EU skal gå forrest med nanoregisteret
DEBAT: Et dansk nano-register vil blive bøvlet og administrativt tungt. Derfor er det bedst, at EU går forrest, skriver Jakob Lamm Zeuthen, Dansk Erhverv, i et svar til Det Økologiske Råd.
Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv
Økologisk Råd siger "ja" til et nanoregister, men er det på baggrund af en forståelse for udfordringerne i værdikæden? Når vi i Dansk Erhverv siger, at et dansk nanoregister skaber unødvendigt store administrative byrder og er meningsløst, så er det ikke det samme som at sige, vi slet ikke ønsker et register, der kan skabe sikkerhed omkring anvendelsen an nanopartikler. Vi mener, det er uhensigtsmæssigt, at Danmark nu indfører registeret, og at vi bør vente på EU.
Det er helt afgørende, at vi får nogle europæiske regler, så vi kan få skabt tryghed omkring brugen af nano, og så industrien kan udnytte de fantastiske muligheder, der sandsynligvis ligger i teknologien. Det, Danmark nu vil gøre med indførsel af sit eget register, svarer til, at man igangsætter et stort byggeri uden at have byggematerialer, værktøjer og uddannede håndværkere. I Danmark skal vi passe på med at tro, at hvis blot man har en vision, så falder tingene ned fra himlen.
Kemiens Dag blev afholdt forleden. Her fortalte en international kemikalieproducent, der fremstiller farvepigmenter, at de på nuværende tidspunkt ikke kan give deres kunder meningsfulde nanooplysninger til f.eks. et dansk register. Det skyldes bl.a., at der endnu ikke findes en international metode at opgøre det efter. Det er derfor en opgave for EU - med REACH som grundlaget - at få skabt et system, der tager højde for, hvordan hele værdikæden og markedet ser ud. Altså bør vi gøre som vores svenske naboer.
Ikke en kinamands chance
Når en dansk indkøber af eksempelvis hundredvis af kontorartikler skal skaffe nanooplysninger til et dansk register, har han ikke en kinamands chance for gøre det målrettet og få brugbare oplysninger. I stedet bliver han nødt til indledningsvis at screene sine hundredvis produkter med hjælp fra Miljøstyrelsen og deres helpdesk for at finde ud af, hvor problemerne ligger. Når man så har fået udarbejdet sin nanoliste med de mest oplagte produkter, så starter dialogen med producenterne i østen.
Producenterne vil ikke vide, hvad de skal gøre, så de må sende erklæringen tilbage til Miljøstyrelsen. Så skal Miljøstyrelsen atter på arbejde, for så starter dispensationsproceduren. Det bliver tidskrævende og administrativt tungt, ikke mindst fordi alle de andre aktører på markedet har brug for nøjagtig den samme hjælp fra Miljøstyrelsen. Og det resultat, vi ender op med om nogle år, er blot oplysninger, vi enten kendte i forvejen, eller en masse huller i datakolonnerne. Nok mener Kommissionen det er positivt, at Danmark laver sit eget register, men de danske regler skaber heller ikke en handelshindring i EU - kun for danske virksomheder.
Forvirring og byrder
Den vigtigste del af kritikken fra Dansk Erhverv er dog, at det er håbløst at tro, at vi kan bidrage med et meningsfyldt nanoregister, når vi ikke har byggestenene på plads endnu.
Derfor er vi nødt til at starte med at støtte EU i at opbygge et nanoregister. Vi kan så samtidig bidrage til at få skabt standardiserede måder at opgøre produkternes nanoindhold. Så har vi en farbar vej allerede i 2016, når det er meningen, at det danske register skal vurderes. Derefter kan vi gå i gang med at informere markedet og lave regler, der virker.
Et dansk register og udsigten til forvirring og meningsløse administrative byrder for virksomheder og myndigheder er ikke vejen frem. Resultatet bliver, at danske butikker dropper en række produkter, som derefter frit kan købes på internettet fra udlandet. Det har vi ikke nogen interesse i.
