Måling: Vælgerne er langt mere bekymrede over klimakrisen end naturkrisen
Klimaforandringer er efterfulgt af rent drikkevand det grønne spørgsmål, der bekymrer danskernes mest, viser ny måling. Grønne organisationer ærgrer sig over, at naturen ikke fylder mere i befolkningens bevidsthed.
Klimaforandringer fylder godt i den verserende valgkamp. Og det er der ikke noget at sige til. Det er nemlig det grønne spørgsmål, der optager befolkningen mest.
Det viser en meningsmåling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.
Her peger fire ud af ti danskere nemlig på, at klimaforandringerne er den grønne problemstilling, der bekymrer dem mest.
Emnet topper foran drikkevand, som 20 procent af danskerne er mest bekymret for.
Herfra er der et godt stykke ned til forurening af vand- og havmiljø, som 12 procent er mest bekymret for. Naturkrisen - hvor planter og arter uddør - er der otte procent, som er mest bekymret for.
Skadelige kemikalier, støj og luftforurening ligger på de sidste pladser. Ni procent af befolkningen svarer enten "ved ikke", eller at de ikke er bekymret for noget af det.
Klimaforandringer fylder mere
I 2016 lavede Altinget en næsten identisk måling. Og siden dengang er klimaet rykket endnu længere op i danskernes bevidsthed, mens bekymringen for drikkevand og skadelige kemikalier relativt set er blevet noget mindre. I 2016 svarede 30 procent af danskerne således klimaforandringer, mens 25 procent var mest bekymret for drikkevandet.
Direktør i Rådet for Grønt Omstilling Bjarke Møller siger, at han ikke er overrasket over, at folk svare klimaforandringerne.
”Det giver rigtigt god mening, at der er stor klimabevidsthed i befolkningen. Klimaforandringer er noget, der kan true mange menneskers liv, og det er også det spørgsmål, der er øverst på politikernes dagsorden,” siger han og fortsætter:
”Jeg ville også svare klimaforandringer, hvis jeg blev spurgt.”
For lidt fokus på natur
Han er dog samtidig glad for, at der er relativt mange danskere, der også har blik for andre problemstillinger.
”Der er fundet sprøjtegifte i rigtigt mange boringer, og jeg kan godt forstå, at folk er bekymrede. Det er et sundt tegn, at folk har fokus på det,” siger Bjarke Møller.
På et punkt erklærer han sig derimod ærgerlig over målingens resultat. Alt for få peger ifølge ham på at plante- og dyrearter uddør.
”Jeg tror, det er udtryk for, at folk ikke er bevidste om, hvor slemt det egentlig er. Der er et kæmpestort oplysningsarbejde her,” siger han.
Tvillingekriser
I WWF Verdensnaturfonden havde man gerne set, at naturen var prioriteret højere blandt danskerne. Mette Boye, der er miljøfaglig chef, kalder det dog umiddelbart ”både er positivt og forståeligt, at klimaforandringerne ligger højt.”
”Men klimakrisen og naturkrisen er efter vores opfattelse tvillingekriser, der er lige alvorlige. Og vi mangler at få dem italesat som to kampe store udfordringer, der skal tænkes sammen,” siger hun og fortsætter:
”Vi har en klimalov. Og gud ske lov for det. Men hvor er naturens lov henne? Den debat mangler vi stadig.”
Mette Boye påpeger, at de 12 procent, der er bekymrede for forureningen af vand- og havmiljø, også har naturen for øje.
”Det er jo også udtryk for et ønske om at beskytte naturen. At vi som danskere bliver bekymrede, når der er få fisk tilbage i havet, og at vores åer og vandløb er forurenede,” siger han.
Rasmus Prehn har visioner, en svaghed for pølser og kan være lidt for ”vennesæl”. Nu er han kort før valget endt i sit livs politiske stormvejr
Miljøminister har ingen nye konkrete valgløfter: "Men der er kæmpe forskel på os og Venstre"
