Lodsejere bondefanges ved skovrejsning

I 2005 fjernede den daværende regering indtægtstabt kompensationen fra skovrejsningsordningen - en fast arealstøtte, som blev givet i 10 år som kompensation, fordi lodsejerne mistede indtægten fra jorden, når de etablerede skov. Kompensationen blev erstattet med landbrugsstøtte - indtil 2008 som braklægningsstøtte og siden som enkeltbetaling.

En sikker kompensation blev erstattet - viser det sig nu - af en usikker landbrugsstøtte. NaturErhvervstyrelsen har i 2010 - og især i 2011 - fjernet støtten på grund af administrative opstramninger.

Langt de fleste lodsejere, som har etableret skov og samtidig omlagt deres øvrige jord til ekstensiv landbrug i perioden siden 2005, fratages nu arealstøtten. De føler sig med rette bondefanget i systemet, da de ikke har mulighed for at ændre beslutningen, fordi ejendommen ved tilplantningen er pålagt fredskovpligt på hele eller dele af deres ejendom. Beslutningen kan ikke ændres. Og samtidig straffes de med sanktioner og tilbagebetalingskrav fra tidligere år.

Klagesagerne er de hyppigste i NaturErhvervstyrelsen
Konklusionen er klar: Da den borgerlige regering i 2005 flyttede indtægstabs-kompensationen over til en landbrugsstøtte, flyttede de en betydelig risiko over på de mennesker, som ville bidrage med at nå de skovrejsningsmål, som Folketinget har vedtaget. De er nu fanget i systemet og mister deres indkomst, fordi reglerne strammes op. Mange har fortrudt, at de gik ind i ordningerne. Nogle har udsigt til at må forlade deres ejendom.

Usikkerheden opdages for sent
I de første 5 år efter 2005 med landbrugsstøtte var der ingen indsigelser fra NaturErhvervstyrelsen over den måde, som ordningen blev fortolket på. Masser af ejendomme på 5-40 hektar blev fuldstændig omlagt til skov og ekstensiv landbrug, og der var tiltro til systemet. Arealstøtten blev betalt af NaturErhvervstyrelsen.

I årene 2010-11 strammes regelsættet for at kunne modtage arealstøtte, og tusindvis af lodsejere er ikke længere støtteberettigede. På trods af gentagne møder med Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, direkte henvendelser til ministrene Mette Gjerskov og Ida Auken er der ingen, der aktivt vil gøre noget ved de uheldige lodsejeres sag. De er fanget i en fælde.

Problemet er, at staten båndlægger lodsejerens jord med tinglyste byrder, når skoven etableres. For den enkelte lodsejer er der ingen vej tilbage til landbrugsdrift. Derefter ændres tilskudsreglerne for arealstøtte - med tilbagevirkende kraft.

En gennemsnitlig lodsejer mister typisk omkring 400.000 kr. i arealstøtte over en årrække.

Hvem har ansvaret?
Er det den borgerlige regering, som afskaffede den sikre arealstøtteordning i 2005? Er det NaturErhvervstyrelsen, som udarbejdede vejledningerne for støttemulighederne i 5 år og udbetalte arealstøtte i alle 5 år uden bemærkninger - og som nu har fundet en ny fortolkning? Er det EU, som har været på kontrol og har strammet reglerne? Er det konsulenterne, som har fejlfortolket vejledningen i 5 år?

Et er sikkert - vejledningen og administrationen er strammet voldsomt op i 2010 og især i 2011 og 2012 (se kilde nerderst).

Og hvem betaler for fejlen? Enhver kan se, at det her ikke er rigtigt. Lodsejerne betaler - lige præcis dem, som troede, at de bidrog til en god sag - for derefter at opdage, at de blev godt og grundigt narret.

Og hvad nu?
Om to år starter en ny landbrugsreform. Så kommer der nye regler. På et konsulentmøde 24. april mente NaturErhvervstyrelsen, at kravene til at få landbrugsstøtte ville blive skærpet.

Selv om lodsejerne forsøger at tilpasse deres skovrejsningsprojekter til de regler, som findes i dag, er der ingen, som vil garantere, at der gives landbrugsstøtte til skovrejsningsarealer i 2014!

Vi har ansøgningsfrist nu den 15. maj til en ny tilskudsrunde for skovrejsning. Naturstyrelsen forsøger i en mail af 25. april til konsulenterne at give det indtryk, at arealstøtten er sikker.

Landets største konsulentfirma annoncerer i dagspressen den 24. april med "Skovrejsning med tilskud - bevar samtidig hektarstøtten".

Både styrelsen og konsulentfirmaet ser ud til at glemme de problemer, som nuværende lodsejere har. Dette skal ses i lyset af, at lodsejerne bindes på livstid, hvis de går ind i skovrejsningsordningen og ikke har mulighed for at slippe ud af den - nogensinde.

Hvem garanterer, at lodsejerne får arealstøtte fremover? De risikerer deres indtægt og bliver bondefanget.

Når der er sket en ulykke, er førstehjælpens første hovedregel: stop ulykken. Derfor: luk skovrejsningsordningen ned i 2012 og 2013. Styrelserne har ikke mulighed for at få en ny forbedret skovrejsningsordning godkendt i EU, før den nye reform træder i kraft. Lad os så få ryddet op i alle dem, som er kommet i klemme og få lavet en ordentlig og sikker skovrejsningsordning fra næste reformperiode i 2014.

Kilder: Rapport om lysåbne arealer - 2005-2011. Om NaturErhvervstyrelsens administrative opstramninger. Udarbejdet af PrimeNature feb. 2012 - plus diverse korrespondance med ministrene, Naturstyrelsens notat mm. på http://www.primenature.com/

debat@altinget.dk