Jo tak til dansk nano-register
DEBAT: Dansk Erhverv er imod det danske nano-register, men det danske register fremmer arbejdet med et EU-register, mener Lone Mikkelsen, Det Økologiske Råd.
Af Lone Mikkelsen
Kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd
Dansk Erhverv (DE) klager over det danske nanoregister, som netop er blevet EU-notificeret og ventes at træde i kraft i marts 2014. Det Økologiske Råd ønsker ligesom DE et EU-baseret nanoregister, men et sådant fremmes netop af, at lande som Danmark og Frankrig starter med at lave deres egne registre.
EU-Kommissionen har netop udtalt, at de vil udvikle det mest optimale EU-baserede nanoregister på baggrund af undersøgelser af de nationale nanoregistre, som Frankrig og Danmark allerede har vedtaget, og som Italien og Belgien desuden har på tegnebrættet. Det er derfor langtfra meningsløst at starte med et nationalt nanoregister.
Der vil altid være omkostninger forbundet med forandringer, og de skal naturligvis nedsættes så meget som muligt for at lette erhvervslivets byrde. Til gengæld vil en tidlig registrering sandsynligvis komme dem til fordel, når et fælles nanoregister bliver oprettet, da de så allerede vil være omstillet. Hvis danske virksomheder er tidligt ude med at undgå problematiske nanoprodukter, kan det senere medføre konkurrencefordele på markedet.
Vi ved for lidt
Det er vigtigt, at vi får styr på nanomaterialerne. Vi ved alt for lidt om deres virkningsmekanismer i forhold til mennesker og miljø i dag. Vi ved ikke, hvilke der produceres, i hvilke mængder og i hvilke produkter de bliver brugt, og det skaber utryghed i befolkningen. En utryghed, der i sidste ende kan føre til mistillid til markedet og mindsket salg af de produkter, der mistænkes for at kunne indeholde nanomaterialer. Og det ville skade de danske virksomheder.
Som et eksempel på, hvordan det nationale nanoregister kan give danske virksomheder en konkurrenceforringelse pga. besværliggjorte arbejdsgange, bruger Jakob Lamm Zeuthen produkter, som indeholder farvepigmenter, der i nogle tilfælde kan indeholde nanomaterialer. Men der er netop en lang række undtagelser i bekendtgørelsen, som kom til, efter at Miljøstyrelsen havde været i tæt dialog med virksomhederne og deres brancheorganisationer omkring arbejdet med de nye regler. En dialog, som miljøorganisationerne kun har haft ringe del i. F.eks. er pigmenter i maling, træbeskyttelse, lim og udfyldningsmidler holdt uden for registreringspligten og det samme er carbon black i varer af gummi eller gummidele af varer. Undtagelser, der i høj grad vil lette erhvervslivets byrde - men samtidig forringe kvaliteten af det danske nanoregister.
Det Økologiske Råd samarbejder med en bred vifte af europæiske miljøorganisationer for at få inkluderet nanomaterialer i den europæiske kemikalielovgivning. Nanomaterialer falder bl.a. uden for REACH, da den kun omfatter stoffer, der markedsføres over en vis mængde - i tons pr. år pr. producent. Arbejdet har bl.a. ført til et konkret forslag om en sidestillet nano-lovgivning, den såkaldte "nano patch". Heri foreslår vi, at der fastlægges fælles principper for regulering af nanomaterialer, og at de allerede eksisterende regler tilpasses for at gøre dem anvendelige på nanomaterialer - især inden for EU's kemikalielovgivning REACH. Et nanoregister et er stort skridt i den rigtige retning, hvad angår bedre regulering af nanomaterialer i EU.
Natur og landbrug - to sider af samme sag
