DN: Øget kvælstofudledning kræver handling
DEBAT: Viceformand i Landbrug og Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, støttede landbrugspakken og forventninger om et fald i kvælstofudledningen. Nu har han et forklaringsproblem, skriver Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug og Fødevarer, påstår i Altinget, at Danmarks Naturfredningsforening har mere travlt med at få nedlagt dansk landbrug end at tage hensyn til miljøet. Sludder og vrøvl.
Sandheden er, at kvælstofudledningen fra landbrugsarealet stiger for tredje år i træk. Her taler vi vel at mærke om den nedbørskorrigerede udledning.
Årlige opgørelser
I den landbrugspakke, som Landbrug og Fødevarer har ønsket og arbejdet for, og som blev vedtaget under den smalle Venstre-regering, insisterede regeringen på, at kvælstofudledningen skulle opgøres år for år.
Det er det, der nu rammer landbrugets egne interesser som en boomerang. For hvor landbrugspakken regnende med, at kvælstofudledningen ville falde 617 tons om året fra 2012, og på den måde skabe råderum for at øge forureningen, så er den nedbørskorrigerede udledning i stedet steget med godt 6000 tons i 2015.
Dermed har kvælstofudledningen udviklet sig markant anderledes end regeringen forventede i deres regnestykke. Vi kan i Danmarks Naturfredningsforening ikke stiltiende acceptere en situation, hvor politikerne vedtager Landbrugspakken på et grundlag, som nu viser sig ikke at have hold i virkeligheden.
Øget forurening et faktum
Man kan ikke bare træde på speederen og lade landbruget bruge mere gødning, når nu forudsætningen og råderummet for at give lov til mere forurening er væk. Det er at spille hasard med naturen.
Vi så jo allerede sidste år, at der var store problemer med iltsvind og fiskedød, som desværre er konsekvenserne af en øget kvælstofudledning.
Lars Hvidtfeldt hæfter sig ved, at en forsker siger, det ikke skulle være landbrugets skyld, at udledningen er steget. Novanarapporten s. 13 viser ellers tydeligt (se nedenfor), at den diffuse udledning, der i altovervejende grad kommer fra dyrkede arealer, er steget.
Sandheden er nok, at merudledningen ikke skyldes ændret adfærd i landbruget. Men, som jeg også skriver i mit tidligere indlæg, så er vandmiljøet ligeglad med, om den øgede udledning er landbrugets skyld, eller det skyldes øget afstrømning fra landbrugsarealet.
Problemet er, at den overhovedet er der. Regeringen havde jo med landbrugspakken regnet sig frem til, at der ikke ville ske en øget udledning.
Målrettet regulering må gøres effektiv
Regeringen og de parter, der støttede landbrugspakken, står altså med et alvorligt forklaringsproblem. Indtil videre har vi ikke hørt andet end bortforklaringer og usaglige beskyldninger.
Alle parter er bedst tjent med, at vi tager den målte øgede kvælstofforurening seriøst. Vi har gang på gang opfordret til, at man bruger kort over kvælstofretention som grundlag for en mere målrettet regulering.
De kan, næsten ned på bedriftsniveau, vise, hvor meget gødning og gylle der kan bruges på de forskellige jorde. Landbrug og Fødevarer har desværre med næb og klør kæmpet imod at bruge denne viden og dermed gøre den målrettede regulering effektiv. Men det er det eneste virkemiddel, der kan løse problemerne – både for landbrug og natur.
Miljøteknologer: Længerevarende bevillinger skaber bedre vilkår
KL: Kystsikring er ikke gratis
