KL: Brug for kvælstofkompenserende tiltag i naturpakken
DEBAT: Man bør via den kommunale vådområdeindsats håndtere behovet for en supplerende kvælstofkompenserende indsats. Blandt andet ved frivillige opkøb af ejendomme, klimatilpasning og integration med minivådområder, skriver Jørn Pedersen (V) fra KL.
Af Jørn Pedersen (V)
Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg
Regeringen og KL indgik i februar 2016 en aftale om, at kommunerne fortsætter den succesrige kommunale vådområdeindsats.
I aftalen er det præciseret, at der snarest skal ske en afklaring af, hvordan rammevilkårene for indsatsen kan forbedres. Samtidig er der ønsker fremme om en supplerende nitratindsats. Måske kan man slå to fluer med et smæk og netop nu tilføje nye elementer til vådområdeindsatsen.
KL foreslår, at man via den kommunale vådområdeindsats håndterer behovet for en supplerende indsats. Det kan ske ved faciliterende støtteopkøb, klimatilpasning, integration med minivådområder, afværgeforanstaltninger etc. Konkret bør målet være, at man udvikler vådområdeprojekter, der løser flere opgaver samtidig.
Opkøb af specifikke ejendomme
KL foreslår, at indsatsen bør katalyseres ved frivillige opkøb af de ejendomme, som ligger netop der, hvor kvælstofreduktion er størst.
Det er ikke muligt med den nuværende ordning, men hvis det ændres, kan samfundet få varig natur i stedet for kompensationsudgifter til efterafgrøder. Det er store arealer, der nu skal omdannes til vådområder, og kommunernes erfaringer viser, at der er et behov for at kunne opkøbe hele ejendomme.
Samtidig er der behov for, at staten øger opkøbene til jordfordelingspuljerne, for på sigt at kunne bytte sig frem til de lavtliggende arealer.
Afværgeforanstaltninger
KL foreslår, at det som en del af vådområdeindsatsen skal være muligt at etablere bassiner til opfangning af fosfor, og at der hurtigt igangsættes forsøgsprojekter, som kan dokumentere effekterne. Risikoen for udvaskning af fosfor har stoppet flere planlagte vådområder i 2010-2015, og det problem vil vokse de kommende år.
Synergi med mini-vådområder
KL foreslår, at der snarest etableres mulighed for at integrere etablering af vådområder og minivådområder.
Der vil være synergifordele i dette i forhold til terræn, jordbund og nærhed til vandløb. Dermed vil det være muligt at høste en større nitratfangst end ved isolerede indsatser.
Synergi med dambrug
KL foreslår, at tilskud til fjernelse af dambrug bliver en permanent ordning som en del af den kommunale vådområdeindsats, fordi det er vanskeligt at planlægge dette med de meget korte frister, der har været hidtil. Nitrat-effektiviteten ved fjernelse af dambrug er formentlig langt større end ved etablering af vådområder.
I Vandplanerne for 2010-2015 er der planlagt og pålagt fjernelse af op til 300 dambrug. Der er hidtil fjernet et mindre antal dambrug med ad hoc-ordninger. Dermed er der et fortsat stort realiseringspotentiale – også fordi der kan justeres på prisen.
Synergi med klimatilpasning og retablering af ådale
KL foreslår, at klimatilpasning bliver et naturligt element i vådområdeindsatsen. Her kan der både skabes blivende biodiversitet-natur, kvælstoffjernelse og bedre finansiering af projekterne.
Det vil, alt andet lige, også blive lettere at få lodsejernes accept, da de er interesseret i afvanding. Det vil formentlig betyde, at nitrat-effektiviteten falder en smule. Til gengæld vil bruttoarealet stige, så landbrugspakkens mål kan nås. Konkret vil det muliggøre projekter, for eksempel i de ådale, der egner sig til klimatilpasning på grund af deres terrænforhold.
Der er flere muligheder for projekter, der tilgodeser flere mål, altså både blivende biodiversitet-natur, kvælstoffjernelse og klimatilpasning. Det vil være til gavn for både for naturen, miljøet, lodsejere, lokalsamfundene og samfundsøkonomien. KL håber derfor, at de parter, der forhandler naturpakken, vil tage godt imod forslagene.
DI kritiserer organisationer: Køb mere bæredygtigt
DN: Erstatningsnatur er en glidebane
