Kemipanik skal håndteres med professionalisme
DEBAT: Forbrugerne har krav på beskyttelse mod farlige kemikalier. Men i stedet for danske særregler bør Danmark arbejde på at styrke REACH, mener Jakob Lamm Zeuthen, Dansk Erhverv, som forslår tre konkrete initiativer.
Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv
Med EU-kemikalieforordningen REACH er vi nået langt med at beskytte forbrugerne og sikre, at industrien systematisk risikovurderer de kemikalier, de anvender til fremstilling af varer. REACH er derfor en farbar vej til mere sikre produkter. Vi er alle en del af et internationalt marked, og et samarbejde omkring REACH må være udgangspunktet for Danmark.
Ønsker Danmark at hjælpe forbrugerne med at få den tryghed, de har krav på, skal Danmark som medlemsstat støtte EU og REACH. Man skal huske at spørge sig selv om, hvor forbrugersikkerheden ville være, hvis vi ikke havde REACH.
Danske særregler
Der hersker en heftig debat i dag blandt forskellige aktører og i medierne, hvorvidt Danmark bør gå foran med egne særregler for at presse EU og REACH til at gøre arbejdet hurtigere, men det underminerer tilliden til, at EU kan løfte opgaven. Særregler skader vores egen industri og erhvervsliv uden, at forbrugerne opnår større sikkerhed. REACH er vejen frem, og samtidig bør vi arbejde for at få andre lande uden for EU til at bruge REACH-principperne, f.eks. Kina og Korea, hvor store dele af verdens produktion finder sted.
Desuden er det på tide, at vi tager en ny diskussion af forsigtighedsprincippet og definerer nogle klare rammer for brugen af princippet. I 2010 gik Danmark foran og lavede særregler, der forbød brugen af bisphenol A i bl.a. sutteflasker, uden at der var en videnskabeligt bevist sundhedsrisiko for børnene.
Dette er kun et blandt flere eksempler på, at man påberåber sig forsigtighedsprincippet og gennemfører regler for Danmark alene, uden den fornødne dokumentation. Det samme gælder for det danske ftalatforbud og det kommende nanoregister. Vejen frem bør være, at de danske myndigheder flytter deres ressourcer fra at udarbejde og kontrollere nationale særregler, til at danne alliancer i EU, der presser EU til at tage et opgør med de farlige stoffer.
Forsigtighedsprincippet kan være en nødvendig tilgang, men bruges det på et for løst et grundlag, står forbrugerne blot tilbage med falsk følelse af tryghed. Samtidig ser vi et utal af aktører komme på banen med modsatrettede interesser og holdninger, som er med til skabe endnu mere panik.
Ingen vil fylde babyer med gift
Det siger sig selv, at ingen ønsker at proppe babyer eller andre for den sags skyld med gift. Det voksende ønske om særregler fjerner os fra den eneste farbare vej, som REACH vitterligt er.
Forbrugerne har krav på sikkerhed, når de køber varer, uanset hvor de er produceret. Imidlertid når vi kun derhen med en styrkelse af REACH, en professionalisering af anvendelsen af forsigtighedsprincippet og en større enighed om, hvordan informationsudveksling skal håndteres.
Processen til samarbejdet kan bestå af følgende tre elementer:
1. Styrket samarbejde i EU og uden for omkring REACH, herunder mere forskning
2. Klare rammer for anvendelse af forsigtighedsprincippet
3. Aktørpanel om kemikalier og information, som skal sikre den professionelle dialog og de bedste og mest effektive løsninger.
Dansk Erhverv foreslår, at startskuddet kunne være at implementere de tre elementer i regeringens kommende kemikaliehandlingsplan 2014-2017 og etablere en række konferencer om emnet, så den professionelle dialog kan komme i gang.
