalen, er jeg tydeligt mere optimistisk end Modig. Jeg tror på, at de analyser, der siger, at vi ikke gør nok med den her plan, undervurderer den effekt, det har på resten af verden. Ser man til Japan eller Korea, er de langt længere fremme end de var for et år siden".

Det forsvar købte den spanske løsgænger Antoni Oliveres ikke:

"Hvis vi ser på det fra industriens synspunkt, så er det her en meget ambitiøs plan, men fra et videnskabeligt synspunkt er det her det pure minimum, hvis vi skal undgå et klimakollaps. Vi bliver nødt til at forlange en enorm indsats fra industrien. Meget mere, end vi gør i den her plan," sagde Antoni Oliveres.

En halv af en halv
Til slut valgte formand Pascal Canfin at tage ordet med et simpelt spørgsmål:

"Kommer indtjeningen fra ETS-systemet til at blive tilbageført til den europæiske genopretningsplan?".

"Ja eller nej?".

Det fik han ikke svar på, og stemningen i salen skiftede mildt sagt.

Frans Timmermans måtte bøje sig og udtalte:

"Jeg undgik dit spørgsmål med vilje, fordi jeg ikke mener, at det er et fair spørgsmål. Hvis du følger vores ræsonnement, så vil halvdelen af pengene fra ETS-systemets transport- og boligdel blive tilbageført til de borgere, der har brug for det. Det er mange penge".

Halvdelen af Frans Timmermans' "halvdel" skal dog komme fra medlemsstaternes egenfinansiering i stedet. Det er dét, hans ræsonnement går ud på.

red@altinget.dk