Landbrug & Fødevarer: Vi skal lave meningsfulde kvælstofindsatser

REPLIK: Ella Maria Bisschop-Larsen skaber polemik om kvælstoftilførslen til kystvandenden. Man skal se stigningen som en del af et større billede, for der vil altid være udsving, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN), forsøger fortsat at skabe usikkerhed og polemik om kvælstoftilførslen til kystvandene, og om, hvorvidt der er nogen, som tager miljøet alvorligt.

Bisschop-Larsen gentager således i Altinget 24. januar påstanden om, at en stigning i NOVANA-opgørelsens tal for kvælstoftilførsel for tredje år i træk er et bevis for, at der nu er tale om en generel stigning. Paradoksalt, når forskerne bag siger, at man er nødt til at forholde sig til udviklingen over en meget længere periode.

Det er ligeledes interessant, at netop den fremhævede treårsperiode skulle være så vigtig i det samlede billede. Der har tidligere været langt større udsving.

Udviklingen over tid viser således, at der er større eller mindre udsving. Om regeringen så har regnet med et fast årligt fald i deres grundberegninger eller ej, så ved alle – regeringen, embedsmændene, forskerne, DN og landbruget – at der vil være udsving. 

Læg dertil usikkerhederne på NOVANA-beregningerne, ja, så kan der vist ikke koges mere suppe på det ben. I hvert fald ikke uden at være stærkt polemisk.

Målrettet regulering er vejen frem
Ella Maria Bisschop-Larsen peger på, at en langt mere målrettet regulering er vejen frem. Det er Landbrug & Fødevarer helt enig i, og vi har bestemt ikke modarbejdet arbejdet i den retning, som det mere end antydes i indlægget. Tværtimod har vi længe arbejdet for at få optimeret mulighederne for at tilpasse indsatserne, så der sættes ind de nødvendige steder.

Men ønsket om en målrettet indsats kan desværre ikke fagligt understøttes af det retentionskort, Bisschop-Larsen nævner i sit indlæg. Retentionskortlægningen er blevet meget bedre end tidligere, men Danmark er fortsat inddelt i en masse ”black boxes” med en gennemsnitlig størrelse på 1500 ha. Den opløsning understøtter slet, slet ikke fordeling af næringsstoffer på bedriftsniveau, som Bisschop-Larsen påstår. 

Der, hvor det viser sig, at der skal ske store reduktioner i kvælstofudledningen, er der brug for at fokusere på varige indsatser, der sætter ind og mindsker udledningen netop der, hvor tabet er størst.

Krav til den enkelte landmand om for eksempel at bruge mindre gødning er dårlige valg – især i det lidt længere perspektiv. Det kan måske være svært at forstå, hvis man kun anskuer tingene fra år til år, men mange marktiltag medfører løbende omkostninger for eksempel i tabt udbytte eller større omkostninger til maskiner, diesel og så videre.

Varige løsninger som for eksempel minivådområder, vådområder, skovrejsning og marine virkemidler vil ofte have en stabil og varig miljøeffekt, og investeringen bliver derfor tjent hjem efter en kortere årrække.

Flere af tiltagene kan tilmed have synergieffekter i forhold til for eksempel klima og natur og reducere risikoen for oversvømmelser. 

Landmændene har en interesse i både deres produktion og i miljøet. Det giver god mening at fokusere på at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer hele tiden. For mange vil der fortsat være mulighed for at forbedre balancen yderligere, og motivationen er stor.

Forrige artikel Professor om kystsikring: København er vigtigere end Jylland Professor om kystsikring: København er vigtigere end Jylland Næste artikel Dansk Akvakultur: Opdræt af muslinger nedbringer kvælstof Dansk Akvakultur: Opdræt af muslinger nedbringer kvælstof