Friluftsrådet: Fremtidens planlov skal sikre plads til mere natur og friluftsliv

Det er nødvendigt som aldrig før med plads til natur, gode adgangsforhold og plads til friluftsliv. Planloven er et vigtigt instrument til at sikre det. Vi skal styrke planlægningen for rekreative arealer og gentænke grundlaget for den fysiske planlægning i hele Danmark, skriver Niels-Christian Levin Hansen.

Friluftslivet er blevet populært som aldrig før. Flere søger mod naturen, og intet tyder på, at der er tale om en modedille.

Coronaen har lært os, hvad naturen kan byde på, og hvilken glæde et aktivt friluftsliv kan være for den enkelte. Derfor er det også nødvendigt som aldrig før, at en ny planlov har friluftslivet særligt for øje, samtidigt med, at den tager hensyn til natur, kultur og miljøværdier. Der skal simpelthen være plads til friluftsliv og let adgang til natur både i byerne og på landet og planloven er et vigtigt instrument til at sikre dette.

Der er behov for at gentænke hele grundlaget for den fysiske planlægning i Danmark. Det er en stor opgave, som vil tage noget tid. Friluftsrådet er åbent for, at der på kort sigt gives langt bedre muligheder for at udpege områder i kommuneplanen, hvor hovedformålet er at sikre helhedsudvikling og multifunktionel anvendelse.

Loven skal i højere grad give mulighed for, at et område planlægges for flere samfundsinteresser samtidig på de samme arealer og i langt mindre grad reservere og lægge op til, at det enkelte areal reserveres ét eksklusivt formål.

Der må derfor gives kommunerne et sådan mere frit planlægningsredskab i hånden. Det kunne for eksempel være, når kommuner gennemfører klimatilpasningsprojekter.

Her bør der samtidig tænkes på mulighederne for at forbedre naturen, forbedre miljøtilstanden, skabe attraktive bosætningsmuligheder, skabe nye arbejdspladser og ikke mindst skabe rammer for borgernes friluftsliv.

Planloven skal give plads til natur

Friluftsrådet er af den opfattelse, at hvis vi giver mulighed for en sådan mere helhedsorienteret tilgang til planlægningen og selvfølgelig husker at inddrage friluftslivets arealbehov, så kan vi bedre sikre borgernes muligheder for at komme ud og være aktive.

De seneste års samarbejde mellem interessenterne i det åbne lands planlægning i regi af Collective Impact 'Fremtidens bæredygtige landskaber' har via deres arbejde konkret vist, hvordan en sådan mere helhedsorienteret tilgang til planlægningen kan ske.

Planloven skal give plads til natur med gode adgangsforhold og plads til friluftsliv. Det skaber både liv i landsbyer og attraktive byer med grønne åndehuller i hverdagen. Vi ved, at gode muligheder for friluftsliv tæt på borgernes hverdag styrker borgeres fysiske og mentale sundhed og øger livskvaliteten.

Friluftsliv er også med til at udvikle et aktivt og dynamisk foreningsliv, skabe lokale mødesteder og faciliteter, der øger sammenhængskraften og betyder, at mennesker får et tilhørsforhold til det sted, hvor de bor.

Brug for sammenhængende rekreativ infrastruktur

I byerne er der behov for mere bynær natur og eksempelvis arealer med grønne korridorer ud til naturområder uden for byerne, mens problemet på landet kan være nedlagte markveje og stier som følge af strukturudviklingen i landbruget.

Ofte er naturen et trækplaster for folk, der flytter ud af byerne, men alt for ofte bliver naturen noget, som man kun passivt kan betragte fra vinduet eller fra landevejen uden mulighed for at komme ud i landskabet og naturen.

Der er brug for en sammenhængende rekreativ infrastruktur som den, som regeringen netop har fremlagt visionen om, så landet bliver bundet bedre sammen på kryds og tværs og understøtter naturoplevelser og naturturisme.

Der er således behov for at styrke planlægningen for de rekreative arealer og et generelt behov for at gentænke grundlaget for den fysiske planlægning i hele Danmark på områder, hvor det gør en forskel for lokalområder og de mennesker, der bor der.

Forrige artikel DN, KL og DI: Ventetider i klagesager bør ikke overstige et halvt år DN, KL og DI: Ventetider i klagesager bør ikke overstige et halvt år Næste artikel Biolog: Jubeloptimisten Rasmus Prehn roser en landbrugsaftale, der er en både dyr og dårlig løsning for alle Biolog: Jubeloptimisten Rasmus Prehn roser en landbrugsaftale, der er en både dyr og dårlig løsning for alle