Klimamøde byggede bro mellem rig og fattig
DEBAT: Klimamødet i Nairobi gik trægt, men der blev skabt resultater, der peger fremad, skriver miljøministeren i dagens indlæg.
Af Connie Hedegaard (K),
miljøminister
Tempoet i de internationale klimaforhandlinger er ikke for utålmodige sjæle. Det er netop både styrken og akilleshælen i FN-systemet:
At alle skal stemme for. Og det betyder, at ting tager tid. På dette års klimakonference i Nairobi, Kenya herskede der imidlertid også en erkendelse af, at vi var samlet om et alvorligt problem, som vi alle har en fælles forpligtelse til at gøre noget ved.
I Kenya gik vi ikke mindst efter at bygge bro mellem den rige og den fattige del af verdenen. Mange afrikanske lande mærker allerede nu seriøse konsekvenser af de globale klimaforandringer, som vi i den rige del af verden har det primære ansvar for.
Derfor er det helt nødvendigt, at vi hjælper ulandene på dette område. Og det lykkedes. Da den kenyanske formand svingede hammeren i plenarforsamlingen og godkendte de hidtidige resultater, var vi blevet enige om en fond til klimatilpasningsprojekter.
Det er ikke syvmileskridt, men...
Europa-kommissionen annoncerede desuden på EU's vegne, at vi over de næste fire år i alt vil give 740 million kroner til små vedvarende energiprojekter i ulandene. Og det er der brug for.
Vi blev også enige om en gennemgang af den nuværende klimaaftale, som skal være færdig i 2008. På den måde vil vi stå med et godt grundlag for at starte forhandlingerne om en ny aftale, der skal virke i perioden efter 2012.
Og selvom det måske ikke var et syvmileskridt, vi tog i Nairobi, så er hvert et skridt i den rigtige retning både vigtigt og nødvendigt. For klimaudfordringen er en af de største udfordringer, vi mennesker står over for i dette århundrede.
Det er en global udfordring, der kræver global handling og politisk lederskab. Og det burde jo resultere i, at alle verdens lande gik sammen og i Nairobi én gang for alle blev enige om at gøre noget ved klimaproblemet. Men så nemt er det desværre ikke.
2009-møde bliver helt centralt
Derfor vil vi fra dansk side forsøge at drive de internationale klimakonferencer frem. Med tilbuddet om, at Danmark kan påtage sig værtskabet for en klimakonference, der kan gå hen og blive afgørende for den fremtidige globale indsats, viser regeringen, at Danmark er villig til at påtage sig en meget stor rolle i de kommende års internationale forhandlinger.
Konferencen i 2009 forventes at blive meget central, da det sandsynligvis er her, verdens lande skal indgå en aftale om klimaforpligtelserne efter 2012, hvor den nuværende klimaaftale udløber. Den store udfordring bliver, at få flere af de store ledere - USA, Kina, med flere - med i en aftale.
Det kan være svært at bevare optimismen, når man bliver konfronteret med realiteterne. Men jeg synes alligevel, at der er grund til at være tilfreds med resultatet af forhandlingerne.
Måske næste klimamøde i Købehavn
For trods massiv modstand lykkedes det EU og Danmark at tage et lille skridt i den rigtige retning. Ja, vi fik faktisk det med hjem, vi havde håbet på, og lidt til. Vores mål rakte nemlig udover Nairobi-konference, og jeg tror og håber, at vi fik sået noget i Nairobi, som vi kan høste i 2009 i København.
Med lidt held kan det nemlig blive i København, at verden skal beslutte sig for en ny aftale, der skal tage over, når Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode udløber.
FN's generalsekretær Kofi Annan sagde det meget klart til forsamlingen i Nairobi: "This is not science fiction". Og det har han ret i. For klimaforandringerne er en realitet, og vi er nødt til at gøre noget ved dem. Det koster selvfølgelig.
Børn døde under forhandlinger
Men det koster endnu mere ikke at handle. Og den pris er simpelthen for høj. Mens vi forhandlede i Nairobi, smeltede sneen på toppen af Kilimanjaro yderligere. Børn døde af malaria i Afrika.
Oversvømmelser og tørke ødelagde afgrøder og slog kvægbestande ihjel i den fattigste del af verden. Alt sammen forårsaget af klimaforandringerne.
Det er meget konkrete eksempler på det vigtige i at opnå positive resultater i de internationale klimaforhandlinger. Ikke mindst resultater, der tilgodeser de afrikanske lande.
For det går hårdest ud over de fattigste lande. Det er dem, der kommer til at betale den højeste pris - selv om de har bidraget mindst til at skabe klimaproblemerne.
Derfor må vi hjælpe dem med vores teknologi, så de kan imødegå klimaforandringerne uden at begå alle de fejl, vi har begået. Med resultaterne fra konferencen i Kenya er vi et vigtigt skridt videre.
