KL: Vi har behov for en jordfond med fast plads på finansloven
DEBAT: Regeringen skal afsætte penge til jordfordeling i en ny jordfond og samtidig tage initiativ til at gennemgå både plan-, skov- og naturbeskyttelsesloven, skriver formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard (S).
Af Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg
KL har ofte peget på behovet for en jordreform.
Det er en langstrakt opgave at fordele jordens ejerskab og anvendelse på en ny måde. Derfor bør en jordreform forankres i en ekstern statslig jordfond, og kommunerne skal deltage som dem, der driver projekterne lokalt.
Det er KL’s håb, at miljøministeren sætter fondens grundkapital på årets finanslov. Det er i vores optik et vigtigt element, som ikke mindst bakker op om natur- og biodiversitetspakken.
Problemet er pladsmangel
Regeringen og støttepartierne peger i ”forståelsespapiret” på mange af de udfordringer, Danmark står over for i det åbne land. Regeringen vil nedbringe udledningen af klimagasser, fremme klimatilpasning og skovrejsning, vende biodiversitets- og naturkrisen og nedbringe landbrugets påvirkninger på klima og natur.
Det er udfordringer, vi genkender i KL og kommunerne, og vi mener, at en af de største barrierer for løsninger på problemerne er pladsmangel. Vi har som samfund flere pladskrævende ønsker, end der er plads til i Danmark, hvis vi følger den traditionelle tænkning – et område til afgrøder, et område til vindmøller, et til leg, et til by, et til natur og så videre. Det går simpelthen ikke. Der er brug for at tænke nyt.
For det første skal der findes flere arealer til de mange ønsker. Dernæst skal mange funktioner deles om de samme arealer. Det kræver et klogt og komplekst landskabspuslespil at få de ting til at gå op.
Opret en jordfond
Regeringen har igangsat pilotforsøg med multifunktionel jordfordeling, og sammen med de 200 millioner kroner årligt til frikøb af lavtliggende landbrugsområder, er det skridt i den rigtige retning. Men det er kun begyndelsen.
Hvis det skal op i skala, skal der en sikker og langvarig finansiering ind i ordningerne. Fra kommunernes side så vi gerne, at man skaber en egentlig national jordfond med fast plads på finansloven.
Fonden skal arbejde for at frigøre de nødvendige arealer til et grønnere Danmark. Arealer til mere natur og biodiversitet er et ønske, men der skal også skaffes arealer til vedvarende energiproduktion, klimatilpasning, til skov- og grundvandsbeskyttelse og til udvikling i landdistrikterne.
Der er behov for en reel tværsektoriel tilgang. Den kan sikres ved en fond, der er uafhængig af de forskellige ressortområders suboptimering.
Ny plan-, skov- og naturlov
Kommunerne oplever et stort pres fra alle de nævnte interesser, og flere kunne nævnes. Men i øjeblikket er det de enkelte interessenter, der finder, opkøber og udfylder arealerne.
En tværsektoriel tilgang med flere funktioner på samme areal ses sjældent – ligesom der er brug for flere områder, hvor naturen har førsteprioritet. Det skyldes også manglende lovgivning, som kunne hjælpe det multifunktionelle på vej - der er behov for at se på både planloven, skovloven og naturbeskyttelsesloven.
Ikke mindst er der behov for langsigtet finansiering af en jordfond. Derefter kan der lægges store planer for naturarealer, skove og biodiversitet.
Plads er nemlig den allerstørste mangel for Danmarks flora og fauna. Lad os skabe den sammen – nu.
Friluftsrådet: Finansloven skal tegne en grøn margueritrute gennem Danmark
Dansk Akvakultur: Ministeren bør ikke genbekræfte potentialet ved muslingeopdræt
