Friluftsrådet: Grønne byvisioner søges
DEBAT: Naturen bliver både glemt og klemt i byernes rivende udvikling, og byboernes mulighed for friluftsliv forsvinder, skriver Friluftsrådets direktør, Jan Ejlsted. Han mener, at der er brug for en politisk vision for grøn byudvikling med plads til natur.
Af Jan Ejlsted
Direktør i Friluftsrådet
I disse år stiger befolkningstallet i byerne massivt. Hvert år stiger befolkningstallet i København, med hvad der svarer til befolkningen i en mindre provinsby som Vordingborg eller Hobro.
Problemet er, at naturen ikke flytter med.
Storstilede byggeprojekter og byfortætning levner ikke meget plads til hverken vild natur, grillpladser, fri passage langs vandkanter eller grønne kiler mellem bebyggelser.
Men de mange mennesker skal ikke kun kunne bo i byerne, men også kunne leve der. De skal kunne trække vejret, dyppe tæerne i vandet og opleve årstidernes skiften.
Et helt aktuelt eksempel på det er Aarhus. Her tilsidesættes en 30 år gammel politisk vedtaget plan om at etablere en grøn kile helt ind til centrum til fordel for et syvetagers højhus, der kan indbringe kommunen et relativt beskedent engangsbeløb.
Naturplan forholder sig ikke til byernes natur
Kommunernes pressede økonomi tvinger dem ud i kortsigtede løsninger, der får langsigtede konsekvenser. Det overlader en alt for stor del af byudviklingen til fonde og private investorer.
Ganske vist skaber mange kommuner inspirerende, men enkeltstående, rekreative anlæg, men hvor i alverden bliver den visionære og bæredygtige planlægning af?
Naturplan Danmark sniger sig uden om at forholde sig til natur i byerne.
Det er ærgerligt, for hvis Naturplan Danmark skal ind under huden på danskerne og have langtidsholdbar effekt, skal den forholde sig til mere og andet end den store og vilde natur i affolkede landområder.
Savner fælles fremtidsvision
I Friluftsrådet savner vi i den grad en overordnet samfundsmæssig diskussion af, hvilke byer vi vil have i fremtiden.
Vi savner fælles visioner for, hvilken betydning de rekreative områder skal have i byboernes hverdag. Vi savner mod til at prioritere de rekreative interesser højere end kapitalinteresser her og nu, og investere i bæredygtige byer.
Friluftsrådet opfordrer og inspirerer kommunerne til at formulere en sammenhængende friluftspolitik, men er det nok til at sikre rekreative muligheder for danskerne i fremtiden?
Tør vi stille krav til kommunerne om at investere i grøn byudvikling, så den aktuelle tendens til at tilsidesætte rekreative muligheder og biodiversitet i byplanlægningen stoppes? Tør vi eksperimentere med natur på nye måder?
Når bymennesker ikke kommer ud til naturen, må naturen komme ind i byen til dem.
Natur til alle
Min drøm er, at alle mennesker i Danmark har for eksempel en græsplæne inden for 100 meter, en park eller grønt område inden for en kilometer og vild natur inden for fem kilometer.
Eller at der fastsættes en minimumsstandard for antal kvadratmeter natur per indbygger, som kommunerne kan forholde sig til i kommuneplanlægningen.
Tænk, hvis alle større byer i Danmark havde en Central Park med mere plads til vild natur. Tænk, hvis alle potentielle arealer blev udnyttet til at skabe rekreative oaser i samarbejde med borgerne.
Det kan være nedlagte industri- eller jernbaneområder, trafikårer, byggegrunde eller andre restområder, der måske bare midlertidigt kunne være pop-up-parker.
Et strålende eksempel er High Line Park i New York, der på en nedlagt jernbane gennem byen giver storbymennesker en unik grøn korridor med faciliteter og åndehuller undervejs.
Naturen skal integreres i byudviklingen. Det er ikke noget, der kan klistres på, når der er råd eller tid senere hen. Hvor er de politikere, der tør tage debatten og formulere visioner for fremtidens byer i Danmark?
DF: Kystsikring er et nationalt anliggende
