Grøn vækst truer biodiversiteten
DEBAT: Grøn vækst lyder måske godt, men er i virkeligheden en stor trussel mod naturens mangfoldighed, lyder det fra seniorforsker Rasmus Ejrnæs.
Af Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tidens mantra er vækst. Menneskeheden er flasket op med vækst som eneste udviklingsmulighed, og vi går nærmest i panik ved udsigten til nulvækst eller minusvækst. Faktisk er vi ikke engang tilfredse med national nettovækst.
Der skal også være regional vækst og lokal vækst – ja, helt ned i familien skal der helst være vækst: Alle individer skal holdes længst muligt i live og fødselstallet skal holdes højt. Alle har ret til vækst. Faktisk er vækst nærmest en samfundspligt, og de dovne og usunde skal opdrages eller kanøfles.
Denne ubegrænsede vækst er usædvanlig. Ude i naturen er der balance mellem tilvækst og nedbrydning. Og naturens fabelagtige opfindsomhed, udtrykt ved den biologiske mangfoldighed, afhænger af begge processer.
Når planterne vokser, lagres der energi fra solen til glæde for sommerfugle, hvis larver æder af planterne. Humlebier samler pollen og nektar i blomsterne, svampe lever på planternes rødder, egern og mus æder frøene og hjorte æder af urter og knopper på træerne.
Når planterne svækkes, dør og nedbrydes, begynder en ny fest for biller, fluer, træhvepse, svampe, spætter, regnorme, mider og springhaler. Jo større planten er, des større bliver festen.
I naturen giver forfald nyt liv
Faktisk bliver træer først gæstfrie, når de begynder at skrante. Der opstår revner, sprækker, ru bark, gamle grenkløfter og indre hulheder. Så flytter billerne og svampene ind og laver plads til flagermus, skovmår, hulrugende fugle og spætter. Barken på de gamle træer prydes af mosser og laver.
Sådan kan veterantræet stå som oase i 100 år, før det til sidst falder sammen og nye arter flytter ind og hjælper med at nedbryde stammer og grene til muld. Historien gentages i overdrev, enge, moser, heder og klitter. Mangfoldigheden er her knyttet til naturligt næringsfattige levesteder, hvor væksten er stærkt begrænset. Frodigheden måles ikke i biomasse per ha, men i antallet af vilde dyr, planter og svampe. Og når individer dør eller svækkes, skaber det plads til ny mangfoldighed.
Grøn vækst en trussel
Grøn vækst i menneskets billede består i rationel arealudnyttelse. Enhver ledig stump jord skal fremstå ordentlig med sunde grønne planter i frodig vækst. Der skal produceres mad og tømmer og biomasse til samfundets økonomiske og materielle vækst. Men når næringsfattig natur og gammel skov konverteres til grøn vækst, afløses mangfoldigheden af monotoni.
Det er en politisk beslutning, om vi skal stræbe efter vækst og hvilken farve, væksten skal have. Men det er ønsketænkning og mod bedre vidende, hvis grøn vækst markedsføres som naturvenlig. Den grønne vækst er nemlig vor tids største trussel mod naturens opfindsomme mangfoldighed.
