Østersøen skal højt på dagsordenen
DEBAT: Østersøen skal være et sundt og levende hav. Det var udgangspunktet for Østersølandenes plan fra 2007. Men der er lang vej endnu og derfor brug for handling, når de ni Østersølande på torsdag mødes i København, skriver Gitte Seeberg, WWF.
Af Gitte Seeberg
Generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden
Overfiskeri, tab af biodiversitet, iltsvind som følge af udledning af næringsstoffer og forurening med dioxiner og tungmetaller har gjort Østersøen til et af verdens hårdest pressede havområder. Derfor blev landene omkring Østersøen som del af HELCOM-samarbejdet i 2007 enige om en handlingsplan, ”Baltic Sea Action Plan”, der skal vende udviklingen for havmiljøet.
Torsdag 3. oktober mødes Østersølandene igen anført af Ida Auken som vært for HELCOM-landenes møde i København. Her vil de gøre status over planen, og med en ny ministererklæring fastslå den videre vej frem. Men på trods af den ambitiøse aftale fra 2007 har landene hængt i håndbremsen.
En ny WWF-rapport viser tydeligt, at alle Østersølandene er langt bagud på næsten alle punkter. Så der skal ske noget drastisk, hvis man skal kunne nå målet om et sundt havmiljø i Østersøen.
Fra ord til handling
Østersøplanen afkræver landene en indsats inden for eutrofiering (overbelastning med næringsstoffer), miljøfarlige stoffer, biodiversitet og håndtering af maritime aktiviteter. Og selvom der har været skridt i den rigtige retning, har ingen af medlemslandene opfyldt deres fulde forpligtigelser.
Derfor er det også desto mere trist, at flere lande ved de forberedende møder har tøvet og manglet vilje til at lade ord blive til handling.
Udledning af næringsstoffer er den største hindring for genopretning af Østersøen. Mere end halvdelen af de næringsstoffer, der når Østersøen stammer fra landbruget, og ved det sidste ministermøde i 2010 blev parterne enige om, at man i 2013 ville vurdere behovet for yderligere foranstaltninger. Processen har dog været hæmmet af enkelte lande, der har tøvet ved strengere kontrolforanstaltninger for udvaskningen fra landbruget eller udvist modvilje mod forpligtelserne til reduktion af kvælstof.
Også biodiversitetsindsatsen halter. Et vigtigt emne har været udarbejdelsen af en ny rødliste med en trusselsstatus for mange af arterne i Østersøen – fra alger og bløddyr til fisk, fugle og pattedyr. Men rødlistevurderingen af kommercielle arter som f.eks. torsken har skabt bekymring hos nogle lande, der frygter hvilken betydning en sådan status kan få for udnyttelsen.
Østersøens muligheder
Der er dog ikke grund til, at Østersølandene fortsat sakker agterud i bestræbelserne på et sundt havmiljø. En grøn udvikling har nemlig ikke kun gevinster for miljøet.
WWF har sammen med Boston Consulting Group analyseret forskellige scenarier for miljø og erhverv i Østersøen – og analysen viser, at tiltag, der vil kunne genskabe Østersøens tilstand i år 2030 kan tilføre Østersøregionen 550.000 jobs og en årlig værdiforøgelse på 32 milliarder euro i forhold til en dårlig miljøtilstand. Mulighederne viser sig især indenfor turisme, men også i fiskeriet er der flere penge i et sundt hav. Der vil også være mange muligheder for virksomheder, der specialiserer sig i miljøteknologier.
I WWF opfordrer vi den danske regering til at kæmpe for et fremskridt i Østersølandenes samarbejde og en fuld implementering af Østersøhandlingsplanen. Landene skal forpligte sig til en fælles og ambitiøs tilgang.
Den danske regering bør også sikre samarbejde mellem alle relevante ministerier, hvor miljø, samfundsøkonomi og investeringer sammentænkes, og udvikling af incitamenter til at investere i de gode miljømæssige løsninger.
På torsdag er der en enestående chance for at skabe fremskridt for miljøet i Østersøen. Hvis Ida Auken og hendes ministerkolleger kan blive enige om, at ord også skal efterfølges af handling, kan vi tage et vigtigt skridt mod en levende Østersø.
Auken: Vandmål er vand på Danmarks mølle
EU bør stoppe skattebetalt overfiskeri
