Gennem årtusinder har bønder nøjsomt udviklet de planter og husdyr, der udgør grundlaget for vor tids landbrug. Hver egn sin hvedesort, hver landsdel sin kvægrace. Sådan var det i hvert fald en gang.
For det moderne landbrug har sat den genetiske rigdom – agrobiodiversiteten – under hårdt pres. Vi ved det godt. Et kig på supermarkedernes hylder afslører en kolossal ensretning; æblerne altid de samme grønne golden delicious. Gulerødder, hvedemel, salathoveder, jordbær; alle baseret på ganske få sorter. Kun kartoflerne fremvises stadig i et varieret sortsudbud.
Tænk dernæst på husdyrene. Alt malkekvæg er højtydende sortbroget Frisian-Holstein. Alle danske svin er baseret på blot fire racer. Kyllingerne er så genetisk identiske, som var de kloner.(...)
Landbruget er blevet genetisk forarmet. Og det er et problem, for de gamle sorter og racer har en større modstandskraft overfor sygdomme og behøver færre kemiske inputs. Jo større en gen-pulje, der eksisterer, jo bedre kan landbruget tilpasse sig forandringer og nye sygdomme. Samtidig kan vi som forbrugere blive tilbudt et større sortiment. Tænk, at vi finder os i det.
(...)