Naturplan Danmark rammer ved siden af
DEBAT: Der er fornuftigt tankegods bag Naturplan Danmark, men forslaget om sprøjte- og gødskeforbud er uhensigtsmæssigt og vil påføre lodsejerne store tab. Det skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer
Der ligger på mange måder fornuftigt tankegods bag ideen om Naturplan Danmark, som regeringen præsenterede i sidste uge. Naturindsatsen skal være baseret på frivillighed. Og den skal ske på en måde, så landbruget får mulighed for at opretholde en effektiv produktion, til gavn for vækst og udvikling i fødevareerhvervet og i landdistrikterne.
Der er også afsat midler til at facilitere naturplejeindsatsen. Det er et område, som Landbrug & Fødevarer længe har peget på, og vi er spændte på, hvordan indsatsen skal udmøntes.
Ovenstående er de positive nedslagspunkter i Naturplan Danmark, men der, hvor de gode intentioner skal overføres til praksis, fejler planerne, som miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har kaldt for sit svendestykke, desværre. De står tilbage som ufokuserede og uigennemtænkte.
Store tab for lodsejere
Naturplan Danmark er ikke målrettet de indsatsområder, hvor man får mest natur og biodiversitet for pengene. Et eksempel på dette er forslaget om et gødsknings- og sprøjteforbud på §3-arealer. Det er vi i Landbrug & Fødevarer kraftigt modstandere af.
Forslaget vil påføre de berørte lodsejere store tab. Videnscentret for Landbrug har beregnet et værditab på op mod 1,8 milliarder kroner. Vi mener, at der her er tale om et markant indgreb i den private råderet, som betyder, at de berørte arealer i vid udstrækning mister deres dyrkningsmæssige værdi. Det er altså produktionsjord, det handler om, som i dag dyrkes og pløjes, og som måske aldrig skulle have været udpeget som beskyttet natur.
Naturplan Danmark rummer også et såkaldt Grønt Danmarkskort, der skal indgå i de kommende kommuneplaner i 2017. Kortet skal vise, i hvilke områder potentiel natur skal ligge, som kan skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder.
Landmænd passer på naturen
I Landbrug & Fødevarer frygter vi, at det vil føre til et fald i landbrugsarealernes værdi og mulighed for anvendelse, og at det vil medføre restriktioner for de fremtidige muligheder for udvikling af husdyrproduktionen.
Når vi i Landbrug & Fødevarer spørger vores medlemmer om, hvorfor de har valgt at blive landmænd, er svaret, at de gerne vil arbejde ude i naturen og med dyr. Som resten af den danske befolkning er vi landmænd optaget af at give en mangfoldig og rig natur videre til vores børn og børnebørn.
Derfor gør mange landmænd en stor indsats for at passe på naturen samtidig med, at vi passer vores produktion. Vi laver lærkepletter i marken, udlægger frivillige trampestier og graver vandhuller til glæde for frøer, ænder og salamandere. Enge og overdrev bliver afgræsset og plejet, så de ikke gror til i krat, og der bliver sået vilde blomster i vejkanten.
Skuffelse over Naturplan Danmark
Alt det vil vi gerne gøre meget mere af. Og det vil miljøministeren også gerne have, at vi gør. Men der eksisterer en række store barrierer i dag, som ganske enkelt gør det svært eller risikofyldt at pleje og passe naturen, hvis man samtidig gerne vil sikre fremtiden for den danske landbrugsproduktion.
Når der så samtidig sker uhensigtsmæssige indskrænkninger i vores råderet, som betyder økonomiske tab – på trods af fine ord om frivillighed og vækst – så er det svært at opretholde indsatsen.
Vi havde håbet, at Naturplan Danmark ville være et skridt på vejen i den rigtige retning, men det var skuffelse at læse regeringens præsentation. Den rammer efter vores vurdering ganske enkel ved siden af.
De hurtigste til EU-lovgivning
Kan vi få et bredt naturforlig frem mod 2050?
