Natur og landbrug - to sider af samme sag
DEBAT: Landmænd kan sagtens hjælpe med at skabe bedre natur, men de grønne organisationer må acceptere, at Danmark er et landbrugsland, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer
Hvad er natur? For en række af de grønne politikere og organisationer kan det ikke blive vildt nok. Uberørt natur lader til at være det, der giver dem julelys i øjnene. Selvom det kun er holdningen hos en lille flok naturekstremister, så er der ingen tvivl om, at naturen altid har været et varmt emne politisk, og alle danskere har en holdning til vores dejlige, grønne land.
Men lad os nu få en åben diskussion om, hvad der er natur i Danmark. Vi lever ikke i et land som Canada, hvor man kan vandre i uberørt ødemark i uger uden at møde andet end naturens oprindelige arter. Vi er et kulturlandskab, og det har vi været, siden vores forfædre første gang satte ploven i jorden. Natur og landbrug bliver ofte sat op som modsætninger. For mig er det to sider af samme sag.
Der er, som også miljøminister Ida Auken ikke forpasser en chance for at nævne, noget i naturen, der binder os sammen. Fra generation til generation kan vi finde ro og fordybelse i det land, der omgiver os. Det er noget af det, der gør Danmark til et helt unikt sted. Vi værner om naturen.
Deler vandene
Men når man sætter landbrug og natur ind i samme sætning, så deler vandene sig. På den ene side fornuftige folk, der ikke ser de to ting som modsætninger, og på den anden side står føromtalte kritikere, der mener, natur og landbrug er hinandens modsætninger. Som landmand er jeg efterhånden vant til at blive beskyldt for lidt af hvert - ikke mindst bliver vi i erhvervet ofte beskyldt for at være dem, der er skyld i naturens forfald.
Kritikken spænder vidt. Nogle gange er der klummeskribenter, opinionsdannere og sågar politikere, der mener, at det er på tide at afvikle landbruget, så naturen kan få mere plads. I den anden ende af kritikspektret har vi de mere nuancerede udmeldinger fra flere af de grønne organisationer, der ønsker bedre natur - ofte på landbrugets bekostning.
Tillad mig endnu en gang at sige, at vi i Landbrug & Fødevarer meget gerne bidrager til at forbedre al den natur, vi har i Danmark, ligesom vi gerne vil skabe ny og mere natur. Mange landmænd er allerede flittige naturforvaltere og planter læhegn, genetablerer søer og vandhuller, laver foderstriber til markvildtet og skaber levesteder for blandt andet lærkefugle i agerlandet.
Jeg vil vove den påstand, at de almindelige, danske landmænd trods alt færdes mere i naturen end selv den mest ihærdige naturelsker fra for eksempel Danmarks Naturfredningsforening. Måske skal vi bruge mere tid på at færdes derude sammen? For det er på tide, at de grønne politikere og organisationer får øjnene op for, at naturen er meget mere end skov, moser og hedearealer.
Danmark er et landbrugsland
Det siger sig selv, at landbrugsproduktion sætter et fingeraftryk på naturen. Sådan har det været i århundreder, i takt med at vore forfædre etablerede det danske kulturlandskab. Jeg mener, vi kan være stolte af den produktion, vi har i Danmark i dag med et lavt forbrug af pesticider, høj fødevaresikkerhed og konstant fokus på at gøre det hele endnu bedre. "Ja", vi skal stoppe tilbagegangen af arter i Danmark, og "ja", vi skal sikre mere sammenhængende natur. Men lad os starte med at få lavet lovgivningen om, da det i sandhed er her, vi finder de lavthængende frugter. Det er jeres ansvar, kære ministre.
Med udgangspunkt i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger har vi et godt udgangspunkt for at skabe og forbedre natur, uden at regningen havner hos landmændene.
Skrivebords-løsninger
De allerstørste landevindinger for naturen kan gøres fra skrivebordene i Fødevareministeriet og Miljøministeriet. I Landbrug & Fødevarer har vi løsninger på en række af naturudfordringerne i Danmark. Vi skal have kortlagt den eksisterende natur, så vi kan gøre en målrettet indsats for at forbedre den natur, vi allerede har, i stedet for at smøre en bred og virkningsløs indsats ud over hele Danmarks areal.
Er der nogen, der lever, arbejder og trives i pagt med naturen, så er det landmændene. Det er uomtvisteligt, at naturen spiller en helt central rolle i de fleste landmænds virke, da det er naturen, vi lever af. Det er af jorden, vi skaber de afgrøder, der er hele grundlaget for vores fødevareproduktion i Danmark. Den skal forvaltes ansvarligt, så også næste generation kan ovetage en frodig landbrugsjord. Mad skal vi have, og vi er eksperter i at producere den i Danmark, med et minimalt aftryk på naturen.
Med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger i hånden, er der nu bred enighed om, at langt størstedelen af Danmarks areal kan produceres uden begrænsende kvælstofkvoter - uden at det har nogen negativ miljøeffekt. Der er stort behov for, at vi stopper udpiningen af jorden ved at undergødske. Udbringning af gylle er grundstammen i at recirkulere livsnødvendige næringsstoffer som fosfor, som også Ida Auken har meget fokus på. Rigtig mange taler om vugge-til-vugge princippet. I landbruget gør vi det!
Bedre naturpleje
Sammen med Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening har Landbrug & Fødevarer netop præsenteret Ida Auken og ministerkollegaen i Fødevareministeriet, Karen Hækkerup, for en række konkrete forslag til at sikre bedre natur i Danmark. Blandt forslagene er, at naturpleje skal gøres til en driftsgren.
Der findes ingen bedre pleje af enge, overdrev og heder end den, græssende dyr som køer og får kan levere. Men i dag er det en underskudsforretning for landmænd at drive naturpleje, og reglerne er sådan skruet sammen, så de få, der kaster sig over det, risikerer gevaldige økonomiske stryg, hvis afgræsningen ikke lever op til skemalagte mål. Og selvom vi lever i teknologiens tidsalder, så er det altså stadig svært at forklare en ko, at den ikke afgræsser et bestemt område godt nok.
Det er ikke det eneste sted, hvor risikoen for alvorlige økonomiske konsekvenser afholder landmænd fra at arbejde mere målrettet for naturen. I dag oplever mange landmænd, at det kan få økonomiske konsekvenser, hvis de for eksempel vil etablere læhegn, remiser eller vildtagre, og tiltagene ikke lige rammer 100 procent plet i forhold til junglen af regler på området. Det er også et af de punkter, som vores tre foreninger har foreslået ændret.
Stort potentiale
Som vi i fællesskab har gjort de to ministre opmærksomme på, vil vi i landbruget gerne være med til at gøre en indsats for vores fælles natur, og en vigtigt forudsætning er, at rammerne er i orden. Der er rigtig mange områder, hvor den enkelte landmand kan gøre en forskel. Men når han oplever, at den gode vilje bare fører til ekstra bøvl, bureaukrati og begrænsninger i den enkelte ejendoms udviklingsmuligheder, så er det svært at opretholde motivationen.
"Når marker lægges brak og køer bli'r til kvoter, og landbrug kun er overskudsnitrat, fortegnes bondens liv af pressens noter, og nye former glemmes åbenbart. Men vi er fælles om, som landet ligger, at sikre ny tids landbrugskvalitet. Skønt det glemmes tit i by'n, kommer æg og mælk og gryn altså stadigvæk fra dem, der blev ved jorden." Sådan lyder et af versene i Ebbe Schiølers sang "De blev ved jorden". Lige nu er ordene mere relevante end nogensinde. For aldrig før har efterspørgslen efter danske fødevarer været større. Det samme er potentialerne for vækst i dansk landbrug i balance med naturen.
