Landbrugsforsker: Regulering skal tage hensyn til landmændene

TEMADEBAT: En ny målrettet regulering i landbruget får meget forskellige konsekvenser for den enkelte landmand. Derfor er man nødt til at udligne de økonomiske tab for de landmænd, der bliver hårdest ramt, hvis der ikke skal opstå ulighed, skriver Christen D. Børgesen, seniorforsker, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Af Christen D. Børgesen
Seniorforsker, Institut for Agroøkologi, AU

Dansk landbrug står over for nye udfordringer – hvor der er lagt op til at landmændene bliver underlagt forskellige regler - afhængig af, hvor landmandens marker ligger. Dette omtales ofte som både ”intelligent”; men også som en målrettet regulering.

I den målrettede regulering underforstås, at målretningen skal udformes således, at effekten af virkemidler til reduktion af kvælstoftabet fra marken får størst mulig reduktion på kvælstofbelastningen af fjorde og havet.

Denne målretning af dyrkningsbetingelser kendes allerede fra beskyttelse af følsomme naturtyper - samt i forbindelse med områder til indvinding af drikkevand. Denne type regulering er oftest forbundet med økonomisk kompensation til landmanden.

Da den nye målrettede regulering omfatter meget store dele af det danske landbrugsareal, bliver det spændende at se, hvorledes denne type regulering vil blive modtaget i landbrugserhvervet.

Landmænd skal have færre restriktioner
Samlet set for dansk landbrug – er formålet, at færrest mulige arealer og landmænd pålægges nye restriktioner for dyrkning af deres marker. Det skal ske ved, at de nye virkemidler, såsom braklægning eller efterafgrøder, placeres, hvor de giver den største mulige reduktion af kvælstoftilførslen til fjorde og havet. 

Mellem de enkelte landmænd kan den målrettede regulering betyde store forskelle i, hvilke regler der gælder for deres marker. Dette afhænger alene af, hvor markerne ligger i landet i forhold til det kystopland, der afvandes til. Således vil den målrettede regulering ramme meget forskelligt og derved have meget forskellig effekt på indtjening og værdisætning af markerne.

Hidtil har alle danske landbrug generelt været underlagt ensartede regler for dyrkning af markerne – hvorved indtjeningen fra markerne er påvirket ensartet mellem naboer. Om den målrettede regulering vil føre til følelsen af uretfærdighed og interessekonflikt mellem landboforeninger i områder af landet, der vil rammes hårdere end andre, er et åbent spørgsmål.

Men den vil uden tvivl have betydning for indtjeningsmulighederne og vil derfor også påvirke jordpriserne og dermed også gårdenes værdi. Det er derfor meget væsentligt, at hvis den målrettede regulering skal blive en succes – således at vandmiljøet bliver mindre belastet med kvælstof – med den mindste samlede indsats – skal der tages hånd omkring de afledte effekter på landmandens økonomi.

Hvorledes det skal ske, er jeg ikke ekspert i, men en differentieret hektarstøtte afhængig af omfanget af regler, der kan begrænse indtjeningen, kan måske være en vej frem. Denne form for regulering vil kalde på økonomisk solidaritet mellem landmænd. 

Ny regulering skal sikre økonomisk udligning
Hvis der med den målrettede regulering ikke sker en økonomisk udligning i forhold til landmændenes nuværende indtjening, vil landbrugets vilje til målretning blive stærkt udfordret. Tidligere forsøg med målrettet regulering via forskellige kvælstofnormer mellem landsdele, tilbage i slut-halvfemserne, måtte efter to år opgives på grund af landbrugets modstand. 

Målet fra samfundet og fra det samlede danske landbrug, med at indføre færrest mulige virkemidler med størst mulig effekt på kvælstofbelastningen af havet, er overordnet en glimrende ide, men den vil fejle, hvis ikke der tænkes på dens forskellige indflydelse på landmandens indtjeningsmuligheder. 

Til trods for gode hensigter fra både landbrugets organisationer, ministerier og regeringen, der forhandlede den målrettede regulering ind i Landbrugspakken i 2016, vil det blive spændende at følge, hvor stor grad af målrettet regulering vi vil få i årene fremover.

Forrige artikel Landmænd: Modstand mod Roundup er ude af proportioner Landmænd: Modstand mod Roundup er ude af proportioner Næste artikel S: Bred aftale om målrettet regulering er til gavn for både miljø og landbrug S: Bred aftale om målrettet regulering er til gavn for både miljø og landbrug