Friluftsrådet: Friluftsliv skal skrives ind i planlovens formål
DEBAT: Aktivt foreningsliv og friluftsliv skaber lokal udvikling og tilhørsforhold. Det er mindst ligeså værdifuldt som nye hoteller eller bevarelse af købmandsbutikken, skriver Friluftsrådets formand.
Af Niels-Christian Levin Hansen
Formand, Friluftsrådet
Danmark er et lille land og mange samfundsmæssige interesser er på spil, når det kommer til at planlægge hvordan de 43.000 kvadratkilometer skal bruges til boligområder, sommerhuse, veje, indkøbscentre, energianlæg, landbrug, natur og borgernes muligheder for at udfolde sig i et aktivt foreningsliv.
Det sidstnævnte har nemlig også sin plads i hverdagen hos millioner af danskere, og derfor skal det naturligvis også have fysisk plads og tænkes med, når vi planlægger vores land.
Det aktive foreningsliv og friluftsliv er en samfundsmæssig interesse, der skal tilgodeses i den fysiske planlægning på lige fod med erhvervsudvikling, boliger og trafikanlæg.
Det er ikke nok bare at bo et sted, der skal også være plads til at leve, mødes og indgå i lokale fællesskaber om fælles interesser.
Det skaber lokal udvikling og tilhørsforhold, og det er mindst ligeså værdifuldt som nye hoteller eller bevarelse af købmandsbutikken. Derfor er Friluftsrådet ikke i tvivl om, at friluftsliv og de rekreative interesser skal skrives ind i planlovens formålsbestemmelse.
Frygten er at de grønne pletter forsvinder
Har vi ikke en planlov, der også lægger vægt på befolkningens aktive foreningsliv, idræt og friluftsliv kunne vi risikere at komme helt derud, hvor der ikke levnes mange kvadratmeter til natur samt grønne og blå mødesteder i udviklingen af nye bydele og i det åbne land.
Vi kunne risikere, at hvis hver kommune fik lov at gøre det indhug i Fingerplanens grønne kiler, de kunne ønske sig, så ville der slet ikke være grønne pletter tilbage på kortet.
Vi kunne miste befolkningens frie adgang til kystnaturen, hvis der bare gives dispensation til kystbyggerier, private sommerhusområder eller byudvikling i kystnærhedszonen. De scenarier er der vel ingen, der ønsker sig?
Har vi ikke en planlov, der tager hensyn til nationale interesser og sikrer helhed og sammenhæng i den fysiske planlægning ville vi mangle et instrument til at sikre naturindsatser og rekreative interesser, der går på tværs af kommunegrænserne, eksempelvis det nationale net af cykel-, vandre- og rideruter.
Det ville være en skam for befolkningens friluftsliv, foreningernes udfoldelsesmuligheder, turismen, naturen og miljøet.
Friluftsliv som selvstændigt planelement
Planloven er altså helt central for og med til at sikre, at alle samfundsmæssige arealinteresser omfattes af den fysiske planlægning.
Et andet redskab til at sikre dette er, at det specificeres i en retningslinje i Planlovens § 11a, at kommuneplanerne skal indeholde friluftsliv som et selvstændigt planelement.
Det er afgørende, at kommunerne får de bedst mulige redskaber til at forene de mange arealinteresser lokalt, men uden at tabe helheden af syne.
Gode sideeffekter at hente
Derfor kan vi heller ikke leve med, at mange af de enkeltstående ændringer, der er gennemført de seneste år, er stærkt politiserede og kortsigtede uden analyse af konsekvenserne for det samlede lovgivningskompleks og for den fysiske planlægning.
Der er simpelthen brug for en grundig revision af Planloven, der mere grundlæggende nytænker, forenkler og afbureaukratiserer regelgrundlaget for den fysiske planlægning i Danmark.
Friluftsrådet opfodrer derfor regeringen og Folketinget til at igangsætte et udvalgsarbejde, der gentænker grundlaget for den fysiske planlægning og sikrer, at vi også fremover prioriterer plads til livet – foreningslivet og friluftslivet, der styrker befolkningens fysiske, mentale og sociale sundhed og øger det lokale tilhørsforhold samt nærdemokratiet.
Det, vil jeg sige, er temmelig gode sideeffekter ved en lov om planlægning og fysiske rammer – faktisk så gode, at det burde være en del af formålet med loven.
Danske Vandværker: Vand har lige så stort økonomisk potentiale som vind
Arkitektforening: Lokalplaner bør have redegørelse for klimabelastning
