KL: Her er vores plan for "dødslisten"
DEBAT: KL vil undgå, at borgere og kommuner skal betale for eventuelle tab ved nedlukningen af de forbrændingsanlæg, der udpeges til at skulle lukke. KL forventer, at den endelige liste er klar i sommeren 2021, skriver direktør Laila Kildesgaard.
Af Laila Kildesgaard,
Direktør i KL
I dag er danskernes affald langt mere end plastikposer med gammel mad og brugt emballage.
Affaldet, indsamlingen og behandlingen af det handler først og fremmest om danskernes sundhed, ressourceudnyttelse og fremtidens forsyningssikkerhed. Affald er nemlig en del af et komplekst samspil, som kommunerne er hovedaktør i, hvor mange hensyn skal balanceres.
KL er enig med aftalepartierne om, at vi skal genbruge og genanvende meget mere. Vi skal blive bedre til at sortere affald og skal brænde mindre af.
Men energiudnyttelsen af affald kan ikke ses isoleret, fordi det er en del af et kredsløb. Et kredsløb, der sikrer, at det affald, der stadig ikke kan genbruges eller genanvendes, ikke smides på lossepladser, men udnyttes på den mest klima- og miljøvenlige måde, nemlig ved at udnytte energien i affaldet.
I Danmark har vi tilmed udviklet et kollektivt fjernvarmenet, hvor affald bliver til varme og el i danskernes hjem.
Samlet set er den danske løsning altså et kinderæg, der både gavner forsyningssikkerheden, forbrugerpriserne og miljøet. Tager man én del ud, får det betydning for resten af kæden. KL og kommunerne ser derfor det samlede affaldsområde, herunder udnyttelsen af affaldsenergien, som kritisk infrastruktur.
KL påtager sig en svær opgave
Men der er heller ingen tvivl om, at vi skal brænde mindre affald af i fremtiden.
Derfor ville KL allerede i foråret 2020 tage ansvar og tilbød regeringen at indgå en aftale med både klima – og miljøministeren om affaldsområdet, herunder en markant CO2-reduktion gennem mindre forbrænding.
Sådan gik det som bekendt ikke. I stedet er KL blevet bedt om at løse opgaven på en måde anvist af aftalepartierne, der ikke har fokus på en bestemt CO2-reduktion, men handler om et kapacitetsloft.
Efter grundig overvejelse har KL påtaget sig opgaven om at reducere forbrændingskapaciteten. Ikke fordi opgaven er nem eller enkel, men fordi KL vurderer, at sådan en beslutning ikke skal baseres på hvilke anlæg, der først bliver købt af private aktører.
Vi går i gang nu, og KL kan levere en foreløbig liste over anlæg, der kan lukke, ved årsskiftet. Men der er brug for en politisk drøftelse frem til sommeren 2021, før en endelig liste ligger klar.
Økonomien er afgørende
For KL er det afgørende, at det ikke bliver borgerne og den kommunale kernevelfærd, der skal betale regningen for, at forbrændingsanlæg skal lukke. Derfor skal kommunerne holdes fri for økonomiske tab og have dækket alle eventuelle tab ved nedlukning.
Der vil også lande en regning hos borgerne, hvis vi ”bare” lukker. Derfor er det så vigtigt med en realistisk tidsplan, der også mindsker de strandede omkostninger mest muligt.
Forsyningssikkerheden skal i fokus
Herudover kræver nedlukning af anlæg, at der etableres en model for, hvordan det forbrændingsegnede affald fordeles på de resterende anlæg og ikke udbydes.
Det betyder, at de kommuner, der ikke i fremtiden har eget forbrændingsanlæg, bliver tilknyttet et nærliggende, for eksempel som medejer. Ligeledes skal der findes et alternativt varmegrundlag de steder, hvor der lukkes anlæg – den pris skal med i regningen.
Af hensyn til borgerne, økonomien, forsyningssikkerheden og den kritiske infrastruktur har vi altså takket ja til opgaven, og vi er allerede i fuld gang. Og det bliver helt sikkert noget, vi kommer til at diskutere meget mere.
KL er i dialog med alle aktører, kommuner, selskaber, affaldsforeningen og Dansk Fjernvarme om affald og energi og om, hvordan vi vil gribe opgaven an og spille sammen om løsningerne.
Debat: Malplaceret at Danmarks Naturfredningsforening trykker reklamer for kød og mælk
Maria Gjerding: Få nu styr på vores vandløbsnatur
