Brancheforeningen Cirkulær til erhvervsorganisationer: Forvridning af fakta at kalde lovforslag en blankocheck
Kommunerne opfinder ikke ordninger, som gør affaldsindsamling dyrere for borgerne end højst nødvendigt, skriver Brancheforeningen Cirkulær i et svar til tre store brancheorganisationer.
I Brancheforeningen Cirkulær konstaterer vi med undren, at DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer er utilfredse med lovforslaget om producentansvar.
Arbejdet med at implementere producentansvaret har stået på de seneste fem år, og vi har i Brancheforeningen Cirkulær har været inddraget i det meste af arbejdet i et samarbejdsforum under Miljøministeriet sammen med netop DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer, samt KL.
Samarbejdsforummet har haft et konstruktivt og løsningsorienteret samarbejde, og kom i juni 2021 med fælles anbefalinger til rammerne for producentansvaret til ministeriets forberedende lovarbejde.
De og vi ved derfor udmærket, hvor kompliceret området er, og hvor svær en opgave Miljøministeriet har stået med.
Forvridning af lovgivning
Som det påpeges har ministeriet i første omgang valgt ikke at fastlægge et fælles serviceniveau for alle kommuner – men de skal naturligvis have de affaldsordninger, som affaldsbekendtgørelsen pålægger, herunder ordninger for emballageaffald.
De tre brancheorganisationer ved godt, at et såkaldt forhandlingsudvalg bestående af de kollektive ordninger, en række kommuner, KL og Brancheforeningen Cirkulær anbefalede et serviceniveau til ministeriet primo 2024.
Dette ønskede ministeriet i første omgang ikke at bruge i lovgivningen, da de er usikre på, om det anbefalede serviceniveau er nok til at nå EU’s genanvendelsesmål for emballageaffald.
Derfor kan Miljøministeriet ikke i første omgang levere et fælles serviceniveau, men vil gøre forsøget igen i 2027 på et bedre datagrundlag. Det mener vi er en fornuftig beslutning.
{{toplink}}
På det tidspunkt har de meget omtalte ti fraktioner, hvoraf de syv er relevante for emballageansvaret, også været udrullet i en årrække, så billedet af udgifterne bliver mere retvisende.
Det har vi alle en fælles interesse i.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det tydeligt, at det i udmøntningen skal fastsættes hvilke omkostninger, producenterne skal dække – så den diskussion er ikke slut endnu.
At kalde det en blankocheck til kommunerne er derfor en forvridning af fakta og lovgivningen.
Lovgivningen vil blive indrettet således, at det alene er de faktiske omkostninger til håndtering og administration af emballageaffald, der skal dækkes af producenterne.
I dag indretter kommunerne sine ordninger efter affaldsbekendtgørelsen, og på den måde er der størst sandsynlighed for, at vi opfylder de genanvendelsesmålsætninger, der er fastsat såvel nationalt som på EU-niveau.
Husk hovedformålet
Kommunerne opfinder ikke ordninger, som gør affaldsindsamling dyrere for borgerne end højst nødvendigt. Hvad skulle motivet være for det?
Omvendt er der også omkostninger til blandt andet oplysningskampagner, som producenterne er påkrævet at dække, jf. EU’s affaldsrammedirektiv artikel 8a – ligesom producenterne faktisk ser ud til at slipper for at betale for indsamling og håndtering af emballager de første 9 måneder af 2025, selvom producentansvaret egentligt skulle træde i kraft 1. januar 2025.
I artiklen foreslås det samtidig at modgå den påståede kommunale grådighed med et årligt besparelseskrav på to procent.
Vi har svært ved at se, hvordan dette skulle komme borgere og virksomheder til gavn. Dels er de to procent komplet arbitrært – og dels vil besparelsen ramme de virksomheder, kommunerne udliciterer opgaver til, ikke mindst de private vognmænd.
Som tidligere nævnt er den største omkostning selve afhentningen af affaldet – det vil sige indkøb og drift af skraldebiler, udgifter til diesel/el, løn til renovationsmedarbejdere og så videre.
Vi har generelt oplevet organisationerne bag kritikken som konstruktive og åbensindede i hele dette lange forløb med at få producentansvaret implementeret, og vi håber, det fortsat er tilgangen.
De sidste detaljer skal på plads, så vi i fællesskab kan sætte kursen mod grønnere emballager, der nemt kan genbruges og genanvendes.
Det er trods alt hovedformålet med producentansvaret.
Radikale i EU: 80 procent af produkter fra populær platform kan være skadelige – især for vores børn
Foreningen Bevar de Danske Skove: Statens naturpolitik savner genklang i befolkningen
