Naturstyrelsen forholder sig ikke til realiteterne
DEBAT: Naturstyrelsen undlader at forholde sig til, om de danske politikere har taget stilling til ambitionsniveauet i de danske vandplaner, skriver Flemming Nør-Pedersen, L&F.
Af Flemming Nør-Pedersen
Direktør i Landbrug & Fødevarer
I sit debatindlæg her på Altinget.dk 28. februar svarer kontorchef i Naturstyrelsen, Thomas Bruun Jessen (TBJ), på Landbrug & Fødevarers kritik af den danske udpegning af vandløb ifm. udarbejdelsen af vandplaner – de planer, der er erklæret for ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet, og som derfor er sendt til tælling.
Naturstyrelsen forholder sig i indlægget desværre ikke til de væsentlige realiteter. Jeg vil derfor i det følgende pege på nogle områder, hvor vi fortsat savner overbevisende forklaringer.
Politisk involvering?
I Danmark har myndighederne valgt at lade helt små vandløb være omfattet af klassificeringen modsat andre europæiske lande, der lader en vandpyt være vandpyt for at koncentrere indsatsen de steder, der giver miljømæssig effekt. Thomas Bruun Jessen finder denne fremgangsmåde berettiget, fordi der ikke er et direkte forbud mod en omsiggribende fremgangsmåde. Så langt er vi måske enige, men spørgsmålet er imidlertid, om den vidtgående implementering har været drøftet politisk. Har man blandt beslutningstagerne i Folketinget været klar over og bevidst vedtaget, at Danmark skulle have EU-rekord i antallet af vandløbsforekomster, sådan som ph.d. Lasse Baaner fra Københavns Universitet har afdækket i forbindelse med sine dugfriske forskningsresultater? Hvis ikke politikerne har været fuldt oplyst om denne tilgang, vurderer jeg, at Naturstyrelsen savner hjemmel til overimplementeringen.
TBJ nævner Ravnkilde ved Rold Skov som eksempel på, at det er vigtigt at tage de helt små vandløb med som et vigtigt vandområde, der kun kan forvaltes i henhold til vandplanerne, idet man har valgt at se bort fra den af EU anbefalede bagatelgrænse. Mon ikke der modsat kan findes adskillige eksempler på små vandløb, der er helt uden naturværdi, men som alligevel er havnet i de nu kuldsejlede vandplaner?
Drænede arealer
Med hensyn til muligheden for at undtage drænede landbrugsarealer fremhæver TBJ, at muligheden må afvente en senere analyse, der skal foretages af kommunerne efter konkrete proportionalitetsafvejninger. Afvejninger, som styrelsen ikke selv har leveret de sidste mange år, men som andre lande meget tidligere i processen har været i stand til at udpege. Danmark har nu, og først nu, valgt at gøre tingene i omvendt rækkefølge: først medtager man alle vandløb, og så skal kommunerne undtage dem et efter et.
Faktum er, at EU’s vejledning specifikt nævner drænede landbrugsarealer som mulighed for at udpege vandløb som stærkt modificerede (både i tekst og på figur), mens den danske vejledning eksplicit angiver, at det kun gælder for bynære områder. Man har i Naturstyrelsens vejledning skrevet landbruget ud af lempelsesreglen i MML § 15 uden demokratisk mandat. Jeg savner fortsat svar på, hvorfor man har valgt denne omvendte tilgang? Hvordan skal kommunerne navigere i det morads og mylder af vandløb, som Naturstyrelsen selv har samlet på kort, men ikke forholdt sig til? Placeringen af hovedansvaret i kommunerne ligner mest af alt ansvarsfralæggelse fra Naturstyrelsens side.
TBJ skriver til sidst i sit indlæg, at de danske vandplaner blot afspejler flere på hinanden følgende regeringers ambitionsniveau. Hvis regeringerne og deres ministre ikke har modtaget den rådgivning, man kan forvente i en sag som denne, hvordan har de så haft mulighed for at forholde sig realistisk og sagligt til fastlæggelse af det danske ambitionsniveau? Her har Miljøministeriets embedsmænd efter min mening i den grad svigtet ansvaret over for de folkevalgte.
Med dette indlæg er mit bidrag til diskussionen i Altinget.dk om den danske overimplementering af EU's vandrammedirektiv afsluttet.
