Landinspektører: Sådan kommer vi i mål med historisk stor jordreform

Af Torben Juulsager og Karsten L. Willeberg-Nielsen
Hhv. formand for Landinspektørforeningen og landinspektør, Mølbak Rådgivende Landinspektører A/S

Regeringens trepartsaftale af 24. juni 2024 udstikker rammerne for en ny, helhedsorienteret arealforvaltning.

Etablering af Danmarks Grønne Arealfond skal være en 'motor' for en grøn omstilling af arealanvendelsen i ådale, sikre nye sammenhængende skov- og naturområder, mere udtagning af lavbundsjorder, klimatilpasningsområder, grundvandsparker, energiparker og så videre.

Ligesom fonden skal forestå strategiske jordopkøb til multifunktionel jordfordeling med mere.

Ifølge aftalen skal den nye arealfond forestå følgende:

• Støtteordning til privat skovrejsning, hvoraf en del skal målrettes for eksempel vandmiljø- og drikkevandsbeskyttelse.
• Støtteordninger til øvrig arealomlægning, herunder vådområder, lavbund og ekstensivering, hvilket understøtter mere natur.
• Strategisk jordopkøb med henblik på jordfordeling.
• Øvrige strategiske opkøb.

Landinspektørforeningen har store forventninger til, at Danmarks Grønne Arealfond bliver et helt centralt omdrejningspunkt for en nødvendig jordreform og omlægning af arealanvendelsen fra landbrug til natur i lokale udviklingsprojekter.

{{toplink}}

Ikke kun et statsligt projekt

Men vi mener også, at gennemførelsen og organiseringen af trepartsaftalen og Danmarks Grønne Arealfond fortjener at blive lige så ambitiøs og nytænkende, som de intentioner og midler, der er afsat med aftalens 40 milliarder kroner fra statens side.

Hertil kommer yderligere ti milliarder fra Novo Nordisk Fonden.

Af trepartsaftalen fremgår det, at "Fonden etableres ikke som selvstændig organisatorisk enhed, men skal fungere som en samlet paraply for de statslige aktiviteter i relation til arealomlægning."

Det er vigtigt, at Danmarks Grønne Arealfond ikke kun bliver et statsligt projekt i Ministeriet for Grøn Trepart eller administration af støtteordninger. Tilsagnet fra Novo Nordisk Fonden peger da også i retning af, at arealfonden snarere skal være et offentligt-privat partnerskab.

Vi mener, at organisering af arealfonden bør være bred, hvor relevante offentlige og private kræfter samles om at løfte de vigtige og store samfundsopgaver, som skal løses af fonden.

Arealfonden skal ifølge trepartsaftalen sikre:

• Koordinering og planlægning med kommuner og vandråd.
• Samarbejde med forsyningsvirksomheder, private virksomheder, udtagningskonsulenter, landinspektører og rådgivere om lokale arealudviklingsprojekter.
• Projektudvikling med andre fonde (Aage V. Jensen Naturfond, Klimaskovfonden, Den Danske Naturfond, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Dansk Økojord med flere).

Derfor duer det ikke, hvis trepartsaftalens midler blot bliver kanaliseret ned i de eksisterende statsadministrative styrelser og støtteordninger – uanset om disse samles i Ministeriet for Grøn Trepart eller ej.

For de kan hverken sikre den nødvendige fremdrift, den geografisk sammenhæng eller multifunktionelle og helhedsorienterede løsninger.

{{toplink}}

Trepartsaftalens ånd og intentioner

Danmarks Grønne Arealfond skal netop være den værktøjskasse, som kommunerne og vandrådene mangler for at kunne gennemføre de indsatser, som er vel planlagt og beskrevet, men som der ikke tidligere har været midler til at realisere.

Realdanias initiativ om "Collective Impact – Fremtidens bæredygtige landskaber" har allerede anvist, hvordan lokale arealudviklingsprojekter om ekstensivering af landbrugets arealanvendelse kan organiseres og gennemføres, så de samlet opfylder både kommunens og vandrådenes planer.

Planer om for eksempel drikkevandsbeskyttelse, etablering af nye naturområder, områder til periodevise oversvømmelser ("klimatilpasningsarealer"), individuelle lodsejeres ønsker om for eksempel bytte af lavbundsjorder til omdriftsarealer på højereliggende arealer, og lokalområdets/almenvellets behov for for eksempel rekreative adgange og muligheder.

For det første foreslår vi, at en strategisk ledelse af indsatserne i Danmarks Grønne Arealfond bliver forestået af en bestyrelse med poster til staten, fonde (Novo Nordisk Fonden, Realdania, ATP, 15. Juni Fonden med flere), realkreditinstitutter, pensionsselskaber, og interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Danva, Dansk Energi, Kommunernes Landsforening med flere.

Det vil, som vi ser det, også være helt i overensstemmelse med trepartsaftalens ånd og intentioner.

Bør implementeres regionalt

For det andet kunne implementeringen af de konkrete indsatser, jordopkøb og så videre – ud fra prioriteringer og strategier fra bestyrelsen – varetages af en række regionale/tværkommunale landudviklingsselskaber på vandplanområde eller -oplandsniveau.

{{toplink}}

På den måde kan regionale landudviklingsselskaber også blive centrale i forhold til, at indsatserne gennem Danmarks Grønne Arealfond bliver en integreret del af en helhedsorienteret landdistriktsudvikling – på samme måde som vi i Danmark i de sidste 50 år med stor succes har gennemført helhedsorienteret byfornyelse i byerne.

Landinspektørforeningen bidrager gerne på både nationalt, regionalt og lokalt niveau med vores viden om areal- og ejendomsudvikling med mere, så vi i partnerskaber på tværs af den offentlige og private sektor kan medvirke til at sikre, at Danmarks Grønne Arealfond kan blive løftestang for at lokale arealudviklingsprojekter bliver realiseret.

For det er faktisk det, vi mener – og udleder af aftalen – at der er behov for.

debat@altinget.dk