Medier ignorerer forskning i spildevandsslams farlighed

DEBAT: DAKOFA opfordrer medier og politikere til at bruge den viden, som forskerne er nået frem til i stedet for at lave panikbeslutninger om spildevandsslam.

Af Henrik Wejdling,
cand.tech.soc, DAKOFA

På mindre end 24 timer efter et indslag om slam i 21-Søndag på DR1 er der etableret et flertal i Folketinget for afskaffelse af afgift på forbrænding af spildevandsslam.

Primært for at stoppe en uhensigtsmæssig eksport af ca. 6.500 tons tørret spildevandsslam (ud af de ca. 140.000 tons, der målt som tørstof genereres på landsplan), men også fordi slammet i medierne er blevet "giftigt".

Det første er sund logik. Selvfølgelig trænger affaldsafgiften til et serviceeftersyn. Det kan alle vist være enige om.

Men hvis beslutningen om at ophæve afgiften på slamforbrænding træffes på grundlag af en formodning om, at slammet nu er giftigt, så virker det måske knap så gennemskueligt og i hvert fald lidt svært at genkende i forhold til den videnskabelige debat.

Nu, 60 timer efter udsendelsen, har medierne stadig ikke vist interesse af nogen art for de godt 30 års forskning, der har fundet sted i Danmark omkring anvendelse af slam i jordbruget.

Problemstillingen er gennemanalyseret
Mange er ellers de skatteydermillioner, der er brugt herpå. Senest f.eks. på det stort anlagte strategiske miljøforskningsprojekt "Bæredygtig arealanvendelse", hvor 12 danske forskningsinstitutioner efter et femårigt fælles forskningsprojekt i 2002 konkluderede, at anvendelse af slam i jordbruget efter gældende regler ikke har giftvirkning på nyttedyr og planter, ikke fører til akkumulering af miljøskadelige stoffer i jord eller fødekæder og ikke forurener grund- eller overfladevand.

Muligvis tog samtlige 12 forskningsinstitutioner grueligt fejl, muligvis har slammet ændret sig radikalt siden 2002, men under alle omstændigheder skylder man vel sig selv og samfundets mange forskningskroner at spørge nogen af de mange eksperter til råds, inden man - undskyld udtrykket - kaster barnet ud med badevandet.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at DAKOFA elsker slamforbrænding mindst lige så højt som jordbrugsmæssig anvendelse.

Der er et vidensgrundlag til stede
Faktisk gælder det med slamgenanvendelse som med al anden genanvendelse, at den kun bliver højværdig og troværdig, hvis der findes et lige så troværdigt og kvalificeret alternativ på et højt teknologisk niveau, som kan håndtere de dele af affaldsstrømmene, der ikke egner sig til genanvendelse.

Og selvfølgelig er der væsentlige dele af slammængderne i dette land, som bestemt ikke egner sig til jordbrugsmæssig genanvendelse, og hvor forbrænding er et yderst relevant og miljømæssigt attraktivt alternativ, som bør fremmes på alle tænkelige måder.

Vi holder en konference om emnet
Om slammet så skal den ene eller den anden vej, er en politisk beslutning, som det ville være DAKOFA fjernt at tage del i, men det skal ikke hindre et ønske om, at beslutningen funderes på et solidt, fagligt og velunderbygget grundlag.

Sådan et solidt, fagligt velunderbygget grundlag råder vi tilfældigvis over i Danmark, selv om det i de sidste dages slamdebat ikke just har været specielt synligt. Ikke mindst for at råde bod herpå har DAKOFA bedt landets førende slamforskere om at redegøre for deres viden om de miljø- og sundhedsmæssige aspekter ved slamgenanvendelse på en konference, som afholdes 25. februar i København.

Find omtale samt program og relevant baggrundsmateriale her på DAKOFAs hjemmeside

Forrige artikel DN: Lyt til OECD på transportområdet Næste artikel Et samfund ude af balance