KL: Styrk kommunernes rolle i den cirkulære økonomi

DEBAT: Regeringens nye strategi foreslår at samle administrations- og tilsynsopgaver vedrørende affald og genanvendte råvarer i én enhed. I stedet bør kommunernes rolle med at fremme cirkulær økonomi hos virksomheder styrkes, mener Jacob Bjerregaard fra KL.

Af Jacob Bjerregaard
Formand for KL's miljø- og forsyningsudvalg

Kommuner og kommunale affaldsselskaber udvikler den cirkulære økonomi. Vi tager ansvar for de nye løsninger og samarbejder med de virksomheder, der skal hjælpe os på vej.

Her på Altinget har erhvervsorganisationerne i den seneste tid ytret deres synspunkter, der kan give indtryk af, at kommuner og rammebetingelser spænder ben for udviklingen af den cirkulære økonomi.

Affaldsindustrien skriver, at virkeligheden bevæger sig væk fra regeringens affaldsmål.

Plastindustrien efterlyser ensartede krav til kommunernes affaldshåndtering.

Dansk Erhverv fremhæver, at det er dybt nødvendigt med en ny affaldsstruktur og Dansk Byggeri synger med på sangen om, at affaldsområdet skal konkurrenceudsættes.

Virkeligheden er, at kommunerne går foran i omstillingen til en mere cirkulær økonomi på affaldsområdet. Kommunerne har rullet ny infrastruktur ud og engageret borgerne. Vi når målene fra ressourcestrategien om 50 procent genanvendelse i 2022.

En helt central rolle
Kommunerne styrer affaldet mod miljøgevinster, men løser opgaverne i samarbejde med virksomhederne. Pengene går allerede i høj grad til markedet. Kommunerne tager ansvar for udviklingen og bidrager til at løfte de cirkulære løsninger og skabe lokale arbejdspladser.

Kommunerne indtager en central rolle i den grønne omstilling som markedsforbereder. I kommunerne strækker vi hånden ud til industrien med ønske om samarbejde for at nå også de nye høje mål for genanvendelse – uden at sætte den kommunale styring over styr, men med mulighed for at harmonisere på de fraktioner, der skal indsamles til genanvendelse.

Lytter vi til råd fra professorer er budskabet klart: Den cirkulære tankegang skal fremmes ved, at virksomhederne sætter fokus på produkt- og emballagedesign fra starten. Det vil holde flere ressourcer inde i kredsløbet og give fraktioner til genanvendelse af højere kvalitet.

Vigtigt med lokalt råderum
I KL bakker vi op om øget harmonisering, så indsamling og sortering af affald bliver mere ensartet og mere effektiv, men der er brug for en vifte af muligheder, så der er et lokalt råderum til at kunne tilrettelægge indsamlingen efter, hvad de lokale forhold tilsiger.

Af regeringens nye strategi for cirkulær økonomi fremgår også, at staten vil se på mulighederne for at samle administrations- og tilsynsopgaver vedrørende affald og genanvendte råvarer i én enhed.

Dette skal ses i sammenhæng med forslaget i Finansloven, der vil afskaffe administrationsgebyret for erhverv for cirka 300.000 virksomheder. Gebyret er på cirka 100-150 millioner kroner og finansierer lovpligtige opgaver efter forureneren-betaler-princippet og vejledning målrettet virksomhederne.

Mere samarbejde er fremtiden
Her kan jeg godt blive bekymret. Hvis gebyret afskaffes, og staten fjerner tilsynet fra kommunerne, vil det svække kommunernes løbende dialog med virksomhederne om omstilling mod mere cirkulære forretningsmodeller og bæredygtig produktion.

Kommunernes faciliterende rolle til fremme af cirkulær økonomi i erhvervslivet bør snarere styrkes. Det har vi brug for at drøfte med staten.

Afslutningsvis vil jeg bemærke, at vi ønsker os et øget fokus på samarbejde mellem virksomheder og kommuner. Vi mener, det giver god mening at inddrage kommunerne i indsatsen for at styrke virksomhederne som drivkraft for den cirkulære omstilling. Det vil give sammenhæng mellem de statslige programmer og de decentrale tilbud i det nye erhvervsfremmesystem.

Vi vil den cirkulære økonomi i kommunerne, og vi arbejder for det hver dag. At udvikle en reel cirkulær økonomi handler i begrænset omfang om affald og i højere grad om, hvordan og hvad vi producerer og forbruger.

I den kommunale affaldssektor skal vi gøre vores. Samlet set kigger vi ind i en fremtid, hvor vi skal samarbejde mere. Det ser vi frem til.

Forrige artikel Naboer til vindmøller: Danske støjregler bør leve op til ny WHO-anbefaling Naboer til vindmøller: Danske støjregler bør leve op til ny WHO-anbefaling Næste artikel Vindmølleforening: WHO's støjgrænse er ingen hjælp for naboer til vindmøller Vindmølleforening: WHO's støjgrænse er ingen hjælp for naboer til vindmøller