Natur som driftsgren – det er tid til at tænke nyt

DEBAT: Kan 'Dyrkning af naturen som driftsgren' være et bidrag til at sikre fast udpegede §3-arealer, og kan det være et bidrag til skabelsen af et bedre vandmiljø, spørger Flemming Bach, Thisted.

Af Flemming Bach
Miljøchef i Thisted Kommune

Naturen er ustyrlig, og så snart man vender ryggen til, kommer den snigende og indtager landbrugsjorden.”

Ovenstående er en karikeret frase, men rummer den grad af sandhed, at et områdes flora og fauna hurtigt indtager egnede levesteder, hvis der gives mulighed for det – og i øvrigt forlader et areal, hvis livsbetingelserne bliver ugunstige.

Dette fænomen, at et areal kan vokse ud og ind i naturbeskyttelse, udfordrer forvaltningerne, fordi det stiller krav om, at de til stadighed skal være opmærksomme på, om et areal har ændret sig og derved falder ind under Naturbeskyttelseslovens §3.

En mulig løsning, der har været foreslået, er at gøre udpegningen af arealerne fast, således at et areal, der er udpeget som §3-natur, forbliver det i fremtiden.

En sådan udpegning rejser problemstillingen om, hvordan det kan sikres, at arealet forbliver, som da det blev udpeget. Det skal blandt besluttes, om der skal ske en pleje af arealet.

Der mangler en stillingtagen til, hvem der skal betale for denne pleje. Der er i kommunerne ikke afsat midler til en pleje af alle §3-beskyttede arealer, så der skal tænkes nyt.

Og her kommer Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling 5 ind som en meget spændende mulighed.

Naturpleje som driftsgren
På den netop afholdte konference Natur og Miljø 2013 blev det fra flere sider nævnt, at Natur og Landbrugskommissionens anbefaling om ’dyrkning af natur som driftsgren’ er meget interessant.

Ser man denne anbefaling sammen med problematikken omkring fast udpegning af §3-arealer, viser der sig nogle meget interessante muligheder.

Hvis den enkelte lodsejer kan oppebære en indtjening ved at ’dyrke natur’ i stedet for at dyrke hvede – altså ved at pleje en del af sit areal – naturligvis med afsæt i en aftale med den lokale kommune – vil der åbne sig nye muligheder for f.eks. genetablering af våde enge langs vores vandløb. Herved vil en del af vandplanernes anbefalinger om vådområder og P-ådale kunne få en lidt mere ubesværet gang på jorden. Disse vandløbsnære arealer i naturtilstand vil være et meget væsentligt bidrag til opfyldelse af kommissionens anbefaling 6 om mere natur i landbrugslandet, og de vil være vigtige spredningskorridorer i landskabet.

Kommunerne har her en helt central rolle at spille, for, som nævnt i kommissionens rapport, vil ”Naturpleje som driftsgren” involvere et tæt samarbejde mellem kommunerne og landbrugserhvervet.

Der kan laves en lang liste over de problemer og indvendinger, der vil komme, men ”Naturpleje som driftsgren” rummer så stort et potentiale, at det er en mulighed, der skal forfølges. 

Forrige artikel Hvor går grænsen for dialog? Næste artikel Hvem sikrer kortlægningen af grundvandet efter 2015?